Løsning på vej for Filmværkstedet

En uforudset klemme.

Sådan kan situationen for Danmarks største filmværksted i København lige nu bedst beskrives.

Filmværkstedet, der slog dørene op for næsten 50 år siden og har været startplatform for instruktører som Fenar Ahmad, May el-Toukhy og Cannes-aktuelle Andrias Høgenni, går trods sin høje status i dansk film en uvis fremtid i møde. Det kan i værste fald betyde lukning ved udgangen af året, hvis Københavns Kommune ikke finder 1,2 millioner kroner.

Der er over 100 projekter i gang i øjeblikket – det vil sige mindst 400-500 mennesker – som vil blive berørt af en lukning, oplyser Filmværkstedets mangeårige leder, Prami Larsen.

Hele miseren skyldes en enkelt sætning i Filmforliget, der blev indgået sidste år på Christiansborg. Her slås det fast, at kommunal medfinansiering er nødvendig for også at få del i de statslige millioner fra paraplyorganisationen Filmtalent, som støtter Filmværkstedet i København med fem millioner om året.

Medfinansieringen er ikke noget problem i Aarhus, Viborg og Odense, hvor filmværkstederne tidligere har fået støtte af kommunerne. Men i København, hvor Filmværkstedet indtil 2016 hørte under Det Danske Filminstitut, er det blevet et problem at fremskaffe pengene.

Midt i kampen
Filmværkstedet afleverede i februar måned en ansøgning, som ikke just fik en stormende modtagelse. Kulturmidlerne er under pres i Københavns Kommune, hvor man har færre penge til flere udgifter.

”Hele erhvervsstøtteområdet har tidligere ligget hos regionerne, men nu siger staten, at kommunerne skal løse det selv. Samtidig oplever vi, at der kommer færre penge til København. For staten er det åbenbart ligegyldigt, om København er en filmby – bare der kommer fem milliarder i skattelettelser i Sønderjylland,” siger socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

Som udvalgsmedlem for det største parti i Københavns Borgerrepræsentation er Jonas Bjørn Jensen i en nøgleposition.

”Vi vil gerne synliggøre, hvad de politiske beslutninger har af konsekvenser – både over for regeringen, men også over for borgerne. Men jeg er ked af, at Filmværkstedet ender i det her politiske slagsmål. De brænder for film og for at udvikle unge mennesker til at lave film, men er pludselig havnet midt i kampen mellem staten og kommunerne. Jeg vil arbejde for, at der bliver fundet en løsning,” lover Jonas Bjørn Jensen.

Social slagside
I den penible situation har det ikke skortet på opbakning til Filmværkstedet i København, som tegnede sig for 23 nomineringer ved Ekko Shortlist Awards 2018, mens filmværkstederne i Aarhus og Odense fik henholdsvis to og én nominering.

Brugergruppen, som repræsenterer filmskaberne på Filmværkstedet, har i skrivende stund samlet 1650 underskrifter for at bevare Filmværkstedet i København.

”Hvis man nedlægger Filmværkstedet, så nedlægger man talentudviklingen, som er en vital del af at blive dygtig. Det er ligesom at lukke Team Danmark, men stadig ville have gode fodboldspillere,” siger instruktør Sebastian Cordes, som er talsmand for Brugergruppen.

”Det vil også have en social slagside at nedlægge Filmværkstedet, som ikke bare udlåner filmudstyr, men også giver økonomisk støtte. Så vil dansk film blive for dem, der har velhavende forældre. Og det vil i sidste ende gøre filmkunsten fattigere,” tilføjer Sebastian Cordes.

Filminstituttet har samlet ”Stemmer fra Filmværkstedet” i en artikel, der blandt andre tæller Bedrag-forfatteren Jeppe Gjervig Gram.

”Filmværkstedet gav mig dét skub og skulderklap, jeg havde brug for på et helt afgørende tidspunkt i min dannelse som film- og serieskaber. Det skub førte mig videre ind på Filmskolen og var medvirkende årsag til, at jeg fandt ’min rette hylde’ som manusforfatter. At lukke værkstedet vil hævet over enhver tvivl skade talentudviklingen i filmbranchen,” siger Jeppe Gjervig Gram.

Vibrerende vækstlag
Forleden udsendte fagforeningerne Danske Filminstruktører, FAF, Danske Dramatikere, Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen et åbent brev til kulturudvalget i Københavns Kommune.

”Støtte til Filmværkstedet er måske nok en ny post på det kommunale budget, men værkstedet er en ubetinget succes, et velafprøvet og vigtigt led i filmbranchens fødekæde,” står der i brevet.

Også dansk films mest magtfulde person, Filminstituttets direktør Claus Ladegaard, har meldt sig på banen.

”Filmværkstedet i København er en essentiel del af et vibrerende vækstlag, hvorfra der åbenlyst udklækkes filmiske talenter, der kontinuerligt beriger dansk film og sikrer mangfoldighed og fornyelse,” skriver Claus Ladegaard i et debatindlæg i Altinget.

”Det kan ikke undværes, hvis dansk film skal bevare og styrke sin unikke position med fortællinger, der appellerer bredt, bryder nye veje og har kulturel betydning på mange niveauer.”

Kulturborgmester bakker op
Der begynder nu også at tegne sig et flertal blandt politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde fra Alternativet, har på sin private Facebook-profil givet udtryk for, at Filmværkstedets fremtid er værd at kæmpe for, og at en lukning ikke er ønskværdig.

Og der er allerede blevet givet udsagn fra udvalgets medlem Maria Frej fra SF om, at hun vil bære Filminstituttets ansøgning ind, som det hedder. Det betyder, at Filmværkstedet ansøgning vil blive taget op under de kommende budgetforhandlinger, hvor pengene skal fordeles.

Jonas Bjørn Jensen vil i samarbejde med de andre partier gerne hjælpe med at finde pengene til Filmværkstedet.

”For en socialdemokrat er lige muligheder målet, og derfor er Filmværkstedet et rigtigt godt tilbud. Ligesom Kbh Film & Fotoskole, som vi i forvejen støtter, er Filmværkstedet med til at gøre adgangen til filmbranchen mere folkelig. Hvis jeg skal vælge, vil jeg i fremtiden hellere støtte Filmværkstedet end at give penge til, at en særlig filmproduktion finder sted i København,” siger Jonas Bjørn Jensen.

Forhandlingerne om det kommunale budget finder sted til september. Men ansøgningen fra Filmværkstedet er allerede sat på dagsordenen den 16. maj i Kultur- og Fritidsudvalget, hvor Socialdemokratiet har tre medlemmer, Alternativet og Enhedslisten to, mens SF, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance har hver et medlem.