Kultforfatter hylder Charlie Sheen

.

Han har været hasteindlagt. Han er blevet fyret og sat i gabestokken. Han har mistet millioner af dollars.

45-årige Charlie Sheens liv er i frit fald, og hans Hollywood-karriere ligger i ruiner. Men nu får den skandaleomsuste skuespiller opbakning fra en uventet kant.

Det er ingen ringere end Bret Easton Ellis – forfatteren bag American Psycho og Under nul – der har taget bladet fra munden og, uden ironi, hylder Charlie Sheen som tidens sjoveste og mest normale berømthed.

Vi vil have virkeligheden
”Vil vi virkelig have gode manerer? Civiliseret opførsel?” spørger Bret Easton Ellis i et essay, som er bragt i tidsskriftet Newsweek.

”Nej, for helvede. Vi vil have virkeligheden, uanset hvor skør den er,” fortsætter forfatteren.

”Det er næsten som et stykke perfomance-kunst, og vi har aldrig set noget lignende, for han undskylder ikke … Sheen prikker hul på myten om, at hvis mænd bare forsøger hårdt nok, så vil de vokse fra pubertetens jagt på nydelse og et liv uden regler og ansvar.”

Det ultimative offer
Bret Easton Ellis kalder den nuværende kendiskultur i Hollywood for Det Gamle Rige. Den er kendetegnet ved krampagtigt at fastholde et renskuret glansbillede af sig selv, selvom alle ved, at virkeligheden er en anden.

”Michael Jackson var det ultimative offer for Det Gamle Riges kendiskultur: en plaget boy lover og narkoman, der uden humor benægtede at være nogen af delene.”

Charlie Sheen udstiller til gengæld kendiskulturens forlorenhed, fordi han er ligeglad med, hvad alle andre synes. Dermed rykker han synet på berømtheder ind i en ny fase.

”Sheen er åbenlyst ligeglad med at opretholde en facade. Han er bare sig selv, en narkoman, og han har det ikke dårligt med det,” fremhæver den amerikanske kultforfatter.

En broder i ånden
I sit forfatterskab har Bret Easton Ellis skrevet kritisk om moderne overfladedyrkelse. Og han betragter Charlie Sheen som en broder i ånden.

”Det Gamle Riges vogtere frygter Sheen og mener, at han har brug for hjælp. Ved at være sig selv ødelægger (og bekræfter) han illusionen om at være berømt, fordi han tydeliggør, at ingen berømtheder er sig selv, selvom de hævder at være det.”

Skandalen begyndte at rulle, da Charlie Sheen i slutningen af januar blev hasteindlagt. Han havde festet med pornostjerner og var påvirket af kokain. Dagen efter forlød det, at han ville gå i afvænning.

Men pludselig dukkede Sheen op i medierne, hvor han i manges øjne begik offentligt harakiri, fordi han stolt forsvarede sin livsførelse.

Cool at være ligeglad
Bret Easton Ellis er lodret uenig.

”Det er fornøjeligt at se ham give interviews, fordi vi ikke er vant til at se en berømthed blæse på den forlorne andægtighed, der normalt omgiver den slags interviews ... Som privilegeret barn af mediernes omsiggribende forbrug af underholdningsstof er Sheen blevet den skarpeste kritiker.”

Bret Easton Ellis opfatter Charlie Sheen som et symbol på et skift, der er foregået i kendiskulturen og samfundet: Det er blevet cool at være ligeglad.

”Som da James Franco behandlede sin værtsrolle til Oscar-uddelingen med høflig indifference. Da Lady Gaga mødte op til Grammy-uddelingen i et æg. Eller da Ricky Gervais tilsvinede alt og alle som vært for Golden Globes.”

Hollywoods kirkegård
Forfatteren mener, at medlemmerne af Det Gamle Rige handler håbløst anakronistisk.

”Som Robert Downey Jr., der blev sur på Gervais. Og Tom Cruise, da han i 2005 gennemgik en Sheen-lignende midtvejskrise, men stift smilende insisterede på en pletfri facade, selvom alle kunne se, at den var krakeleret,” skriver Bret Easton Ellis og tilføjer:

”Sheen er den nye virkelighed, bitch, og enhver kritiker kan smutte tilbage til Hollywoods kirkegård sammen med de andre oldinge.”