DEL 4: Den visuelle planlægning

Enhver filmproduktion begynder at gå på kompromis den dag, man starter optagelserne.

Sådan lyder et gammelt Alfred Hitchcock-citat, og instruktøren hævdede tillige, at omkring 40 procent af den oprindelige vision ofte går tabt i løbet af en produktion.

For at minimere kvalitetstabet er det selvfølgelig vigtigt med grundig præproduktion, og for mig og producer Henrik Arnrød omfattede Søvnløse nætter forberedelse på et helt nyt niveau.

Store dele af processen var økonomisk og organisatorisk, hvilket jeg delvis berørte i forrige artikel.

I mit tilfælde skulle der imidlertid også træffes en række beslutninger, der havde at gøre med filmens udseende. I denne artikel vil jeg fokusere på to sider ved visuel præproduktion, der har været særligt vigtige for mig: storyboarding og geografisk planlægning.

Digitale storyboards
Under Søvnløse nætter var det første gang, jeg arbejdede med digitale storyboards (en tegnet plan over filmprojektet med de enkelte indstillinger). Det har lært mig tre åbenbare fordele ved den tilgang frem for den analoge version:

1. 1. Man kan have flere versioner af samme storyboard.
   
   
2. 2. Man kan dele hele eller dele af storyboardet på sekunder.
   
   
3. 3. Man kan arbejde risikofrit med farver uden at ødelægge den oprindelige streg.

Særligt det sidste har præget mit arbejde med Søvnløse nætter. Farver er ikke blot en god støtte for lysholdet, men også en udmærket måde at formidle stemning på.

De kan også bruges til at separere forskellige elementer i storyboard – for eksempel karakterer og tekst, som det ses i nedenstående billede, hvor retninger og rækkefølge indikeres med røde pile og numre, mens den generelle lyssætning simuleres med vandfarver.

For at lave disse storyboards, brugte jeg en iPad og app’en Paper, der kan findes i både en gratis og en betalt version. Med nogle timers træning føltes det næsten lige så intuitivt som pen og papir.

Til højre for hver tegning står et nummer, der angiver, hvor de enkelte indstillinger placerer sig i filmens handlingsforløb samt en beskrivelse af dem. Denne beskrivelse dukker også op i en regissørliste.

Jeg endte op med at tegne 132 indstillinger ud af filmens total på i alt 200.

Som en tegneserie
De detaljerede storyboards skulle være til hjælp for skuespillerne – som en tegneserie over hele filmens fortælling.

Vore optagelser var meget ukronologiske, og det kunne være svært at holde overblikket under arbejdet. Det var også tit, at skuespillerne faktisk ikke havde en fysisk modspiller på settet, men snakkede til en hånd eller et stykke gaffatape.

Det skyldes i høj grad den måde, Ikea-varehuset var bygget op på, men erfaringerne bør gælde mange former for locations.

Så snart vi havde en location-aftale med Ikea, startede jeg arbejdet med at etablere en geografisk ramme for vores produktion.

Ikeas varehuse er af gode grunde ikke indrettet efter en filmproduktions behov. Derfor blev jeg nødt til at tegne et kort med helt nye områdeinddelinger.

Områderne var farvekodede, og de havde navne som ”præ-køkken”, ”post-køkken”, ”soverum” og ”samfund” opkaldt efter deres fysiske indhold eller filmiske funktion.

En typisk nat
En fælles geografisk ramme var vigtig, eftersom vi hele tiden skulle bevæge os imellem de forskellige områder.

Forflytninger var som oftest dikteret af et samspil mellem skuespilleraftaler, statistkoordinering og skiftende lysforhold samt hensyn til det ordinære arbejde, der skulle udføres i varehuset.

Planen for en typisk nat kunne indebære:

1. 1.To indstillinger optages i præ-soverum uden skuespillere.
   
   
2. 2. Videre til restauranten for at optage tre indstillinger med hovedrolleindehaver Karl-Vidar Lende.
   
   
3. 3. Ind til post-samfund for at optage halvdelen af en dialog.
   
   
4. 4. Tilbage til præ-soverum for at optage anden halvdel af samme dialog.
   
   
5. 5. En række mindre transportindstillinger optages i børneafdelingen.

Kreativt snyd
I punkt 3 og 4 ovenfor ses noget, som vi benyttede os hyppigt af under produktionen: indspilning af én karakters replikker på én location og dialogpartnerens på en helt anden location.

På Søvnløse nætter gjorde vi det for at skabe et hypotetisk Ikea.

Objekter, som befandt sig i hver sin afkrog af det 38 000 kvadratmeter store varehus, kunne vi på den måde samle i et filmisk rum og skabe præcis de omgivelser, vi ønskede, filmens karakterer skulle befinde sig i.

Sådan har instruktører snydt gennem hele filmhistorien, men ikke desto mindre er det besværligt – ikke kun i præproduktion, men også under selve optagelserne.

Både lyshold og scripter havde et enormt ansvar for at opretholde kontinuitet, og inden produktionen var ovre, havde vores scripter taget tæt ved 700 referencebilleder.

Fokus på detaljer
Denne planlægning var guld værd. Vi havde end ikke haft tid til at optage halvdelen af det, vi nåede, hvis ikke de fleste indstillinger og geografiske placeringer var forberedt på forhånd.

Nogle mener, at storyboarding og plantegninger hæmmer kreativiteten. Man låser sig fast i et teoretisk spor, som ikke nødvendigvis er det bedste for de reelle locations.

Selv mener jeg, at visuel planlægning tit vil give flere muligheder for at eksperimentere. Med et storyboard i hånden slipper man for hele tiden at stille de store spørgsmål på settet.

På den måde kan man fokusere på de små detaljer, der ligger i hver en indstilling og dermed minimere det betydelige tab af den oprindelige vision, som Hitchcock advarede imod.

Man kan trods alt kun afvige fra en plan, hvis man har én.