Shortlist: Længdespringer sætter rekord

Den sekstenårige Daniel tager op til flere tilløb før sit dumdristige rekordforsøg på 9 meter mellem to betonblokke.

Der gik også længe, før Anders Walters kortfilm 9 meter rykkede på Ekko Shortlist. I to uger havde den boblet til top 10 uden at have gjort meget væsen af sig, og den forløbne uge var sidste chance for at komme ind på top 10.

Tilsyneladende en nærmest umulig opgave. For i tredje uge har filmen mistet nysgerrighedens interesse, og det er efterhånden blevet reglen, at hvis en film ikke kommer ind i første uge, så er den ude af spillet.

Vi havde sågar overvejet at lave ”en TV 2” – det vil sige at ændre reglerne midt i kampens hede – for der er jo ingen grund til at lade film boble i tre uger, hvis den i realiteten er chanceløs.

Men 9 meter er kommet os til undsætning og beviser, at det med en ekstraordinær indsats faktisk kan lade sig gøre at foretage det naturstridige spring ind på listen i tredje bobleruge.

Og hvilket spring!

9 meter suser ind på andenpladsen og indskriver sig dermed i Shortlist-historien, ikke bare som en af de meget få film, der er kommet ind i tredje uge, men som den tredje-uge-bobler, der suverænt har sprunget længst.

Reklame er ingen skam
Hvad er så forklaringen? Filmens fans er vågnet op og lad mig bare gætte på, at instruktøren og filmholdet har aktiveret deres netværk og anbefalet folk at se filmen og give den stjerner (begge dele tæller).

Det er helt legitimt, ja, faktisk opfordrer vi filmfolkene til at gøre reklame for deres film (og gerne andres!) på Ekko Shortlist. Vi betragter nemlig Shortlist som en prøve på, hvad der venter de instruktører og producere, der kommer til at lave spillefilm.

Her handler det heller ikke bare om at have en god film, men også om at have lysten og evnen til at gøre verden opmærksom på den. Vi kan lige så godt se det i øjnene: Pr er en del af kunsten at lave film.

Så venner – drop Jante, fej al skam til side og gør hele verden opmærksom på, at I har lavet en genial film, som fortjener at klare sig godt på Ekko Shortlist.

Den rette ånd
Det er lige præcis den kampånd, der stråler ud af de friske fyre i René Odgaards Dirtbusters og deres inkarnerede fans. Da de i løbet af ugen på her & nu-listen kunne se, at deres førsteplads var truet af 9 meter, tog fanden ved dem i weekenden.

”Ægte helte er skabt i kampens hede! Legender er skabt af dem, der bærer ordet. Så bær ordet!” skrev Mystiske Mr. Mox i kommentarfeltet under filmen, hvilket nok kun giver mening for fans.

”Helt nede på jorden – på den fede måde!” supplerede Anni Thy og understregede dermed, at der faktisk også er kvinder, som har et godt øje til det noget uortodokse rengøringshold af mænd.

”Den skal så meget vinde!” skrev Christian Elleby Andersen kort og godt.

Og Christian Langkjær satte trumf på:

”Yeeeeeeeeeeaaaaaaaaaahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh.”

Farvel til Thy
Dirtbusters ligger på tredje uge nummer et, og med den opbakning, filmen nyder, bliver den svær at vippe af pinden.

Man skal dog ikke afskrive Ulaano Salims kærlighedsfilm Ung for evigt, som er listens uforudsigelige film, der denne uge overrasker ved ikke at flytte sig, men holder sin tredjeplads.

På fjerde- og femtepladsen finder vi far-søn-komedien Ud, spring over, ind og swingerdramaet Venus, to af de allermest populære film, der har ligget på listen i henholdsvis to og snart tre måneder.

Tretten uger er det maksimale en film kan ligge på top 10 (hvorefter den fortsætter på All Time Shortlist), og det er kun få film beskåret at komme i ”13-klubben”. Klubben var tæt på at få et nyt medlem i Thy som tilstand, men listens darling af en korkprop opnåede i sin tolvte uge lige akkurat ikke nok points til en trettende og sidste uge.

Vi må også i top 10-sammenhæng sige farvel til Behrouz Bigdelis stærke Til alle mine venner efter ni uger. Men som sagt fortsætter både Thy som tilstand og Til alle mine venner på all time-hitlisten, hvor de henholdsvis ligger nummer 15 og 16.

Levende døde i togvogn
Der er to nye boblere i denne uge. Den første er Silje Nikoline Glimsdals Vogn 347, et meget ambitiøst drama om en togvogn, der tilsyneladende er på en uendelig rejse med levende døde som passagerer.

”Jeg ønskede først og fremmest at eksperimentere med det ekspressionistiske og overdrevne teatralske på film,” skriver instruktøren og fortsætter: ”Det er en historie om at blive forladt, ikke blot af andre, men også om at forlade en del af sig selv som menneske.”

Silje Nikoline Glimsdal har i forvejen en anden film på All Time Shortlist, nemlig den Hitchcock-agtige Hotel Stalker, som skildrer to unge mænd, der sniger sig ind på hotelværelser til kvinder, som de nyder at iagttage, mens kvinderne ligger uvidende og forsvarsløse i deres søvn.

Staven skal være rødglødende
Den anden film er Helene Meden og Nikolaj Viborgs dokumentarfilm En klima-krimi!, som følger to unge kvinder fra netværket Climate Justice Action under FN’s klimakonference Cop15 i København i 2009.

Demonstrationen udviklede sig til sammenstød med politiet, og de to kvinder blev anholdt og fik betingede domme. Da filmen blev vist på DR, afstedkom den stor debat, fordi den dokumenterer politiets hårdhændede fremfærd over for demonstranter og pressefolk.

Men især fordi instruktørerne har fået fingre i en lydoptagelse af politiets interne radio, hvor en delingsfører udstikker ordrer, der angivelig finder sted under den pågældende demonstration.

”Så vil jeg fanden rende mig se den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil. Fuld skrue igennem det lort. Slut,” lyder en af delingsførerens kontante ordrer.

Et subjektivt indblik
Politiet klagede til Pressenævnet og fik medhold i, at politiet skulle have haft mulighed for at svare på kritikken, og at sammensætning af lydoptagelse og billeder kan være misvisende.

Det sidste er stadig til diskussion, og Ekko har valgt at bringe filmen, fordi vi finder, at den giver et interessant, om end subjektivt indblik i konfrontationerne under klimatopmødet. Filmen kan også være velegnet i dansk- og medieundervisning, hvor den kan bruges til at sætte fokus på dokumentargenrens uskrevne regler og grænser.

Vi har forsynet filmen med et introskilt, hvor vi gør opmærksom på Pressenævnets kritik, og vi bringer her på siden et interview med den ene af instruktørerne, Helene Meden, hvor hun svarer på kritikken.

Under filmen linker vi desuden til afgørelsen i Pressenævnet, ligesom vi linker til et uddrag af lydoptagelsen fra politiradioen samt en udskrift af selvsamme.

Og så er det ellers op til brugerne at fortsætte diskussionen og vurdere, om En klima-krimi! næste mandag fortjener en plads på top 10.