Kulturbidraget ændres efter kritik
Debatten har længe raset om det såkaldte kulturbidrag.
Internationale streamingtjenester som Netflix og Disney skal betale fem procent af deres danske indtjening til staten, med mindre at de investerer fem procent eller mere i danske indhold. Så kan de nøjes med at betale to procent.
Forslaget var en del af medieaftalen, der blev indgået den 14. juni af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Forslaget blev sendt til høring den 15. august.
Det er nemlig blevet kritiseret af EU-kommissionen, som skal sikre, at den følger unionens regler.
Ifølge kommissionen kan loven potentielt være diskriminerede over for andre europæiske produktioner. Især fordi 100 procent af provenuet fra kulturbidraget ifølge forslaget skal gå til dansk indhold.
Ligestilling er nemlig grundlæggende princip i EU.
”Kommissionen vil gerne minde de danske myndigheder om, at en så høj andel af ’dansk-sproget indhold’, der drager fordel af investeringsforpligtelser, sammenlignet med europæiske værker, skal kunne retfærdiggøres og være proportional i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktion,” skriver kommissionen i sine bemærkninger til Kulturministeriet.
Mere favnende
Blandt andet på grund af kritikken fra kommissionen har ministeriet valgt at ændre i kulturbidragsloven, så den bliver mere favnende over for udlandet, skriver Kulturministeriet til Mediawatch.
Eksempelvis har de ændret og specificeret definitionen af dansk indhold, så den er mere konkret og lempelig end den oprindelige.
For at betegnes som dansk indhold skal en film, serie eller dokumentar nu indeholde mindst 75 procent dansk sprog og leve op til ét af de følgende kriterier:
Mere end halvdelen af budgettet bruges i Danmark. Optagelserne finder sted i Danmark. Produktionen er udført af et i Danmark etableret selskab eller et selskab med centrale kreative eller tekniske roller, som udføres af personer, bosat i Danmark.
Desuden er der i forslaget tilføjet en formulering, der lægger op til en mere international tolkning af loven.
”Det foreslås, at investeringsmuligheden skal favne bredt, så der både kan anerkendes investeringer i dansk lokalt indhold og produktioner med store budgetter og danske såvel som udenlandske elementer, der kan bidrage til den internationale udbredelse og anerkendelse af dansk kvalitetsindhold.”
Kræver god grund
Men selv om definitionen af dansk indhold er ændret i lovforslaget, som i øjeblikket er til høring, ændrer det ikke på, at 100 procent af provenuet fra ordningen skal gå til dansk indhold, hvilket kommissionen som bekendt har kritiseret.
I sine bemærkninger til det oprindelige forslag skriver kommissionen dog, at ”beskyttelse af sproglig mangfoldighed kan retfærdiggøre restriktioner for fri bevægelighed for tjenester, så længe de nationale foranstaltninger er proportionale”.
I forbindelse med høringen skal kommissionen igen vurdere og godkende lovforslaget. Hvis det skal lykkes, må Kulturministeriet altså her argumentere effektivt for, at hensynet til det lille danske sprogområde retfærdiggør ordningen.
Høringsfristen er 11. september, og hvis lovforslaget bliver godkendt, træder det i kraft 1. januar 2024.
Kontroversiel lov
I et halvt årti har forslaget om et kulturbidrag været et kontroversielt emne i dansk film.
Nogle mener, at ordningen vil sikre, at pengene bliver i den danske branche i stedet for at forsvinde til udlandet. Andre synes, at lovforslaget er for aggressivt og vil tvinge streamingtjenesterne til at skrue ned for produktionerne i Danmark.
Især tjenesten Viaplay har forholdt sig kritisk til kulturbidraget både før og efter dets vedtagelse 14. juni. I juli kom det frem, at Viaplay på grund af et gigantisk underskud har valgt at beskære deres fiktionsproduktion med 80 procent.
På opfordring fra Viaplay stod Ekko i april for en åben diskussion mellem førende aktører i dansk film, hvor kulturbidraget blev heftigt diskuteret.
Kommentarer