Magtkamp uden fortilfælde i dansk film

En magtkamp af usete dimensioner udspiller sig i filmbranchen.

På den ene side står Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut og kulturminister Marianne Jelved. På den anden side har vi Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa og hans bestyrelsesformand, Allan Hansen, der også er administrerende direktør for Nordisk Film, som ejes af Egmont.

På tribunerne sidder de måbende skatteborgere, der ufrivilligt har finansieret kampen.

Bolden, der spilles om, er banal – en banal sag om nogle bilag. Men udfaldet kan få store konsekvenser, fordi den involverer Zentropa, Nordisk Film og Egmont, der tilsammen er godt på vej mod at have modtaget en milliard kroner i offentlig filmstøtte siden 1990.

Uvedkommende udgifter
Tre medarbejdere fra Zentropa har i et notat, som er kommet til offentlighedens kendskab, anklaget Peter Aalbæk for bevidst at lægge en række uvedkommende udgifter ind i regnskabet for Antichrist fra 2009.

Derved har Zentropa kunnet bruge den delvist statsfinansierede budget-buffer på 4,2 millioner kroner på et tidspunkt, hvor selskabet var i store økonomiske vanskeligheder.

Hvis det er sandt, hvilket vi ikke ved, er det snyd med offentlig støtte, kreativ bogføring og muligvis også skatteunddragelse. Filminstituttet har derfor iværksat en uvildig revisorundersøgelse, som er blåstemplet af selveste Kammeradvokaten.

”Hvis direktøren for Filminstituttet modtager oplysninger, der indikerer, at den støtte, der er uddelt af Filminstituttet, ikke er anvendt forskriftsmæssigt, er direktøren over for Filminstituttets bestyrelse, Kulturministeren og sidste ende Rigsrevisionen forpligtet til at afdække rigtigheden af disse forhold,” skriver advokat Sune Fugleholm i et notat 1. oktober og tilføjer:

”Dette gælder uanset, at Filminstituttet tidligere har godkendt de af støttemodtageren indsendte regnskaber.”

Gud og skattefar
Så er sagen ikke længere, skulle man mene. Men Peter Aalbæk Jensen nægter at samarbejde og vil ikke udlevere et eneste bilag, selv om han med sine over 25 år i dansk film må kende støttevilkårene.

”Mine bilag snakker jeg kun med gud og skattefar om,” siger den farverige direktør.

Dog gjorde han pludselig en undtagelse i onsdags, hvor udvalgte medier, som ikke har skrevet kritisk om Zentropa, fik tilsendt et enkelt bilag.

Det er en faktura på 9.270 kroner for en middag, som Zentropa havde inviteret Cannes-lederen Thierry Frémaux på i Triers private hjem i 2009. Bilaget beviser ifølge Aalbæk, at der ikke er belæg for BT’s artikel om, at Zentropa betalte 60.000 støttekroner for middag, hotelophold og flybillet.

Men Aalbæk vil ikke fremlægge alle bilag i forbindelse med Frémaux’ besøg. Og nok så vigtigt: Det handler principielt ikke om beløbets størrelse, men om hvorvidt støttebeløbet er korrekt anvendt.

Endelig var middagen for Frémaux kun en mindre del af den anklage, som det omtalte notat rejser, og som ikke kommer fra BT, men fra Aalbæks egne medarbejdere. Vi har endnu ikke set notatet, men ifølge BT henviser det blandt andet til en uspecificeret faktura på 200.000 kroner.

Det bedste forsvar …
Ud fra devisen, at det bedste forsvar er et angreb, har Zentropa-direktøren indledt et hidsigt personangreb, som ikke er set magen til i dansk film.

”Min foragt for filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen, og hans kujonagtige adfærd giver mig opkastningsfornemmelser,” skriver han onsdag i sin pressemeddelelse.

Dagen efter meddeler han i en ny pressemeddelelse, at han har begæret aktindsigt i Henrik Bo Nielsens fortærings- og rejsebilag siden ansættelsen i 2007. Aktindsigten skal bruges i ”en artikelserie”. Om Aalbæk agter at debutere som journalist, og hvilket medie, der i givet fald får glæde af hans pen, oplyses ikke.

Men måske kan han få et par tip af Henrik Bo Nielsen, der fra sine mange år på Dagbladet Information kender journalistfaget indefra.

Hvis det kalder på smilet, så stivnede det under TV 2’s interview med Aalbæk torsdag aften, hvor producentens kritik af Henrik Bo Nielsen faldt hurtigere end kuglerne fra et maskingevær.

”Fremfører løgnagtige påstande … opfører sig kriminelt … doven … angst … tøsedreng ... uinteresseret i dansk film … løber med sladder og løgnagtige påstande,” var nogle af ordene i filmbossens karaktermord.

Branchen som gidsel
Fremtrædende kulturpolitikere har bakket Henrik Bo Nielsen op, og kulturminister Marianne Jelved har luftet muligheden for en ny lovgivning, der indfører større kontrol med støtten.

Og trods en uges hektisk Zentropa-aktivitet mangler vi stadig at få overbevisende svar på spørgsmålene:

Hvis Peter Aalbæk Jensen ikke har noget at skjule, hvorfor udleverer han så ikke bare bilagene? Hvorfor ønsker han ikke at blive renset for anklagerne om svindel?

Man kan ryste på hovedet af Aalbæks personangreb. Men ved at nægte at samarbejde og overholde de elementære spilleregler tager han hele filmbranchen som gidsel – en branche, som lever af offentlig støtte og har brug for politikernes tillid.

Stat i staten
I denne ulykkelige situation er der én person, der kan bringe den absurde magtkamp til ophør.

Det er Zentropas bestyrelsesformand, Allan Hansen.

Men i stedet for at gøre det indlysende – at følge Kammeradvokaten og udlevere bilagene – støtter han tilsyneladende sin direktørs hemmelighedskræmmeri og provokerende optrædener i medierne.

Dermed pådrager han sig et alvorligt ansvar, ikke bare på vegne af Zentropa, men også på vegne af Zentropas medejer, det hæderkronede Nordisk Film, og i den mægtige Egmont-koncern.

Vi ved ikke, hvilken djævlepagt Hansen & Jensen har indgået, men spørgsmålet er, hvor længe Allan Hansen kan komme uden om at genindføre loven i en virksomhed, hvis moderselskab nok hedder Zentropa Staten, men ikke er en stat i staten.