En forbandet russisk ungdom

Marina tvinger sin stemme op i det lyse register. Hendes øjne er blanke. Hun er startet sent på hormoner. Og selv om hun elsker at synge, smerter det hende, for kroppen er langsom om at forandres. 

I Lotte Nielsens nye kortfilm, Letters from St. Petersburg, følger vi en gruppe unge LGBTQ+-personer i Rusland. De befinder sig i en barsk virkelighed. De er vokset op i et dybt konservativt land. Og de er oppe imod et system, der hetzer dem. 

Forfaldne rum, hvor de unge er i sikkerhed, er kulisse for filmen. Her kan de åbent tale om køn, seksualitet og forholdet til deres familie. Men de unge russere taler også om H&M-kjoler, øreringe og fremtidsdrømme. 

Det er blevet til en række sanselige og poetiske portrætter af en hård ungdom – langt fra den, vi kender i Danmark. 

Filmen vises i Nikolaj Kunsthal i København fra den 12. til 22. august i forbindelse med WorldPride 2021, hvor den indtager det højloftede, lyse kirkerum på et enormt lærred. 

Taletid og selvværd
Regnbuefarverne er falmede i Putins rige. Loven, der fik Lotte Nielsen til at rejse til Rusland, blev vedtaget i 2013 og forbyder udøvelsen af ”homopropaganda” over for mindreårige. 

”Jeg var på en rejse til Skt. Petersborg, fordi jeg havde læst om den her lov og om, hvordan den har forringet levevilkåret drastisk for nogle mennesker. Det er vigtigt at give en stemme til de unge, så de får noget taletid,” siger Lotte Nielsen, da vi sætter hende i stævne i Nikolaj Kunsthal. 

En af de unge går grædende til sin vielse efter en hård melding fra moren. En anden fortæller ærligt om at mangle ord for sit køn og sin seksualitet. 

”Man kan virkelig mærke dem, og samarbejdet kan være med til at udvikle dem og øge deres selvværd,” fortæller Lotte Nielsen. 

Det er ikke første gang, at Lotte Nielsen laver film om LGBTQ+-personer. I trilogien YAOI skildrede hun LGBTQ+-miljøer i København, Istanbul og Long Island. 

Så gik turen til Rusland. 

”Jeg håber, at filmen kan være med til at skabe debat. Og få folk til at tænke over, hvordan det er at leve i et land som Rusland, hvor man ikke har samme rettigheder som i Danmark. Jeg vil flytte noget i folks bevidsthed om, hvor vigtig ytringsfrihed er.”

Nøgent portræt
Flere af de unge er nøgne i filmen. I bogstaveligste forstand. 

”Det var noget, de gjorde frivilligt. Jeg spurgte, om de havde lyst, fordi jeg synes, de er smukke og viser noget, de kan være stolte af. Det er smukt uanset, hvilken krop man har,” forklarer Lotte Nielsen. 

Men filmen kan være farlig for de medvirkende. Det er derfor vigtigt, at den kun vises steder, hvor de ikke risikerer at genkendes. Den tryghed, som de oplever foran Lotte Nielsens kamera, venter dem nemlig ikke ude i de russiske gader. 

Det vises brutalt, da filmen bryder med sin poetiske stil og viser en mobiloptagelse af en LGBTQ-aktivist, der bliver anholdt på gaden af det russiske politi. 

”De unge har det tilfælles, at de er aktivister i organisationen Coming Out. De vil gerne arbejde for retfærdighed og ligeværd, så de kan være dem selv,” siger Lotte Nielsen. 

En fælles mission
Letters from St. Petersburg bærer ikke kun præg af de unges hårde levevilkår. De medvirkende har alle bidraget til filmen på en måde, der udtrykker deres personlighed. Underlægningsmusikken er eksempelvis en af de unge russeres klaverspil. 

Det har været vigtigt for Lotte Nielsen, at de unge har en aktie i projektet. 

”Fordi jeg kommer udefra, er jeg nødt til at sætte mig ind i, hvordan deres forhold er. Filmen skal være et portræt af deres liv – ikke et portræt af mit blik på deres liv,” understreger instruktøren, der er uddannet kunstner i London. 

I Skt. Petersborg holdt hun en præsentation for unge aktivister. Den var arrangeret af frivillige organisationer. Her fortalte hun om sine tidligere film og castede medvirkende til filmen. Samarbejdet blev en længere proces, hvori de lærte hinanden at kende. 

”Processen har gjort, at de unge kan være stolte over filmen. Den er også deres. Og det er meget vigtigt, at det er noget, de kan stå inde for,” fortæller Lotte Nielsen. 

Sanselig oplevelse
I Nikolaj Kunsthal hænger der et lærred fra det hvælvede loft. Letters from St. Petersburg projekteres på begge sider af det, så publikum kan gå rundt om værket. 

Instruktøren beretter om, at hun har valgt en mere poetisk stil frem for konventionel historiefortælling for at gøre indtryk. 

”I forhold til publikum tænker jeg, at filmen kan give en sanselig oplevelse, og at den emotionelle kraft flytter noget ved beskuernes holdning til emnet,” siger hun. 

Det gælder ikke kun for visningen i Nikolaj Kunsthal. Lotte Nielsen har en drøm om, at filmen vender tilbage til Rusland og bliver vist i Skt. Petersborg. 

Hun håber, at drømmen går i opfyldelse til LGBT-festivalen Side by Side, der afholdes til november i byen. Tidligere har man været nødt til at aflyse festivalen i sidste øjeblik på grund af bombetrusler. 

Den slags chikane er ikke usædvanlig. 

”Det er vigtigt, at filmen kommer tilbage til det sted, hvor den er lavet,” siger Lotte Nielsen. ”Jeg snakker jævnligt med de unge og holder dem opdateret om, hvad der sker med filmen.”

Læs mere og se Nikolaj Kunsthals åbningstider!