Mads Mikkelsen tror på vinderchance

”Ekko, ekko!” gentager Mads Mikkelsen med en cigaret mellem fingrene og et glimt i øjet, da jeg præsenterer mig selv. 

Vi sidder på den meget lidt celebre Hollywood Celebrities Lounge på Lidoen i Venedig, hvor helikoptere hænger over hovedet på os, mens venetianere uanfægtet spiller tennis i baggrunden.

Kort efter ankommer Simon Bennebjerg, der i Bastarden spiller den sadistiske godsejer Frederik de Schinkel over for Mads Mikkelsens opkomling af en prøjserkaptajn, Ludvig Kahlen.

”Simon!” storsmiler Mads Mikkelsen, da hans medskuespiller tager plads. ”Du kommer her og ødelægger hele lortet.”

”Ja, jeg ødelægger den gode stemning,” griner Simon Bennebjerg, mens han tager plads ved siden af sin medstjerne.

”Vi er lidt trætte, men vi er glade, og vi glæder os til verdenspremieren,” tilføjer Mikkelsen undskyldende.

Ikke brug for bryllupsdage
Bastarden genforener Mads Mikkelsen med Nikolaj Arcel elleve år efter, at periodedramaet En kongelig affære blev Oscar-nomineret og en verdenssucces.

Mads Mikkelsen og Alicia Vikander fik masser at lave i Hollywood. Men filmens instruktør blev kørt ud på et sidespor efter den kun halvgode The Dark Tower.

Men Nikolaj Arcel må siges at have fået revanche med Bastarden, der er den første danske film i hovedkonkurrencen i Venedig i 33 år. I denne uge får den nordamerikansk premiere på Telluride Film Festival, og om blot en uge bliver den vist på den prestigefyldte filmfestival i Toronto. Den danske biografpremiere er 5. oktober.

– Hvordan var det at arbejde sammen med Arcel igen, Mads?

”Det er en kliché, men vi startede bare, hvor vi havde sluppet sidst. Vi havde ikke brug for bryllupsdage til at finde hinanden. Vi gik bare i gang med at diskutere og være enige og uenige,” siger Mads Mikkelsen. 

Nikolaj Arcel varslede i sin tid en biopic om John F. Kennedys bror Robert, der blev skuddræbt, da han stillede op til præsidentembedet i 1968.

Den film er efter sigende løbet ud i sandet.

Men instruktøren fandt et nyt drømmeprojekt, da han læste Kaptajnen og Ann-Barbera, en Ida Jessen-roman baseret på den autentiske historie om Ludvig Kahlens bosætterprojekt sydvest for Viborg i 1700-tallet.

”De gav mig bogen, som jeg læste lidt af for at blive inspireret. Men jeg ville hellere læse filmmanuskriptet,” fortæller Mads Mikkelsen.

En vild opgave
Kappestriden mellem Kahlen og De Schinkel er omdrejningspunktet i Bastarden.

Hvis den uægte adelssøn Kahlen kan dyrke den golde jyske hede og dermed skaffe kongen mere landbrugsjord og flere skatteindtægter, får han en aristokratisk titel som belønning.

Men Frederik de Schinkel har sine egne planer for heden, som han anser som sin personlige ejendom. Han gør alt i sin magt for at få Kahlen til at makke ret.

”Frederik nyder at få folk til at underkaste sig,” forklarer Simon Bennebjerg.

”Han tester hele tiden folk omkring sig. Noget i ham er ødelagt. Han har konstant behov for stimuli, og det får han ved at få sin vilje. Enten ved, at folk giver ham lov, eller ved, at han tager, hvad han vil have.”

Det gælder ikke mindst tyendet.

Frederik de Schinkel voldtager sine kvindelige undersåtter efter forgodtbefindende. Det er grunden til, at Amanda Collins Ann Barbara er flygtet fra Hald Gods sammen med sin mand Erik, der spilles af Morten Hee Andersen.

De vil blive straffet, hvis de opdages. Men Kahlen lader dem arbejde for to daglige måltider og et løfte om ikke at angive dem. De Schinkel er også landsdommer og dermed den højeste retsinstans i miles omkreds.

”Det er virkelig spændende at spille så ekstrem en rolle,” siger Simon Bennebjerg, der er bedst kendt for sin rolle i Bille Augusts Karen Blixen-drama Pagten. Men tidligt markerede han sit talent i sci-fi-dramaet Delphi, der kan ses på Ekko Shortlist.

”Det tvinger dig til at svare på spørgsmål om dig selv. At skulle forsvare eller i hvert fald forklare så ekstreme handlinger har været en vild opgave.”

Ensomt menneske
Som den uægte søn af en adelsmand stræber Ludvig Kahlen efter den samme magt, som Frederik de Schinkel besidder.

Men som den afstumpede aristokrat demonstrerer, er rigets fineste selskab ikke alle forundt. Og måske er adelen – når alt kommer til alt – ikke en klub, man burde ønske at være en del af.

”Ludvig går konstant med en eller anden form for mani. Gå nu bare den anden vej,’” siger Mads Mikkelsen og griner.

”På den måde er han og de Schinkel lige stædige. Der er en afmagt i Simons karakter, som ender i ondskab. Han er som en lille dreng, der har alt legetøjet, men uanset hvor meget folk leger med ham, er han et ensomt, lille menneske.”

”Min karakter har den samme afmagt, men han er ikke lige så ondskabsfuld, og derfor er han nem at identificere sig med,” siger Mads Mikkelsen.

”Ludvig er interessant, fordi han vil være noget, han i virkeligheden hader. Og han har mere ret til det end de ægte adelige. De har bare fået det hele, mens han har skullet arbejde for det.”

Anden moral dengang
Til deres første møde på Hald Gods forsøger Frederik de Schinkel at slå en handel af.

Han vil stille mænd til rådighed for Ludvig Kahlens hedeprojekt mod halvdelen af hans indtægter og muligheden for at gøre samtlige kolonister (tyske tilflyttere fra Schleswig-Holstein, der dengang var dansk) til sine fæstebønder. 

Men Kahlen får et bedre tilbud fra de Schinkels kusine, den norske adelsdame Frk. Edel (Kristine Kujath Thorp), hvis far vil gifte hende ind i den jyske adel.

Men hun har lært sin fætter at kende og leder efter en udvej. Hvis Ludvig Kahlen får sin adelstitel med gods og tyende, har hun et godt alternativ.

”Personerne er alle fanget af nogle mønstre, som er meget svære at bryde ud af,” forklarer Mads Mikkelsen.

”Men samtidig er de alle mønsterbrydere, både de gode og de onde. Jeg siger det her med et smil, for der er ikke noget, som er mere kedeligt at snakke om, end stærke kvinder og svage mænd.”

Det ville også være en forfladigende beskrivelse. Ann Barbara forsøger at sætte sin vilje igennem med små virkemidler og tålmodighed, men i 1700-tallet er kvindefrigørelse end ikke en by i Rusland.

Dengang gjaldt det om ren og skær overlevelse.

”På tidens præmisser er hun en helt ufattelig kvinde, der stadig kan stå op, på trods af alt det hun har været igennem. Hun bider tænderne sammen. Det er nogle lidt andre personlige egenskaber, som bliver hyldet i dag. Men så er det jo heldigt, at vi kan få så stærk en rolle, uden at vi skal presse en eller anden 2023-moral ned over det,” siger Mads Mikkelsen.

Til sammenligning bliver det gennem filmen stadig sværere at holde med Ludvig Kahlens hanekamp med Frederik de Schinkel, hvor begge insisterer på at have ret.

”Der er så mange mennesker, der vil have det sidste ord. De vil give ordrer. Det er jo sygt – og sådan ser jeg min karakter. Han vil have det sidste ord. Jan vil have, at folk underkaster sig ham.”

Væltet bagover af de unge
Bastarden er en episk storfilm, som i en vis forstand handler om grundlæggelsen af det moderne Danmark. Den golde jyske hede, som Ludvig Kahlen forsøger at opdyrke, er i dag gennempløjet og tilsået.

Men for skuespillerne er det ikke så meget de store linjer som de små detaljer, der er afgørende. Så da jeg spørger om filmens udfordringer, er det udtalen, Mads Mikkelsen fremhæver som det første.

”Vi skal ikke sige ’Mmnu, m’n så’, men heller ikke ’tahle såhdan hæer’. Der går hurtigt stift Holberg i den, så det er en meget fin balance. Jeg tror, vi ramte den, så godt vi kunne.”

”Jeg var meget overrasket over, at den unge generation – som jeg kalder dem nu – tog materialet så alvorligt og samtidig virkede moderne. Det kan godt være, de har øvet det hjemmefra, men det så ikke ud, som om de brugte mange kræfter på det. De traf gode valg.”

”Jeg har altid anset mig selv som den alleryngste i klassen,” fortsætter Mads Mikkelsen med et smil. ”Men jeg var uden sammenligning den ældste på den her film, og jeg blev væltet bagover af det unge talent, der ramte den lige i røven.”

”Der var også meget hjælp fra dig,” indskyder Simon Bennebjerg.

Mads Mikkelsen nikker.

”Jeg er jo fra en generation, hvor alle arbejder sammen. Det giver gode resultater, når alle kan snakke sammen, og lydmanden kan komme over og sige: ’Prøv lige at høre her!’ Det er simpelthen sådan, man får det bedste ud af det.”

Den strategi har tydeligvis båret frugt med Bastarden. Allerede inden premieren er den en succes, og efter de første dages konkurrencefilm står den frem som en seriøs kandidat til festivalens hovedpris, Guldløven.

Den betragtning er Mads Mikkelsen ikke uenig i. 

”Man skal passe på med at blive kålhøgen, men jeg synes, at Nikolaj har lavet en vidunderlig film. Så hvorfor ikke?”