”Jeg er teatermenneske til fingerspidserne”

På øverste etage af Skuespilhuset i København er udsigten betagende.

Her er frit udsyn til Københavns kanaler fra hvert eneste skuespilleromklædningsrum, og for tiden er et af disse smalle lokaler Maria Richs. Den 45-årige skuespiller er i gang med prøver til stykket Mixdouble, men det er slet ikke det, vi skal tale om.

For her i hendes omklædningsrum med glasvæg og vandudsigt for enden er vor mission at finde ud af, hvorfor Maria Rich først nu skal til at være landskendt i tredje sæson af DR Drama-serien Bedrag.

I midten af det hele
Rich er ikke den type skuespiller, der tager en scene og råber: ”Nu er det lige mig, vi kigger på!” Tværtimod føler hun sig frem, og pludselig ser man hende. Lige dér i midten af det hele.

Sådan forholder det sig eksempelvis i Ekko Shortlist-filmen Et knæk, hvor hun spiller en indbrudstyv, der bliver forvekslet med husets ejer, og som i løbet af en skelsættende nat må træffe et alvorligt familievalg, der slet ikke vedkommer hende.

Den præstation skaffede Rich en nominering ved Ekko Shortlist Awards 2017.

I den nye sæson af Bedrag spiller hun bankrådgiveren Anna Berg Hansen, der kaster sig ud i at hjælpe en kunde med hvidvask. Rollen er nærmest en forfinelse af det, Maria Rich gør bedst. Hun æder ikke sine omgivelser, men føler dem nærmere på tænderne og bider sig så fast med få, stærke udtryk.

”Generelt har filmbranchen ikke været min førsteprioritet,” siger hun her i omklædningsrummet og læner sig tænksomt fremad, så hendes pande næsten når glasvæggen.

”Man kan vel sige, at jeg havde chancen tidligt, men jeg valgte teatret som mit primære fokus.”

Shooting Star
Chancen for filmkarrieren kom faktisk allerede i skuespillerens første store filmrolle.

Hun var stort set lige blevet udklækket fra skuespillerskolen ved Odense Teater, da hun fik hovedrollen i Annette K. Olesens Små ulykker. Skuespillet var båret af en høj grad af improvisation inspireret af den britiske instruktør Mike Leigh.

Små ulykker fik en fornem udtagelse til Berlinalens hovedkonkurrence i 2002, og Maria Rich blev udnævnt til Shooting Star på festivalen. Det peger normalt frem imod en glorværdig karriere på det store lærred – de senere år har eksempelvis Mikkel Boe Følsgaard, Danica Curcic og Alba August modtaget samme fornemme titel.

Men Rich ville noget andet.

”Min bedstefars bror var skuespilleren Martin Hansen, som arbejdede på Det Kongelige Teater. Jeg sad som syvårig på forreste række og så ham oppe på scenen. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på det. Han spillede Christian 4., og jeg blev suget op imod scenekanten. Mit drive har lige siden været, at alt kan ske, når mørket sænker sig i salen,” siger hun og bliver væk i en tanke.

Maria Rich læner sig tilbage og smiler. Så skuer hun ud over vandet og rømmer sig.

”Når jeg tænker på skuespil, tænker jeg på teater. Det er mit miljø og min naturlige interesse.”

Holdspilleren går grassat
Igennem årene har Maria Rich takket mere nej end ja til danske film. Faktisk har hun nærmest kun excelleret i mindre roller i serier som Sommer og Rita, inden hun tog rollen i Bedrag.

”Der er et stort skel imellem film og teater i Danmark, og jeg er teatermenneske til fingerspidserne. Jeg kender stort set alle landets scener, og jeg har takket nej til flere filmroller igennem årene, fordi teatret for mig var et mere eksperimenterede sted at være,” siger Maria Rich og stopper så eftertænksomt op igen, inden hun fortsætter.

”Men rollen i Bedrag kunne jeg ikke sige nej til. Den var helt unik. En kompleks rolle om en kvinde, der pludselig træder ud af sin egen rolle i tilværelsen og bryder fuldstændigt med sin hidtidige livsførelse.”

Mange vil nok mene, at Maria Richs rolle som en bankansat, der går moralsk grassat, må kræve en indre vrede. Sådan ser skuespilleren slet ikke på det.

”Der er mange filmskuespillere, der bruger en personlig smerte som drivkraft til at stille sig alene ind og levere foran kameraet. Jeg er mere en holdspiller. Et følsomt og sommetider vildt gemyt, men jeg har ikke en personlig agenda og smerte, der skal ud i rollerne. Skuespil er mere et samarbejde for mig,” siger hun og smiler igen imod et sted i horisonten.

”Det kan godt være ensomt at lave film og tv. Man går med sine egne tanker om en rolle i lang tid for så at møde op og skulle levere. På et teater øver man i lang tid og bliver et hold, mens man på tv og i film i langt højere grad er sig selv.”

Tv-tilløb
Der bliver stille et øjeblik i omklædningsrummet, hvor regnen er begyndt at klaske ind på den store glasvæg. Det er næsten, som om den store teaterånd, der ligger over Skuespilhuset, er blevet rørt over Maria Richs kærlighedserklæring og derfor lige vander vinduet.

”Jeg bliver bedre i samarbejde med andre,” siger skuespilleren så og læner sig igen frem.

”Den kollektive indsats er virkelig udtalt på teatret, hvor man er en gruppe, der skal præstere noget sammen. På Bedrag oplevede jeg, at jeg kunne få lidt af den samme følelse, hvis jeg gik til rollen, som jeg går til teater. Ud over at tale med alle på settet diskuterede jeg min rolle igen og igen med manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram.”

Det var i denne proces, Maria Rich opdagede, at serieformatet virkelig kan noget.

”Manuskriptforfatteren er jo den gennemgående person på en DR Drama-serie, mens instruktørerne bliver skiftet ud. Derfor er det nogle gange manuskriptforfatteren og skuespillerne, der guider instruktørerne undervejs i processen og skaber kontinuiteten. Det skabte en form for samhørighed, der fik mig til at slappe af og levere i rollen,” siger Rich og bliver igen fjern i blikket.

”Det minder mig på en eller anden underlig måde igen om, da Martin Hansen tog min familie med i teatret, fordi der opstod en magi på de gode dage under optagelserne til Bedrag,” siger hun og vender smilet ind i omklædningsrummet igen.