Kulturminister vil sikre vilkår i filmbranchen

En protest mod arbejdsmiljøet i den danske filmbranche startede i Ekkos spalter og er nu nået helt derop, hvor der virkelig kan gøres en forskel.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen vil i det kommende medieforlig tvinge filmselskaber og medier til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, når de modtager offentlig støtte.

Det siger hun i et interview med Politiken, hvor kulturministeren løfter lidt af sløret for regeringens medieudspil.

”Uanset om man bygger en metro eller laver en film for skattekroner, så skal det være med ordentlige forhold for de ansatte,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til avisen.

”Der har været en række opråb og også deciderede underskriftindsamlinger fra blandt andet ansatte i filmbranchen, som råber vagt i gevær, fordi de kan se, at der sker et skred i den her tid,” tilføjer kulturministeren, som sidste år holdt et møde med initiativtagerne til underskriftsindsamlingen.

Sårbare filmarbejdere
Enhedslistens kultur- og medieordfører Søren Søndergaard sagde allerede i sommer til Ekko, at han ville have arbejdsmiljøet i dansk film til diskussion i forbindelse med kommende medieforhandlinger.

”Man skal kunne være kulturarbejder uden at have umulige forhold,” sagde politikeren som reaktion på protesten fra de danske filmfolk.

415 både kendte og mindre kendte danske filmfolk startede med at underskrive det åbne brev, som siden fik tilgang af stjerner som skuespillerne Amanda Collin og Katrine Greis-Rosenthal.

Over 700 danske filmfolk underskrev protestbrevet, som blev igangsat af scenograf Emilie Nordentoft, skuespiller Dorte Rømer og kostumier Pia Myrdal efter flere grænseoverskridende oplevelser i branchen.

”Vi accepterer ikke vold – psykisk eller fysisk – chikane, mobning, trusler om at smadre nogens karriere eller andre bøllemetoder,” står der i brevet, som fortsætter:

”Det er magtmisbrug og burde ikke finde sted i en tid, hvor #MeToo allerede længe har rullet ud over hele verden startende netop i filmbranchen. Alle os ansatte er sårbare, fordi så mange gerne vil ind i den her branche.”

Kædeansvar
Ane Halsboe-Jørgensen vil i interviewet med Politiken ikke sige så meget konkret om, hvordan Socialdemokratiet har tænkt sig at gribe medieforhandlingerne an.

Hun nævner dog planer om at indføre en særlig arbejdsklausul, som sikrer, at der er ordentlige arbejdsforhold på de medie- og filmarbejdspladser, der modtager millioner af støttekroner fra Public Service-puljen eller gennem mediestøtteordningen.

Og så vil regeringen arbejde for et såkaldt kædeansvar, så film- og tv-selskaber eller streamingtjenester ikke bare kan frasige sig ansvaret, når de har hyret underleverandører til at producere.

Sammen med sine kolleger fra Folketingets andre partier vil kulturministeren forhandle sig frem til sanktionsmuligheder, hvis reglerne ikke bliver overholdt. En mulighed, som Emilie Nordentoft har luftet, er at straffe filmselskaber med dårligt arbejdsmiljø ved at tvinge dem til at betale støttekroner tilbage.

Forslaget vakte ikke begejstring hos Det Danske Filminstituts direktør, Claus Ladegaard.

”Det er en skidt idé. Jeg får hovedpine bare ved tanken om, hvordan man skal administrere det. Hvor mange klager skal der til, før man skal betale halvdelen af støtten tilbage? Det udstyrer også Filminstituttet med den politimyndighed, som vi ikke er,” sagde Claus Ladegaard til Ekko.

Men kulturministeren er ikke afvisende over for forslaget.

”Det skal ikke bare være ord på et stykke papir. Jeg ønsker, at det rent faktisk bliver håndhævet, og det skal vi finde en model for,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.