Martin de Thurah ser stor pris som et tegn

Martin de Thurah har i årevis været udråbt som en af Danmarks mest lovende instruktører, og i sidste uge fik han endnu engang papir på talentet. 

Instruktøren, der tidligere har fået udmærkelser for sine visuelt sprællende musikvideoer og poetiske kortfilm som Ung mand falder og Vi der blev tilbage (udgivet på Ekko-dvd’en #9), vandt karrierens fornemste pris i Los Angeles i sidste weekend. 

Det var ved Director’s Guild of America Award, som er den amerikanske instruktørfagforenings prestigefyldte pris. 

Martin De Thurah vandt reklamekategorien for filmene The Man Who Wouldn’t Slow Down for cognacfabrikanten Hennessey og The Human Race for bilmærket Acura, Hondas luksusaflægger (se dem nederst efter artiklen). 

Ruten fra ler til film
Den 39-årige danske instruktør kom dermed i vinderselskab med blandt andre Alfonso Cuarón og Steven Soderbergh, der vandt for Gravity og Mit liv med Liberace. 

”Det var et utrolig langt og nervepirrende prisshow. Det var et intenst øjeblik, da jeg blev kaldt op på scenen,” fortæller han over Skype fra Mexico, hvor han pt. opholder sig. 

”Jeg skulle lige stramme ballerne. Jeg beskrev kort min vej gennem livet fra spejdergerningen, arbejdet med ler og malerier frem til nu, hvor jeg stod dér på scenen. Det gik vist fint og blev tilpas ydmygt og endda morsomt, fik jeg at vide.” 

Martin de Thurah talte blandt andet til skuespilleren Tom Hanks og instruktørerne Martin Scorsese og Steve McQueen. 

”Det fede er, at det er en instruktørpris, en håndværkspris givet af andre instruktører. Det er god respekt for mit sprog og et godt tegn. I hvert fald en hjælp.” 

En blåstempling
Director’s Guild of America pegede senest på en dansker i 2008, da Asger Leth vandt dokumentarprisen for Ghosts of Cité Soleil. Det åbnede Hollywoods døre for Leth. 

”Jeg vidste faktisk ikke, hvad prisen var, da jeg blev nomineret. Eller hvor prestigefyldt det var. Men det er en stor pris og et vigtigt springbræt, siger alle til mig.” 

”I Amerika fungerer det i hvert fald som en blå-stempling, et skilt om halsen, som giver markeds værdi. Ligesom at kunne skrive ’Oscar-nomineret’ eller lignende i en trailer eller på en filmplakat,” siger Martin de Thurah. 

Reklamer og kunst
Martin de Thurah har fået adskillige priser for sine eksperimentelle musikvideoer og trives med den kreative frihed, de tilbyder.

”Reklamer kan være eksperimenterende og meget kunstnerisk udfordrende. Der er plads til en del udforskning i det her format,” siger Martin de Thurah. 

”Det er dog selvfølgelig ikke den samme frihed, som hvis jeg ejer projektet, men jeg oplever, at folk netop kommer til mig for at få mit sprog. Det giver mig en identitet på mine egne præmisser.” 

”Reklamerne er vigtige, da de giver økonomien og friheden til de andre projekter, som enten er lavbudget, eller uden budget. Musikvidoerne og kunstfilmene er dér, hvor malingen mere kommer ud af tuben.” 

”Jeg kunne ikke være afhængig af kunstlegater, så jeg aftalte med mig selv, at hvis jeg skulle lave reklamefilm, så skulle det kun være udfordrende projekter.” 

Stor fortælling på 90 sekunder
Hennessey-reklamen The Man Who Couldn’t Slow Down blev lavet på trods af et mere beskedent budget og torden og lynild under optagelserne, fortæller Martin De Thurah. 

”Jeg bliver da stolt over, at vi kan gennemføre en produktion under den slags forhold og få noget ordentligt ud af det. Det var god træning at lave.” 

Reklamen handler om den engelske racerkører Malcolm Campbell, der satte fartrekord til lands og til vands adskillige gange. 

”Filmen rummer for mig at se en kæmpe fortælling fortalt på 90 sekunder. Det blev en kortfilm, og det er en udfordring at skulle fortælle en stor historie på meget få sekunder,” siger Martin De Thurah. 

”Voice-overen er et uddrag fra en forelæsning vi fandt, med den østrigske psykiater Viktor Frankl, som overlevede holocaust og har beskæftiget sig meget med livets mening.

Det gav en særlig dimension til hele projektet, palmer, en bluebird i sandet og en østrigsk professor,” mener Martin de Thurah. 

Arbejder på spillefilm
Der er store forventninger til Martin de Thurahs første spillefilm, men den lader vente på sig, efter at instruktøren har været involveret i flere projekter, der af forskellige årsager er blevet skrinlagt. 

Nu er han ved at tage hul på et nyt. 

”Jeg er i Mexico for at skrive på en spansk-sproget spillefilm. Vi er i den spæde start af processen, men jeg skal være her i en måned. Det er en slags hybridfilm, der blander fiktion og dokumentar,” fortæller Martin de Thurah. 

”Jeg har også et projekt på standby, som jeg skrev på i månedsvis sidste år sammen med en ung forfatter i Los Angeles. Der er alle mulige bump på vejen i den slags processer, så man må bare vente og se. Den har arbejdstitlen Glass og er lidt American Beauty-agtig.” 

”Processerne er lange og besværlige og kan strande alle mulige steder, men jeg har lyst til at lave noget i lang form nu, og det er det, vi arbejder på i Mexico.”