Malmros laver film om tragisk barnedrab

Det har været en særdeles godt bevaret hemmelighed, hvad Nils Malmros’ næste film, Sorg og glæde, handler om.

I februar 2012 kunne Århus Stiftstidende berette om ”en sjældent hemmelighedsfuld Malmros”, som havde inviteret den lokale presse til at overvære indspilningen af filmens sidste scene.

”En Citroën årgang 1984 ruller ud af en indkørsel og forsvinder langsomt ned ad Elverdalsvej i Højbjerg,” skrev avisen og tilføjede, at indkørslen var Nils Malmros’ egen.

Jakob Cedergren og Helle Fagralid spiller et ægtepar i filmen. Over for Århus Stiftstidende betegnede den dengang 67-årige instruktør Sorg og glæde som karrierens vigtigste, men ellers har han blot henvist til det noget gådefulde statement, der er blevet udsendt til pressen:

”Med udgangspunkt i min egen opvækst har mine film handlet om uskyldstabet og stadier på vejen til at blive voksen. De har kredset om den uforløste og ulykkelige kærlighed.”

”Med min nye film vil jeg fortælle om at nå frem til den gensidige og modne kærlighed gennem den største sorg og glæde i livet. Det kan lyde stort, men jeg føler, at jeg har dækning for ordene.”

Mor i psykisk ubalance
Sorg og glæde har premiere 14. november i år, og nu løfter Medierådet for Børn og Unge, der vurderer films egnethed for børn, sløret for indholdet.

”En mor i psykisk ubalance dræber sit eget spædbarn, hvordan tackler hendes mand den tragiske situation?” skriver Medierådet for Børn og Unge på sin hjemmeside.

”Filmen, der er fortalt i et roligt tempo uden brug af voldsomme virkemidler på billed- og lydsiden, har en gennemgående alvorstung og sørgmodig stemning,” fortsætter Medierådet, der giver filmen en elleveårs-grænse.

”Den indeholder flere følelsesmæssigt meget intense scener, hvor voksne mennesker ses bryde sammen og være tynget af stor skam og sorg," konstaterer Medierådet og tilføjer, at moren i en scene genfortæller, hvordan hun i psykotisk tilstand dræbte sit eget barn.

Den manglende brik
Nils Malmros er dansk films store erindringskunstner, der i alle sine film – bortset fra filmatiseringen Barbara – har trukket på hovedstolen, det vil sige sit eget liv.

Som en slags århusiansk Proust har han været på sporet af den tabte tid, og i værker som Drenge, Kundskabens træ og Kærestesorger har han med psykologisk sans og stor detaljerigdom genskabt barndommens og ungdommens oplevelser, som mange mennesker har kunnet nikke genkendende til.

Malmros har gjort sin private bagage til vores kollektive bevidsthed.

Kim Pedersen, formand for Danske Biografer, har endnu ikke set Sorg og glæde, men vurderer, at filmen er den brik i selvbiografien, som har manglet.

”Det bliver konklusionen på en lang, glorværdig karriere – et højdepunkt, der vil samle trådene i en af dansk films mest betydningsfulde instruktørers liv og værk,” siger Kim Pedersen, da Ekko kontakter ham.

Ultimativ smerte
Kim Pedersen har med stor interesse fulgt Malmros igennem mange år, ikke mindst som direktør for Biografen i Århus i 1980’erne og 90’erne.

”Der har været en tone af smerte i flere af Malmros’ film, men vi har aldrig fået den historie, der ligger bag. Og det at miste sin egen datter under så tragiske omstændigheder er den ultimative smerte,” siger Kim Pedersen.

”Her taler vi vel at mærke om en tragedie i det voksne liv, der rammer hårdere, fordi mange ting fra barndommen jo forsvinder i glemslen,” fortsætter han.

Der har allerede været skrevet om, at Malmros i februar 1984 mistede sit eneste barn, men omstændighederne kommer først frem nu.

Et kæmpestort mod
To uger efter tragedien skulle han på Berlinalen præsentere Skønheden og udyret. Filmen handler om en fars forhold til sin teenagedatter og er tilegnet Malmros’ datter, Anne, der døde mindre end et år gammel.

Kim Pedersen mener, at det længe har ligget i kortene, at Malmros måtte lave filmen.

”Men det må kræve et kæmpestort mod. Er der overhovedet et fortilfælde i filmhistorien på en selvbiografisk film om en så stor tragedie? Det tror jeg ikke.”

”I dagens medier bliver vi bombarderet med banale historier om folk, der synes, at de selv er interessante. Men her er endelig et menneske, der vil give verden noget, som bestemt ikke kan karakteriseres som banalt. Det kalder på respekt,” mener Kim Pedersen.

Thomas Kingo-salme
Malmros har aldrig udtalt sig offentligt om hændelsen, men han berørte emnet i Kærlighedens smerte fra 1992.

Her spiller Anne Louise Hassing den sprudlende Kirsten, der både får barn og sit livs store kærlighed. Men hun har svært ved at klare voksenlivets krav – herunder lærerjobbet – og ender i en dyb depression.

Titlen på den kommende film stammer fra Thomas Kingos salme Sorrig og glæde de vandre til hobe, der udtrykker det jordiske livs uforudsigelige skiften mellem lykke og ulykke.

Den var arbejdstitlen på netop Kærlighedens smerte, men distributøren overtalte Malmros til at ændre titlen til noget mere kommercielt.

I de seneste uger har Malmros vist Sorg og glæde på flere offentligt tilgængelige kurser på Den Europæiske Filmhøjskole og fortalt om den. Han oplyser til Ekko, at han ønsker at vente med at give interviews om filmens indhold indtil tættere på premieren den 14. november.

Efter offentliggørelsen af artiklen fjernede Medierådet for Børn og Unge fredag 19. juli vurderingen af Sorg og glæde fra sin hjemmeside på grund af en enkelt fejl i beskrivelsen, oplyser filmkoordinator Stine Nørgaard. Den nye beskrivelse blev lagt på nettet mandag 22. juli og kan læses herunder.

(Klik på billedet for at se det i høj opløsning).