Mads Mikkelsen i Indiana Jones
Mads Mikkelsen er ikke bare dansk films største stjerne, senest med prisvindende roller i Druk og Retfærdighedens ryttere.
Nu har danskeren ifølge det amerikanske branchemedie Deadline landet endnu en stor rolle i Hollywood.
Mads Mikkelsen skal spille over for Harrison Ford og britiske Phoebe Waller-Bridge i den femte film om Indiana Jones.
Steven Spielberg overlader instruktørstolen til James Mangold (Logan), men Spielberg bliver på projektet som producer.
Overnaturlig skurk
Mads Mikkelsen overtog for nylig rollen som troldmandsskurk i Harry Potter-serien Fantastiske skabninger fra Johnny Depp.
Dermed er danskeren på vej med nogle enorme film den kommende tid.
Skuespilleren kan også snart opleves i Chaos Walking, der får premiere, når danske biografer åbner igen den 6. maj.
Indiana Jones 5 skal efter planen starte optagelserne til sommer med en biografpremiere 29. juli 2022.
Kommentarer