Kulturens mand i frit fald
Det lignede noget af et scoop, da Lars Løkke Rasmussens politiske projekt – som senere udviklede sig til partiet Moderaterne – fik tilknyttet Jon Stephensen.
De to formulerede sammen partiets kulturpolitik i en kronik i Politiken, og den daværende teaterdirektør for Aveny-T blev frem mod valget det største kendis-blikfang som kulturordfører.
Kultur er stort set fraværende under danske valgkampe, men Jon Stephensen formåede at sætte kulturen på dagsordenen, da han sammen med partigrundlæggeren argumenterede for at øge kulturbudgettet med en milliard kroner over de næste fem år.
Til stor begejstring for kulturlivet.
Flere spåede, at han ville blive kulturminister, da Moderaterne indgik i regering med Socialdemokratiet og Venstre. Han måtte dog se posten som kulturminister gå til partifællen Jakob Engel-Schmidt.
Stephensen blev i stedet kulturordfører, men med en unik mulighed for at agere tænketank for ministeren, der ikke har kulturen som sin hjemmebane.
Når Stephensen ikke blev minister, skyldes det muligvis manglende politisk erfaring eller det faktum, at han har lidt for mange venner og fjender i kulturens verden. Eller også var man bange for, at kontroversen omkring Jon Stephensens fyring på teatret Aveny-T den 27. maj sidste år ville blusse op.
Rygende pistol
I dag befinder Jon Stephensen sig i hvert fald i et stormvejr, som det umiddelbart kan være svært at se en vej ud af.
Siden fyringen har flere medier gravet i, hvad der egentlig var grund til den øjeblikkelige fratræden. Det har været fremme, at Jon Stephensen har brugt teatrets penge til en midlertidig bolig, mens hans eget hus i Kartoffelrækkerne på Østerbro var under ombygning.
Nu synes en rygende pistol at være dukket op i en sag om dokumentfalsk.
I Børsen kommer en anonym medarbejder på teatret med en anklage om, at Jon Stephensen i 2017 skal have forfalsket underskriften for bestyrelsesmedlemmet Jakob Høyer på et dokument til Erhvervsstyrelsen.
Beskyldningen dokumenteres med en lydfil, hvor man hører Stephensen sige navnet Jakob Høyer. Derefter er der lidt skribleri, og så siger den forhenværende teaterdirektør: ”Det ser da meget godt ud, ik’?”
Succesfuld teaterdirektør
Knap så godt ser det ud for Jon Stephensen, der er bedst kendt for sit arbejde i teaterverdenen, men faktisk startede karrieren et ganske andet sted.
I 1985 gik han i fodsporene på sin farfar, arkitekten Hakon Stephensen, ved at blive uddannet arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole.
Senere læste han til journalist i Aarhus og blev uddannet i 1990.
Livet på teatret startede i 1992, hvor han blev ansat som pressechef ved Dr. Dantes Aveny, som det nuværende Aveny-T dengang hed. Året efter blev han marketingchef på Det Kongelige Teater, hvor han var nogle år, inden turen gik videre til filmbranchen.
Han blev pressechef for All Right Film, hvor han lavede pr-arbejde i forbindelse med lanceringen af film som Festen, Bleeder og Blinkende lygter.
Dernæst vendte Jon Stephensen i 1998 tilbage til teatret, og i knap 25 år pendlede han mellem stillinger hos Østre Gasværk Teater og Aveny-T. Her nød han store succeser og blev kaldt ”Københavns utvivlsomt mest succesfulde teaterdirektør”.
Men han faldt i unåde, da det i 2009 blev opdaget, at han havde fået et konsulenthonorar for scenografibistand i forbindelse med en opsætning af musicalen Elsk mig i nat på Østre Gasværk. Han blev opsagt, men sagen endte med et forlig, så Stephensen både fik økonomisk kompensation og et nyt job som direktør for Aveny-T.
Fyret efter ni timer
63-årige Jon Stephensen har gennem det meste af karrieren svævet i en tilstand af enorm succes og stor kontrovers.
Han havde Danmarkshistoriens måske korteste ansættelse, da Peter Aalbæk Jensen hyrede ham som såkaldt omverdenschef på Zentropa.
Her blev Stephensen fyret efter blot ni timer, da filmselskabets øvrige ledelse modsatte sig ansættelsen af ham.
Det var blandt andre instruktøren Susanne Bier, der havde et problem med at gøre Jon Stephensen til en del af Zentropa. Hun danner privat par med komponisten Jesper Winge Leisner, som Stephensen stødte hovederne sammen med, da han tog sig betalt for forestillingen Elsk mig i nat.
Der er blevet sagt og skrevet meget af og om Jon Stephensen i tidens løb.
”Jon Stephensen er en ildsjæl, en visionær frontløber, der ser muligheder før andre og handler resolut. Han er let at begejstre og tager ikke bare et nej for et nej. Det har skabt ham både venner og fjender.”
Sådan står der i et fødselsdagsportræt af Stephensen, som Berlingske bragte på kulturpersonlighedens 60-års fødselsdag.
Senere fik de ord en negativ klang, da Zetland kunne afsløre, at han som teaterdirektør på Aveny-T prøvede at få syge skuespillere tilbage på scenen med lovning om en ekstra bonus.
Selvopfattelsen
Jon Stephensen er født juleaften 1959 i det københavnske Bethlehem Sogn – alene det er vel næsten nok til at skabe et Jesus-kompleks.
Og det er ifølge kritikere netop, hvad kulturpersonligheden lider af.
”Jon Stephensens selvopfattelse bliver hans undergang,” sagde en kilde fra filmbranchen til Ekko inden afsløringen af lydfilen.
Selv har Jon Stephensen i et stort interview med B.T. fra 2016 fortalt om sit livs op- og nedture.
Her siger den ellers så succesfulde teatermand, at han midt i forskellige nulpunkter har fundet glæden i muligheden for at blive genfødt som en fri mand.
”Jeg er ikke et særligt selvsikkert menneske, men det glemmer jeg i mit arbejde, jeg har en fuldstændigt stålsat sikkerhed. Det er som en trance, fordi man er så meget en del af holdet og brænder for det, at man helt intuitivt ved, hvad der er det rigtige.”
En særlig evne
I disse timer spekulerer politiske kommentatorer i, om Jon Stephensen er en færdig mand i dansk politik.
Den tidligere politiker og nuværende B.T.-kommentator Joachim B. Olsen levner ikke Stephensen nogen chance for at fortsætte sit politiske liv. I Ekstra Bladet hælder Henrik Qvortrup til samme konklusion.
”Han står i kviksand til halsen,” siger den politiske kommentator. ”Hans politiske karriere kan slutte, inden den rigtigt er begyndt. Hvis det holder stik, at han har løjet os alle sammen op i hovedet.”
Men mandag formiddag lyder meldingen fra Moderaternes politiske ordfører, Henrik Frandsen, at sagen ikke omhandler Stephensens politiske arbejde.
Partiet lader dermed ikke til at være klar til at smide deres kulturordfører på porten. Det ville i øvrigt også betyde, at regeringen kun er ét mandat fra at miste sit flertal.
Under alle omstændigheder bliver det ikke det sidste, vi hører til Jon Stephensen. Han har en særlig evne til konstant at finde vej fra det dybeste mørke og op til lysets overflade.
Kommentarer