Sorkin: Manusforfatter med stjernestatus

”Fra instruktøren Danny Boyle og manuskriptforfatteren Aaron Sorkin.”

Sådan står der på plakaten til Steve Jobs, der har premiere på torsdag. At instruktøren fremhæves, er ikke usædvanligt, men at en film bliver solgt på manuskriptforfatterens navn, forekommer ikke hver dag.

Det siger noget om, hvordan Aaron Sorkin har sat sit tydelige fingeraftryk på de film og serier, han har skrevet.

Han er mere end en håndværker og hired gun, ja, faktisk er han så markant, at det ikke var spor overraskende, da han for nylig meddelte, at han med det kommende pokerdrama, Molly’s Game, tager springet til instruktør.

Oscar-nomineret igen
Den amerikanske manuskriptforfatter startede i 1992 med det militære retssalsdrama Et spørgsmål om ære. Men han brød for alvor igennem som skaberen af tv-serien Præsidentens mænd, der handler om den godhjertede præsident Bartlet og hans stab i Det Hvide Hus’ vestfløj.

Senere fulgte serien The Newsroom, hvor Sorkin igen behandler det politiske klima, men denne gang fra mediernes side.

Samtidig kan han skrive højt profilerede film som The Social Network, Moneyball og den aktuelle Steve Jobs på cv’et. Førstnævnte indbragte ham en Oscar, og sidstnævnte sikrede ham i sidste uge en Golden Globe.

Vi udpeger her de fem mest karakteristiske træk, som Sorkin-begyndere kan hæfte sig ved.

1. Walk and talk

I Præsidentens mænd portrætterer Sorkin det hektiske, politiske liv. Og hvad er mere hektisk end konstant at gå og småløbe rundt i gangene på Det Hvide Hus, mens man taler?

I hvert fald blev serien kendt på sine mange scener, hvor personerne bevæger sig, mens de snakker om komplicerede, politiske sager.

De såkaldte walk and talk-scener er efterfølgende blevet parodieret i forskellige sammenhænge, men de er et effektivt virkemiddel i en serie, der konstant er i bevægelse.

2. Autentiske historier

The Social Network handler om Facebook-skaberen Mark Zuckerberg, Moneyball om den virkelige baseball-direktør Benny Beane og Steve Jobs om ja, Steve Jobs. Sorkins historier er med andre ord ofte baseret på virkelige personer.

Det virker sågar, som om alle Sorkins værker på en eller anden måde tager afsæt i virkeligheden. The Newsroom følger en gruppe journalister på en nyhedsredaktion og skabte netop debat, fordi Sorkin var inspireret af virkelige nyhedshistorier, da han skrev den.

3. Teknologi og tidsånd

Det tredje punkt er en naturlig konsekvens af de autentiske historier. Når Sorkin skriver om samtidige personer som Zuckerberg og Jobs, rammer han ned i tidsånden, ofte med teknologi som afsæt.

Facebook og Apples produkter har ganske enkelt ændret vores internetvaner og liv. Det er vovet, men samtidig relevant, når Sorkin tager et livstag med sin egen samtid.

Med The Newsroom kunne han tilmed vælge virkelige historier som Occupy Wall Street-bevægelsen og amerikansk politik, der rammer den politiske dagsorden og debat.

4. Idealistisk

I Præsidentens mænd ser vi en præsident, der er mere idealistisk end nogen, USA har haft. Præsident Jep Bartlet (Martin Sheen) er godmodig, vidende og politisk korrekt til fingerspidserne og et eksempel på de idealistiske personer, Sorkin ofte skaber ved computeren.

Selv om hovedpersonen i The Newsroom, den skarpe Will McAvoy (Jeff Daniels), er republikaner, er Sorkin selv erklæret demokrat, og hans personer er ofte forkæmpere for retfærdighed og sandhed. Tom Cruises selvopofrende advokat i Et spørgsmål om ære er måske et af de fineste eksempler. 

5. Rap dialog

Vi slutter listen med det måske mest markante og tydelige træk ved Sorkins manuskripter. Nemlig den skarpt skrevne dialog og de rappe replikker. Man skal slå lyttelapperne ud og høre gevaldigt grundigt efter, når man ser en Aaron Sorkin-film og -serie.

Personerne snakker hurtigt, indforstået og meget. Åbningsscenen i The Social Network er en af de skarpeste i nyere mainstreamfilm og illustrerer, hvordan dialogen fyger mellem personerne og konstant skifter indhold og gear.

Han mestrer også den svære kunst at skrive uforglemmelige replikker. Jack Nicholsons one-liner fra Et spørgsmål om ære er således legendarisk: ”You can’t handle the truth!”