Nekrolog: Leonard Nimoy

Leonard Nimoy døde i fredags i sit hjem i Bel Air af komplikationer efter længere tids lungesygdom, 83 år gammel.

Han mindes som skuespiller, men var snarere multikunstner: Han har udgivet poesi og udstillet fotografier, instrueret film og indspillet musik, skrevet filmmanuskripter og to selvbiografier.

Et par dage før sin død skrev han en afskeds-tweet: ”Et liv er som en have. Perfekte øjeblikke kan opleves, men ikke gemmes, på nær i hukommelsen. LLAP.”

Det sidste er en reference til hans altoverskyggende glansrolle som Mr. Spock fra Star Trek, hvis håndtegn og hilsen han selv havde hentet fra jødisk tradition: Live long and prosper (lev længe og vel, red.).

Små skurkeroller
Leonard Nimoy var født og opvokset i Boston, søn af stærkt religiøse, sovjetiske emigranter, der lærte ham jiddisch som modersmål og pejlede ham i retning af en universitetskarriere og et sikkert job.

Han ville dog egne veje og opnåede allerede skuespilsucces som 21-årig med en hovedrolle som bandeleder i Kid Monk Baroni (1952). Filmen var hurtigt glemt, men hans præstation skaffede ham små skurkeroller i b-film og på tv.

Således typecastet hutlede han sig til en fast indtægt med småjobs ved siden af skuespillet for at forsørge sin familie. I 1954 giftede han sig med skuespillerinden Sandra Zober, og i årene efter fik de børnene Julie og Adam.

Markant omvæltning
Det endelige gennembrud kom i Star Trek, hvor han spiller den køligt rationelle videnskabsofficer Mr. Spock, halvt menneske og halvt følelsesforladt Vulcan, der altid er parat med en tør bemærkning og et løftet øjenbryn, når William Shatners Kaptajn Kirk lader følelserne råde.

Nimoy forstod virkelig at spille en fremmed, og han stjal ofte scenerne. Rollen blev da også en markant omvæltning for skuespilleren.

”For første gang havde jeg et job, der varede længere end to uger, og et omklædningsrum med mit navn malet på døren, i stedet for skrevet med kridt,” har han sagt.

At der ville være tale om et gennembrud, stod ikke klart på forhånd. Seriens romantiske science fiction-univers fik mange til at afvise den som underlødig børneunderholdning, og seertallet dalede for hver episode, indtil stikket blev trukket efter tredje sæson.

Til gengæld var en loyal fanskare faldet for de ikoniske karakterer og intelligente manuskripter, og serien blev kun mere populær for hver genudsendelse.

Fanmagasiner og conventions blomstrede op i årene efter afslutningen, og opmærksomheden fra de dybt dedikerede trekkies gav folkene bag en slags superstjernestatus.

Musikerkarriere
For Leonard Nimoys vedkommende gav det mulighed for at lancere en musikerkarriere med pladen Mr. Spock’s Music From Outer Space, og fire efterfølgende albums. Modtagelsen var fortrinsvis positiv. Men den del af hans karriere huskes i dag mest for den hippie-flippede The Ballad of Bilbo Baggins.

På Star Trek-filmene The Search for Spock (1984) og The Voyage Home (1986) blev han tildelt instruktørposten – uden at have bedt om den: ”Jeg tog det som en fornærmelse: ’Hvad er der galt med mit skuespil?’”

Han fortsatte dog som instruktør med kæmpesuccesen Three Men and a Baby (1987) og fulgte op på den med stadigt mere forglemmelige film.

Seriens popularitet til trods brød han aldrig igennem som filmskuespiller. Ser man bort fra Spock var hans mest mindeværdige roller en Columbo-skurk, en tryllekunstner/superagent i tv-serien Mission: Impossible og senest den mystiske Dr. Bell i Fringe.

I Spocks skygge
Når han har haft svært ved at undslippe Spocks skygge – hans selvbiografier hedder henholdsvis I Am Not Spock og I Am Spock – er det, fordi han er den eneste person, der har været med fra først til sidst.

I modsætning til Shatner spillede han også med i seriens første, afviste pilotafsnit fra 1965, og i de to seneste film i serien – der fungerer som et reboot – vender han tilbage som den eneste af de originale skuespillere. Her er han en mentor for den yngre inkarnation af Spock, spillet af Zachary Quinto.

I 1987 blev Leonard Nimoy skilt fra Sandra Zober, og to år senere giftede han sig med skuespillerinden Susan Bay.

Han annoncerede i 2002, at han ville trække sig tilbage fra skuespil for at fokusere på fotografi. Siden er det blevet til tre bøger med billeder samt roller i de to nye Star Trek-film, Fringe og voice over-arbejde i blandt andet Transformers: Dark of the Moon.