Kvinde, kend dine muligheder

Hun smiler glad til pressemødet og svarer beredvilligt på journalisternes spørgsmål efter visningen af An Education. Og Lone Scherfig har god grund til at være glad, for hun har gjort det igen: skabt en film, der kan samle et stort publikum og forhåbentlig også høste store roser hos kritikerne.

For det er en godbid af de bedre, hun fremviste i går til en Berlinale Special-visning af filmen, som just har begejstret publikum på den prestigiøse Sundance Film Festival.

Vandt publikumspris
”Nu ved jeg i hvert fald, at indbyggerne i Salt Lake, Utah, kan lide filmen,” fortæller Lone Scherfig, som modtog en publikumspris for An Education på festivalen i USA.

Havde A-festivalerne ikke haft en regel om, at en film ikke må have været på en anden festival, før den kommer i konkurrence, burde den også være blevet udvalgt til konkurrence-programmet på årets Berlinale – et sted, Scherfig før har sejret. Fire priser fik hun for Italiensk for begyndere.

Livets skole
Vi er i 1961 i Twickenham, England. Her bor den sekstenårige Jenny, der er intelligent, godt skåret for tungebåndet og smuk. Hun drømmer om at komme til Paris og leve et festligt liv med den franske intelligentsia, men hvad nytter det, når hendes forældre tvinger hende til at have mere travlt med latin-lektierne end det lystbårne liv?

En dag møder hun imidlertid den meget ældre David, en rigtig levemand, der tager hende med til klassiske koncerter, på jazzklubber, til kunstauktioner – alt det, hun kun har turdet drømme om. Hun står nu mellem at skulle vælge at tage på universitetet eller at lade sig danne af livets skole.

Det kommer der et eksistentielt og fintfølende drama ud af.

Bedste Hornby-film
Filmens manuskript er skrevet af Nick Hornby, den slagfærdige engelske forfatter, hvis humoristiske, men også letflydende romaner ofte er blevet filmatiseret: High Fidelity, Fever Pitch og About a Boy.

Filmene har været mere præget af finurlig fernis end egentlig dybde.

Men An Education er en undtagelse. Her portrætteres en ung kvindes kamp for selvstændighed i brydningstiden mellem de konservative 1950’ere og de frigjorte 60’ere med intelligens, humor og en sjælden indføling.

Camus’ bog i hånden
Jennys afsøgning af livets fristelser er ikke et typisk tendentiøst teenagedrama, men en fuldfed fortælling om at tage valg og blive formet af de valg.

Med Camus’ bog Den fremmede i hånden brokker hun sig over, at vi mennesker ikke føler noget længere.

Jenny vil leve, mærke, elske, møde livet med åbne øjne og åben pande. Hun vil af med den eksistentielle angst, der er ved at kvæle hendes korrekte forældre i deres pæne forstadsvilla.

Kvindeligt perspektiv
Det er skønt at se en stærk kvinde (Carey Mulligan) i den altoverskyggende hovedrolle i en film af en kvindelig instruktør.

Godt nok skal man passe på med at tolke for mange halvfeministiske pointer frem i en film, blot fordi hovedrollen og instruktøren er kvinde, men ikke desto mindre er der en tydelig strøm af kønsproblematikker til debat.

Desuden føles portrættet af pigen, der vil realisere sig selv og bryde ud af tidens foreskrevne kønsstrukturer, nutidigt genkendeligt, omend omstændighederne for dagens unge kvinder naturligvis er en anden.

Selvom historien om Jenny udspiller sig i 60’erne, er hendes karakter stadig én, man kan lade sig inspirere af. Og det gælder for øvrigt også for mænd. For filmen er langt mere end kønskamp. Allermest er den en indsigtsfuld fortælling om menneskets trang til at være til på egne præmisser.