Kulturbidraget skal igen laves om

Det længe ventede Kulturbidrag render konstant ind i udfordringer, som Ekkos blogger Claus Bülow Christensen allerede advarede om for et år siden.

Ifølge en ny ordning skal streamingtjenester betale et fast årligt bidrag af deres danske omsætning til den danske film- og tv-branche. Det er en vigtig del af de ekstra midler, der via den nye filmaftale skal hjælpe den kriseramte branche.

I midten af 2023 blev lovforslaget ændret, fordi det fik kritik fra EU-Kommissionen for at være potentielt diskriminerende over for andre EU-landes produktioner.

Og i januar betød en ”væsentlig procedurefejl”, at lovforslaget måtte genbehandles, selv om det blev vedtaget i Folketinget 19. december.

”Heldigvis kommer det ikke til at have betydning for provenuet, og der vil derfor fortsat være ekstra midler til danske film, tv-serier og dokumentarer fra 2025,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt dengang til Mediawatch.

Men nu er Kulturbidraget stødt på flere problemer.

Ifølge Mediawatch kritiserer EU-Kommissionen endnu engang lovforslaget ønske om at tilgodese ”nyt dansk indhold”. Og kulturministeriets forsøg på at gøre formuleringen mere udlandsvenlig sidste sommer har faktisk kun gjort situationen endnu værre.

Problematisk kombination
Lovforslaget er formuleret sådan, at en streamingtjeneste skal betale to procent af sin danske omsætning i afgift og tre procent ekstra, hvis tjenesten investerer mindre end fem procent af sin omsætning i nyt dansk indhold.

Altså kan man få en betydeligt mindre afgift, hvis man investerer i danske produktioner.

Nyt dansk indhold defineres som værker, hvor mindst 75 procent af filmen, serien eller programmet er dansksproget. Og hvor over 50 procent af budgettet er forbrugt i Danmark, eller over 50 procent af optagelserne er lavet i Danmark.

Ifølge Mediawatch er EU-Kommissionen især utilfreds med denne definition.

”Kombinationen af de to krav, som nu gælder for ethvert værk, der ønsker at kvalificere sig som ’nyt dansk indhold’, er endnu mere problematisk end den første udgave af lovforslaget med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser,” skriver kommissionen til regeringen.

Med så mange, høje krav til danskheden vil ordningen nemlig i praksis kun tilgodese rent danske produktioner, mener Kommissionen.

Der vil være risiko
Derfor har kulturministeren fremsat et nyt ændringsforslag om at droppe kravene om enten at have 50 procent danske optagelokationer eller 50 procent forbrug i Danmark.

Lovforslaget bliver tredjebehandlet den 30. maj, to dage før Folketingets sommerferie. Kulturministeren siger i et svar til Folketinget kulturudvalg, at ministeriet ikke har fået en formel tilkendegivelse fra Kommissionen om, hvorvidt de vil godkende forslaget med de nye ændringer.

”Der vil være en vis procesrisiko forbundet med den foreslåede løsning, idet vi ikke får en udtalelse fra Kommissionen til det ændrede lovforslag,” siger Jakob Engel-Schmidt.

I værste tilfælde kan EU-Kommissionen endnu engang modsætte sig lovforslaget. I en sådan situation må det være usikkert, om den danske filmbranche stadig kan forvente en økonomisk indsprøjtning fra Kulturbidraget i 2025.