Lanthimos løber med Guldløven

Det blev heller ikke i år, at en dansk instruktør får en Guldløve med fra Lidoen i Venedig. 

Nikolaj Arcel kom ellers godt fra start efter verdenspremieren på Bastarden, men blev allerede få timer efter overhalet indenom af Yorgos Lanthimos’ storslåede frigørelsesfortælling Poor Things. 

Og her lørdag aften løber den ikke overraskende med Guldløven. 

Filmen har været festivalpladsens store samtaleemne siden verdenspremieren.

Festivalens andenpris – Sølvløven – går til Ryusuke Hamaguchis poetiske landsbydrama Evil Does Not Exist, hvor et lille samfund i pagt med naturen trues af uigennemtænkte planer om at etablere en campingplads for storbyturister. 

Filmen vakte kontrovers ved premieren for sin chokerende slutning, men har ikke desto mindre været en af hovedkonkurrencens mest roste indslag. 

”En god film udfordrer vores vanetænkning om, hvad der er normalt,” sagde instruktøren til Ekko forleden.

Priser til politiske film
Damien Chazelles jury har fordelt priserne nogenlunde som forventet, med både oplagte valg og overraskelser og ikke mindst store priser til nogle af festivalens mest politiske film. 

Matteo Garrones Io capitano vinder både prisen for bedste instruktør og bedste unge skuespiller. Filmen handler om en ung senegalesisk mand, der kæmper sig vej til Europa over Middelhavet. 

Den har været et af to meget omtalte flygtningedramaer i hovedkonkurrencen. 

Det andet er polske Agnieszka Hollands Green Border, der bliver belønnet med juryens specialpris. Dramaet handler om flygtningekrisen i skovene mellem Polen og Hviderusland. 

”Folk gemmer sig stadig i skovene,” lyder det fra instruktøren, da hun er på scenen for at modtage prisen. Og hun minder salen om, at over 60.000 mennesker siden 2014 er døde på vej mod Europa. 

”Situationen er grum for flygtninge og for menneskerettigheder. Ikke fordi vi ikke har ressourcerne til at hjælpe dem, men fordi vi ikke ønsker at gøre det.”

Mest rørende takketale
Det er en gedigen overraskelse, at manuskriptprisen går til Pablo Larrain og Guillermo Calderón for satiren El conde, der ellers er blevet mødt med skuldertræk.

Filmen forestiller sig den chilenske diktator Augusto Pinochet som en udødelig vampyr.

Selv om 25-årige Cailee Spaeny spiller godt, er der vist heller ikke mange, der havde ventet, at prisen for bedste kvindelige hovedrolle skulle gå til hende. Hun spiller Priscilla Presley i Sofia Coppolas biopic om Elvis’ hustru, Priscilla, som har fået blandede anmeldelser.

Omvendt er det forventeligt, at Peter Sarsgaard snupper prisen ”bedste mandlige hovedrolle” for sin rolle som en dement mand i Michel Francos Memory.

Han leverer festivalens mest rørende takketale i årevis og får et tordnende bifald for støtten til sine strejkende fagfæller i Hollywood. Han når også at fyre en bredside af mod fremmarchen af kunstig intelligens i filmindustrien.

”Vi burde alle være enige om, at skuespillere og forfattere er mennesker. Vores arbejde handler om samhørighed, og holder vi ikke fast i det, vil vores arbejde blive overtaget af maskiner og de otte milliardærer, der ejer dem,” siger Peter Sarsgaard og tilføjer:

”Hvis vores industri falder, bliver det næste måske måden, læger behandler patienter på, eller måden krige bliver udkæmpet på.”

Svensk instruktør belønnet
I sidekonkurrencen Horizons tilfalder hovedprisen ungarske Gábor Reisz for Explanation for Everything, der tackler landets polariserede uddannelsessystem.

Prisen for bedste instruktør går til den svenske instruktør Mika Gustafson for ungdomsportrættet Paradiset brinner, som i øvrigt er co-produceret af danske ToolBox Film.

Det er fuldt fortjent.

Historien om tre søstre, hvis misbrugsmor er forsvundet, og som nervøst afventer et besøg fra kommunen, er en medrivende og enormt velspillet fortælling med smukke sommerbilleder, der, som titlen antyder, sitrer og brænder sig fast på nethinden.

”Med denne film har jeg ønsket at skubbe til nogle grænser. Alle historier fortjener at blive fortalt, og prisen giver mig håb for fremtiden.” siger Mika Gustafson, da hun bevæget tager imod prisen.

I sidekonkurrencen Venice Classics, der er dedikeret restaurerede film og dokumentarer om filmhistorien, går dokumentarprisen til Alex Braverman for det fremragende portræt Thank You Very Much af den grænseoverskridende komiker Andy Kaufman.

Også den pris er helt på sin plads. Med sin insisteren på at stikke til publikums fordomme var Andy Kaufman en edgelord til tiden, og dokumentaren er en rørende hyldest.

Under prisoverrækkelsen bliver vinderne mødt med både begejstring og buen i presserummet, som det sig hør og bør. Den stærkeste Venedig-festival i årevis takker af med manér.