”Jeg vil ikke kalde mig feminist, men …”

Asghar Farhadi har begejstret kritikere og vundet filmverdenens største priser for sine iranske film Nader og Simin – en separation og Sælgeren, der begge modtog en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

Men instruktøren bevægede sig uden for hjemlandets lukkede grænser med den franske Fortiden fra 2013. Og nu er han aktuel i danske biografer med den spansksprogede Alle ved det, der har de internationale superstjerner Penélope Cruz og Javier Bardem i hovedrollerne.

Vi mødte instruktøren, da filmen for et lille års tid siden havde verdenspremiere på Cannes-festivalen. Her nød Farhadi også en dobbeltsejr med priser for både bedste manuskript og mandlige skuespiller med Sælgeren, som bevidst blev lagt ind mellem instruktørens to udenlandske film.

”Jeg startede præproduktionen på Alle ved det for fem år siden (efter Fortiden, red.), men da jeg rejste en tur til mit hjemland, følte jeg et behov for at lave en film dér, hvor jeg kommer fra,” fortæller Asghar Farhadi.

”Det er ikke godt for mig at være væk for længe og lave to film i udlandet.”

Ligestilling på tværs
Alle ved det foregår lidt uden for den spanske hovedstad Madrid. Bysbarnet Laura (Penélope Cruz) har sammen med mand og børn bosat sig i Argentina, men vender nu hjem for at deltage i sin søsters bryllup.

Men da en strømafbrydelse mørklægger festlighederne, vender lyset tilbage med en frygtelig afsløring: Lauras datter er blevet bortført!

Laura får hjælp af barndomskæresten Paco (Javier Bardem), og undervejs i filmen vælter fortidens skeletter ud af skabet. Ekkos anmelder giver filmen fire stjerner og fremhæver det sprudlende skuespil.

Penélope Cruz hyldede ved filmens pressekonference i Cannes Farhadi for at fortælle mangefacetterede historier, hvor også kvinderne får lov til at spille nuancerede karakterer. Skuespilleren gik ligefrem så langt som til at kalde Farhadi for feminist.

”Jeg vil ikke kalde mig feminist, men jeg går meget i op ligestilling på tværs af køn, nationalitet eller hvad det nu kan være,” siger 46-årige Asghar Farhadi.

”Det er sandt, at det i mine film som regel er kvinderne, der forandrer verdenen. Men det er også bare sådan, jeg har oplevet livet. Kvinder skaber kontakt med mennesker og foranlediger på den måde forandring i samfundet, så det vil jeg repræsentere i mine film.”

Næste stop: Tyrkiet?
Det siger noget om Asghar Farhadis status i filmbranchen, at superstjernerne Penélope Cruz og Javier Bardem var klar til at medvirke i en film, hvis manuskript blev skrevet på farsi og siden oversat til spansk.

”På et tidspunkt i ens liv er man nødt til at kaste sig ud i nogle eksperimenter uden at vide, om det vil lykkes,” siger Asghar Farhadi.

”Men der er også visse ligheder mellem spansk og iransk kultur i forhold til temperament og familieforhold, så det gjorde overgangen relativt nem. Følelsesmæssigt er der den samme affekt i hverdagen, og familiestrukturen er meget ens i de to lande.”

Instruktøren håber at kunne lave sin næste film i hjemlandet Iran. Men han har allerede udset sig et land, som han også godt kunne tænke sig at optage en film i.

”Jeg elsker Tyrkiet. Det er et meget interessant land i forhold til litteratur og alt muligt andet, og der er også mange ligheder i forhold til Iran. Det betyder ikke, at min næste film bliver optaget dér, men det er et spændende land, hvis det skulle være,” siger Asghar Farhadi med et grin.

Til gengæld har han ikke travlt med at lave en engelsksproget film i Hollywood. Instruktøren bedyrer sin respekt for det amerikanske folk, men han har et problem med landets politik. Særligt stormagtens sanktioner mod hans hjemland er Farhadi kritisk overfor.

”Det vil ikke direkte betyde noget for mit arbejde, men det har allerede haft en voldsom psykologisk effekt på det iranske folk. Det er jeg virkelig ked af, fordi det skaber mistillid mellem landene,” fortæller Asghar Farhadi.

”Det er trist, at vi er på vej ind i en ny æra af konflikt og krise. Men det er et eller andet sted også ret komisk, at det eneste land i verden, der faktisk har brugt atombomben, nu fortæller andre lande, at de ikke må gøre det.”

Al censur er negativ
Ved verdenspremieren har Asghar Farhadi også kun håb og et skuldertræk at byde på, når han bliver spurgt, om Alle ved det mon får premiere i Iran. Her bestemmer en udvalgt kommission, om en films indhold er passende til at blive vist for befolkningen.

Visse iagttagere mener, at censur indirekte er med til at tilvejebringe bedre kunst, fordi kunstneren er tvunget til at benytte et symbolsk filmsprog. Men det udsagn er instruktøren, der lever under sådanne forhold, skeptisk overfor.

”Det er ikke tilfældet i det lange løb. I starten kan der været noget kreativt at hente i modstanden mod censur, og det har skabt en bølge i iransk film, som er meget anderledes end i resten af verden,” fortæller Asghar Farhadi, hvis dygtige landsmænd tæller en instruktør som Jafar Panahi, der flere gange er stødt mod regimet.

”Men i længden har det en negativ effekt, og manglen på frihed kan ikke retfærdiggøres på nogen måde. Der er ikke noget vigtigere for kunstnere end friheden til at skabe.”