Nyhed
19. apr. 2005 | 13:42
Manderlay til Cannes
Annonce
Han vandt i 2000 Den Gyldne Palme for Dancer in the Dark. Nu har Lars von Trier atter chancen for at løbe med den prestigefyldte pris for sin film Manderlay, der deltager i hovedkonkurrencen i Cannes 11.-22. maj.
Manderlay er nummer to i instruktørens kritiske USA-trilogi. Vi følger endnu engang den unge Grace, der på sin rejse fra Dogville gennem 30'ernes sydstater oplever slaveriets rædsler på nært hold. Rollen som Grace er overtaget af den relativt ukendte Bryce Dallas Howard (The Village), og i øvrigt medvirker Willem Dafoe, Isaach De Bankolé, Lauren Bacall og Danny Glover.
Manderlay har dansk premiere 3. juni. EKKO #28 udkommer op til premieren med et stort portrætinterview med Lars von Trier, lavet af Trier-eksperten Peter Schepelern.
Kommentarer