Nyhed
26. maj 2005 | 10:25

Lykketoft finale

Af Annemarie Hørsman
Lykketoft og Guldbrandsen, foto: Bjarne Bergius Hermansen

Der er stadig mulighed for at se Lykketoft finale på DR's hjemmeside. Filmen følger Mogens Lykketoft under valgkampen, som fra starten tegnede håbløs for Socialdemokratiets statsministerkandidat.

"Lykketoft virker som en ensom planet på vandring i sit eget solsystem — også selv om kampagnebussen er fyldt med diverse spindoktorer og pressefolk," skriver Kim Foss i sin anmeldelse i EKKO #28.

I samme blad tegner vi et portræt af filmens instruktør, Christoffer Guldbrandsen, der tidligere har vakt opsigt med Fogh bag facaden. "Politik er et godt miljø at fortælle historier i. Der skal ikke mere end et blik til, så har man sin historie," siger Christoffer Guldbrandsen til EKKO. 

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko