Ekko-event
05. sep. 2017 | 17:00 - Opdateret 05. sep. 2017 | 17:14

Ekko-forpremiere: Kvindekamp i stærkt drama

Foto | Zodiac International Pictures
De schweiziske kvinder demonstrerede i 1971 for rettigheder, som de fleste vestlige lande havde indført 50 år forinden.

Feministen Emma Holten præsenterer Nye tider, når Ekko holder forpremiere på drama om en schweizisk kvindes kamp for stemmeret i 1971!

Af David Madsen

I 1971 blomstrede rødstrømpebevægelsen i Danmark, og snart fulgte feministmanifestet Kvinde kend din krop.

I Schweitz var situationen helt anderledes. Her havde kvinder end ikke fået stemmeret!

Det er udgangspunktet for Petra Biondina Volpes Nye tider, som er Schweitz’ Oscar-bud. Filmen foregår i en postkortperfekt landsby. Her bor den hjemmegående hustru Nora, der drikker te, laver mad og vasker strømper.

Noras mand forbyder hende at starte i et deltidsjob, og da hendes svoger sender sin datter i et kvindefængsel, beslutter hun sig for at kæmpe for kvindernes stemmeret forud for en national afstemning.

Det handler også om seksuel ligestilling. ”Jeg har en tiger mellem mine ben, og jeg har aldrig fået orgasme,” som Nora siger til sin mand.

Ekko holder forpremiere på Nye tider mandag den 11. september kl. 19 i Gloria Biograf. Her vil den kendte debattør og feminist, Emma Holten, præsentere filmen.

”Den viser rigtigt godt, at kampen for kvinders rettigheder altid er blevet mødt med argumenter om tingenes ’naturlige tilstand,’” siger Emma Holten til Ekko.

Et aktuelt eksempel er ingeniøren James Damore, der for nylig blev fyret i Google-koncernen. I en åben besked til firmaet gav han udtryk for, at kvinders underrepræsentation i IT-industrien.

”Man siger, at ligestilling strider mod naturens sande orden. Men det er ikke rigtigt – hverken dengang eller i dag,” forklarer Emma Holten. 

Trailer: Nye tider

Kommentarer

Forpremiere

Ekko inviterer til forpremiere på det schweiziske drama Nye tider.

Filmen vises mandag 11. september kl. 19 i Gloria Biograf.

Debattør og feminist Emma Holten vil præsentere filmen.

Efter filmen byder Cibi e Vini på et glas vin.

Billetter til arrangementet kan købes her

© Filmmagasinet Ekko