Krav om mindst ét års fængsel til chefredaktør

Instruktør Manyar Parwani kæmper sammen med komiker Omar Marzouk for at lave en dokumentarfilm om forfatteren Sara Omar, hvor de med egne ord vil afsløre hende.

I romanerne Dødevaskeren og Skyggedanseren skildrer Sara Omar kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer. Men de to filmfolk mener ikke, at hun har det indblik i den patriarkalske muslimske kultur, hun hævder.

I fogedretten argumenterede makkerparret med ytringsfriheden – at det ville være en form for censur at forhindre dem i at bruge det optagede materiale.

Men fogedretten gav Sara Omar medhold i, at hun kan nedlægge forbud mod, at optagelserne bliver anvendt i dokumentaren. Fogedrettens afgørelse er af Parwani og Marzouk indbragt for landsretten, der ifølge Ekkos oplysninger behandler denne sag til oktober.

Nu knopskyder konflikten til et privat søgsmål, hvor forholdet bliver vendt på hovedet. Denne gang er det Manyar Parwani, der vil have retten til at skride ind over for Sara Omar og hendes brug af sin ytringsfrihed.

Parwanis advokat Asaf M. Fazal har ved Københavns Byret stævnet forfatteren for en række udtalelser, hun er kommet med i Filmmagasinet Ekko.

Også Ekkos chefredaktør Claus Christensen og journalist Nicki Bruun er blevet stævnet, fordi de ifølge advokaten har videregivet groft ærekrænkende udsagn uden at efterprøve eller undersøge dem.

Sagen er anlagt i henhold til straffelovens paragraf 268, der kan bringes i spil, når det drejer sig om ”alvorlige beskyldninger”, som er ”egnet til væsentligt at skade den forurettede”. Før 2018 hed denne forbrydelse ”bagvaskelse”. Straffen kan være op til to års fængsel.

Kravet fra Asaf M. Fazal er mindst ét års fængsel til forfatteren. Ekkos chefredaktør og journalist kræves også mindst ét år i fængsel, ligesom de sagsøgte skal betale en økonomisk godtgørelse til sagsøgeren på 150.000 kroner. Desuden forlanges udtalelserne fjernet fra Ekkos hjemmeside.

Forsvundne penge
Det er anden gang i Ekkos 22-årige eksistens, at der bliver anlagt et søgsmål mod magasinet. Også første gang var Manyar Parwani indblandet.

I 2012 anlagde producenten Peter Aalbæk Jensen en injuriesag for en artikel om filmprojektet Klar til optagelse, hvor Manyar Parwani på usædvanlig vis opkrævede penge fra de skuespillere, der kom til casting. Projektet blev aldrig til noget, og Parwani har ikke lavet en film siden spillefilmdebuten Himlen falder fra 2009.

Aalbæk mente, at artiklen antydede, at han havde stukket pengene – som var forsvundet – i egen lomme. Sagen blev dog forligt, inden den kom for retten, og Parwani skrev et indlæg til Ekko, hvor han fortalte, hvem der efter hans opfattelse havde tømt kontoen og var stukket af med pengene.

Genstanden for Manyar Parwanis netop anlagte injuriesag er interviewet Sara Omar tager bladet fra munden fra den 12. oktober 2021.

Her gav Sara Omar for første gang offentligt sin version af konflikten med Parwani og Omar Marzouk.

Forinden havde Parwani og Marzouk skrevet om sagen på deres respektive Facebook-sider og udtalt sig til Frihedsbrevet, der i sommeren 2021 bragte flere kritiske artikler om Sara Omar. Før det store interview med forfatteren havde Ekko talt med Marzouk og givet Parwani mulighed for at komme til orde.

Uprofessionel
Søgsmålet drejer sig om fem udtalelser fra Sara Omar om behandlingen af hende under optagelserne af dokumentaren.

Hun udtaler, at Manyar Parwani råbte ad hende og fortalte, at han overvågede hende.

”Når min ptsd bliver udløst, kommer jeg ud af kurs. Jeg kan reagere voldsomt og gå i offensiv. Og så filmer han mig under mine anfald,” lyder det fra Sara Omar.

”Udtalelsen er egnet til at give det indtryk, at sagsøger skulle have udøvet psykisk vold samt filmet sagsøgte under anfald af ptsd,” skriver Asaf M. Fazal i søgsmålet og fortsætter:

”Der er tale om grove, ærekrænkende beskyldninger, som ingen af de sagsøgte har dokumentation for.”

Instruktøren føler sig også krænket over, at Sara Omar i interviewet siger, at han skaber ”et kaotisk miljø, hvor man mister sig selv”.

”Udtalelsen beskriver sagsøger på en måde, som er egnet til at give udenforstående en urigtig tanke om, at sagsøger skulle være uprofessionel,” skriver Asaf M. Fazal.

Symptom på sygdom
I interviewet fortæller Sara Omar om den hetz, hun føler at være blevet udsat for på de sociale medier som følge af konflikten.

”Lige nu sker der det, at de laver hetz og smædekampagner og prøver at angribe min troværdighed. Når de ikke kan ramme dig fysisk, vil de gøre alt for at gøre dig tavs på anden vis,” siger Sara Omar og fortsætter:

”Manyar Parwani er symptom på en sygdom i samfundet. De mennesker gør alt for at beskytte deres ære. Det handler i sidste instans om at beskytte familiens ære. Derfor har de så travlt med at dække over ham, holde hånden over ham og nærmest gøre ham til et offer, vel vidende hvad han har udsat dem for.”

Den sidste del mener Manyar Parwanis advokat er ærekrænkende, fordi den beskriver ham som udtryk for ”den patriarkalske del af islam”. Advokaten fremhæver, at instruktøren ikke er muslim.

Endelig fortæller Sara Omar, at hun – da konflikten spidsede til – lavede research om Manyar Parwani på nettet og fandt historier om, at han var blevet bortført af både nazister og islamister, ligesom penge var forsvundet fra Klar til optagelse.

Parwanis advokat mener, at instruktøren bliver kædet sammen med den yderste højrefløj og islamistiske ekstremister samt knyttes til strafbare handlinger.

Sara Omar er ligesom i fogedretten repræsenteret af advokat Erik Nyborg. Ekkos chefredaktør og journalist møder ved advokat Emilie Therese Sylow fra Haug Advokater.

Sagen er endnu ikke berammet i Københavns Byret.