Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp
Det kører for Mads Mikkelsen.
Han brillerer med hovedroller i årets to mest populære danske film, nemlig Thomas Vinterbergs Druk og Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere.
Nu har han fået en stor, international rolle.
Grindelwald, der arbejder på at blive diktator, havde i sin barndom et tæt forhold til Albus Dumbledore, den berømte rektor i Harry Potter-bøgerne.
Amerikanske medier kunne for fjorten dage siden afsløre, at Mads Mikkelsen var i spil til rollen. Nu viser det sig, at der var noget om snakken.
Filmen er i gang med at blive optaget i selskabets studier Leavesden uden for London. Johnny Depp blev fyret, efter at han den 2. november i retten tabte sagen mod tabloidavisen The Sun, der havde fremstillet ham som en hustrumishandler.
Selskabet har derfor i en fart skulle finde en erstatning, og det er med hjælp fra den 55-årige danske stjerne altså lykkedes.
Fantastiske skabninger er skrevet af Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling. Den første film blev rost for at turde omfavne magiens mørke sider, mens Ekkos Ida Rud kaldte toeren for ”en ørkenvandring af kedsommelige actionscener”.
Premieren på tredje film i serien forventes at blive den 15. juli 2022.
Kommentarer