Ingen kære mor i det danske forstadsfængsel

Lotte Andersen kan umiddelbart ikke klage over de roller, hun har spillet i 2018.

På det store lærred har den 55-årige skuespiller leveret en mindeværdig præstation som instruktøren, der drager nytte af sine privilegier i Ditte & Louise.

Og i den aktuelle serie Friheden – hvis sidste to afsnit kan ses på TV3 onsdag den 14. november og efterfølgende på Viaplay – får hun lov til at drive gæk med alle som Jacqueline. Hun dukker op i forstadshjemmet hos Lars Ranthe og Lene Maria Christensens forhenværende svindlere og lokker dem til at gentage den kriminelle løbebane.

De spændende roller hænger dog ikke på træerne, når man som Lotte Andersen har rundet de 50 år.

”Der er en tendens til, at det ikke er de mest interessante roller på teatret. Nu har jeg spillet to klassikere, Erasmus Montanus og Aladdin inde på Det Kongelige Teater, og jeg spiller mor i dem begge to. Der er ikke noget galt med mor-roller, men i klassiske stykker er de som regel støttekarakterer og skrevet over samme karakter, så der er ikke meget at komme efter for kvinder over 50,” siger skuespilleren.

”Men når man kigger på tv-serierne, så er der masser af kvinder. Vi er nærmest havnet i den modsatte grøft. Hvor er de interessante manderoller lige nu?”

”For ti-tyve år siden ville min rolle i Friheden have været en mand. Det er der ingen tvivl om. Man kunne aldrig forestille sig, at en kvinde ville være så kynisk og løgnagtig.”

Ned fra den grønne gren
Lotte Andersen blev som bare tyveårig en del af teatermiljøet Dr. Dante og har siden 80’erne stået på teaterscenen i en lang række forestillinger.

I 1994 fik skuespilleren et gennembrud på film med en rolle i Ole Bornedals gyser Nattevagten, og siden har hun kunnet opleves i blandt andet Undskyld jeg forstyrrer og Oh Happy Day. Sidstnævnte skrev hun manuskriptet til sammen med instruktør Hella Joof og Jannik Johansen.

Siden er det også blevet til serier som DR’s Forbrydelsen og TV3’s 2900 Happiness, og Lotte Andersen hilser streaming-revolutionen og tjenester som Netflix og Viaplay velkommen – men med et vigtigt forbehold.

”Jeg ser det som en mulighed for, at der kommer mange flere roller, og mange flere skuespillere vil kunne komme i arbejde og ind i branchen. I Danmark er skuespillerbranchen meget lille, men alligevel er der rigtig mange arbejdsløse skuespillere. Det er de få, der kan leve af at spille. Men tv og film-publikum gider ikke se den samme skuespiller hele tiden. I gamle dage var det Ghita Nørby, man så hele tiden, og det var da trygt og godt. Men ude i verden har de fået øjnene op for dansk film og tv, og de studser jo lidt over at se samme skuespiller i tv-serie efter tv-serie,” siger skuespilleren med et grin.

Lotte Andersen kommer ind på en aktuel sag, hvor danske filmskabere kræver bedre betaling fra streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic.

”Vi kan selvfølgelig være lidt bekymret for vores royalties. Vi har hængt på den grønne gren i mange år med vores fine overenskomst. Men man har også bare tænkt med frygt: Hvor længe varer det her?”

Forstadens spændetrøje
Friheden foregår i parcelhusområdet ved Friheden Station i København-forstaden Hvidovre. Her skifter Erik (Lars Ranthe) og Nina (Lene Maria Christensen) den kedelige familiehverdag ud med spænding og svindel, når Jacqueline pludselig vender tilbage.

Lotte Andersen kommer selv ikke langt derfra – hun er fra tilstødende Rødovre og bor stadig i forstæderne. Så skuespilleren havde ikke svært ved at sætte sig ind i tankegangen, hvor det pæne forstadsliv er som en klaustrofobisk spændetrøje.

”Jeg tror, at alle danskere kan nikke genkendende til det der fængsel i Hvidovre. Det kan godt være, at vi lever længere, mere smertefrit og er mere befriede for konflikter og sygdomme og alt muligt. Men det er også lidt mere kedeligt. Og det er det, vi prøver at spille lidt på: trangen til eventyr og trangen til at føle sig fri,” siger Lotte Andersen.

”Jeg arbejder på Det Kongelige Teater og cykler forbi Nyhavn hver dag. Så ser jeg alle de turister, der tager nøjagtigt det samme billede. For dem er det selvfølgelig et unikt foto, men alle turister har det samme billede. Så hvor unikt er det egentligt?” spørger skuespilleren retorisk.

”I bund og grund er vi alle sammen nogle flokdyr, og der er ikke en skid unikt over noget som helst. Vi ønsker det der parcelhus og lever de samme liv med det samme samtalekøkken. Det er dét, Jacqueline kan opponere i mod. Det er hendes våben, når hun skal pirke til Erik og Nina.”

Drømmen om fast arbejde
Friheden er en humoristisk leg med hverdagens trummerum, men bag de skægge udklædninger gemmer sig også et mere alvorligt lag af snyd og bedrag.

”Det er jo faktisk psykopater, som kan finde på at gøre hvad som helst til deres egen fordel. Så det er lidt svært at forsvare dem, men Lene og Lars skal man gerne ville heppe på. Men ude i den virkelige verden vil man kalde den slags svindlere uden moral og samvittighed for anløbne forbrydere,” siger Lotte Andersen.

Som skuespiller lever man på sin vis også af at snyde folk over korte perioder.

”Mit arbejde er lidt udfordrende på den måde, at jeg ikke har nogen hverdag. Jeg har sjældent et arbejde, hvor jeg er mere end tre måneder af gangen. Friheden har jeg imidlertid lavet i mere end et halvt år,” fortæller Lotte Andersen.

Hun har det fint med friheden i livet som skuespiller, men vil stadig gerne udfordre sig selv.

”Jeg har ikke nogen fast rute, og jeg tænker på det som noget, jeg aldrig nogensinde vil kunne. Men jeg har det samtidig sådan, at det skal jeg nå, inden jeg stiller træskoene. Jeg skal prøve at være ansat et sted, bare et år eller sådan noget.”