Oscar: Manden bag Birdman

Birdman gjorde Alejandro González Iñárritu til den helt store sejrherre ved Oscar-uddelingen. Den vandt bedste film, bedste originale manuskript og gav samtidig Iñárritu titlen som årets bedste instruktør.

Den satirisk lette og højtflyvende Birdman fremstår dog som en mærkværdig afstikker i Iñárritus oeuvre. Hidtil har en mystificerende dybsindighed tynget hans film mod jorden – dernede, hvor døden kommer i øjenhøjde.

Vores britiske kritiker Leslie Felperin tegner i det aktuelle nummer af Ekko et seks siders portræt af mexicaneren, hvis filmsprog altid er tæt inde på livet.

Livet som soundtrack
Portrættet beretter om en karriere, der begyndte som dj på mexicansk radio, hvor Iñárritu fortalte historier igennem musikken og skabte ”soundtracks til byens mennesker”. Fortællelysten blev senere visuel, men udgangspunktet forblev dagligdagens hændelser.

Debutfilmen Love Is a Bitch begynder med en bilulykke, hvorfra tre fortællinger udvikler sig, alle om kærlighedens mangfoldige natur. På Cannes-festivalen blev filmen det store gennembrud for en ung auteur, men også en mexicansk filmbølge med fandenivoldsk ungdomsenergi.

Instruktøren låner flittigt fra egne oplevelser. En fars hosten og et spædbarns død flettes ind i hans film, og særligt døden har præget Iñárritus værker. Hans seneste tre spillefilm – 21 gram, Babel og Biutiful ligger alle under for dødens altoverskyggende kommen og konsekvens.

Slangen, der spiste sig selv
Men som Iñárritu har sagt i et interview til Rolling Stone, er Birdman måske hans mest personlige film til dato. Og så betegner han den selv som en komedie.

Historien om en stjerneskuespillers forsøg på at forsone sin blockbuster-baggrund og sine finkulturelle ambitioner gennem opsætningen af et Broadway-stykke ligner en spejling af Iñárritus egen oplevelse med Birdman: et støjende Hollywood-spektakel fra manden, som er kendt for en snørklet fortælleform og overvældende modløshed.

Leslie Felperin betegner Iñárritus film som ”en slange, der æder sin egen hale” – et billede, der også kan møntes på filmmagerens egen person.

Med Birdman vender han linsen mod sig selv i et forsøg at affinde sig med sit eget kunstner-ego. Og resultatet er et frisk pust i Iñárritus filmografi og et foreløbigt pusterum.

Det fulde portræt af Alejandro González Iñárritu kan læses i Ekko #67, der kan købes både online og i løssalg.