Marvel-universets far er død

En stjerne er slukket på nørdhimlens firmament.

Stan Lee er død i Los Angeles, 95 år gammel, af foreløbigt ukendte årsager. 

Den legendariske tegneserieforfatter, der skabte figurer som Spider-Man, Hulken, De Fantastiske Fire, X-Men og så videre, er om nogen opfinderen af den moderne amerikanske tegneserie. 

Som redaktør og idémand for Marvel Comics i de innovative 1960’ere blev han en af industriens ubetingede hovedkræfter. Og i sine månedlige ”Bullpen Bulletins” i hvert hæfte skabte han sig et image som læsernes ven, der begejstret fortalte om arbejdet i de travle Marvel-kontorer. 

Det var en persona, han havde brygget på hele karrieren. 

Besmudset af børneunderholdning
Den bebrillede Stanley Martin Lieber blev født i Manhattan i 1922 af rumænsk-jødiske immigranter. Han brugte barndommen på at drømme sig væk i kulørte romaner og heroiske eventyrfilm – Errol Flynn var hans helt store idol. 

Han kunne skrive, så snart han kunne stave, og allerede som sekstenårig blev han hyret af tegneserieforlaget Timely Comics. 

Som ung forfatterspire med ambitioner om at lave den næste Store Amerikanske Roman havde Stanley ingen intentioner om at blive i stillingen mere end et par måneder. Men allerede året efter blev han forfremmet til redaktør, og på den pind blev han siddende. 

Han signerede sine historier med pseudonymet Stan Lee for ikke at besmudse sit fødenavn med børneunderholdning. Men efterhånden faldt han til i rollen, og han endte med at skifte navn. 

Superhelte skabte revolution
Som så mange andre i sin generation gjorde han militærtjeneste under Anden Verdenskrig og vendte efterfølgende tilbage til sit gamle job, der gjorde ham stadigt mere frustreret. 

Tidens tegneserier tilbød ikke mange muligheder for at folde vingerne ud kreativt. Men arbejdet var krævende nok til, at den ambitiøse forfatter aldrig gik i kast med den litteratur, han håbede ville gøre ham berømt. I slutningen af 1950’erne, efter tyve års slid med utilfredsstillende arbejde, var han parat til at kaste håndklædet i ringen og skifte spor. 

Men så kom der et påbud fra oven! 

Branchemastodonten DC Comics havde opnået enorm succes ved at samle Batman, Superman, Wonder Woman og deres andre topsællerter i holdserien The Justice League of America, og nu bad Lees chef ham planke konceptet med deres egne helte. 

Uden stort at miste besluttede Stan Lee sig for at gøre sine helte mere jordnære end de frelste superdukse, han indtil da havde skrevet om. Hans De Fantastiske Fire blev en øjeblikkelig succes og en skabelon for eftertiden: Heltene mundhugges, de er plaget af tvivl, skyld, frygt, alle de fejlbarlige kvaliteter, superhelte ellers normalt var hævet over. 

Med blod på tanden kastede Lee sig i hellig treenighed med tegnerne Steve Ditko og Jack Kirby over en lang række nye karakterer. Hulken, Iron Man, X-Men, Ant-Man, Thor, Black Panther, Captain Strange og ikke mindst Spider-Man var dugfriske bud på tegneserier, der talte til tiden. 

Marvel Comics, som forlæggeren havde omdøbt sig, overstrålede selv DC Comics i 60’erne (Anders And var for små børn og for europæere). De var smartere, mere hippe, mere farverige og spraglede, de forholdt sig til tidens vigtige emner og appellerede også til et ældre publikum. 

Det var i denne periode, at Stan Lee blev allemandseje. Han skrev direkte til læserne i sine månedlige klummer og rejste landet rundt for at holde foredrag om tegneseriens fortræffeligheder – også på landets dyreste eliteuniversiteter, hvor man gerne fandt en studenterdrevet Marvel-fanklub. 

Prøvede lykken i Hollywood
Den store succes til trods var Stan Lee ikke tilfreds med arbejdet. De kreative kræfter bag serieboomet var menige lønslaver, og selv om han havde skubbet industrien i en retning, han kunne være stolt af, kriblede det stadig i fingrene efter at skrive noget med mere substans. 

Men efter 30 års lynhurtigt seriearbejde havde han ikke tålmodighed til lange romaner, og hans forsøg som manuskriptforfatter – for ingen ringere end Alain Resnais – førte ingen film med sig. 

Ikke desto mindre trappede han skriveriet ned, trak teltpælene op og drog som så mange amerikanere mod vest for at prøve lykken i Hollywood. Forsøget på at overføre Marvel-succesen til det store lærred var dog ikke en ubetinget succes. 

Billige tv-serier over Dr. Strange og Spider-Man skuffede (selv om den japanske Supaidâman er et YouTube-besøg værd), og den uprøvede producer solgte filmrettighederne til sit livsværk for en slik. 

Der skulle en ny generation til, inden den pengemaskine, vi kender i dag, kom op at køre. 

Industriens store maskot
I mellemtiden blev Stan Lee Marvels maskot, selskabets nørd-venlige ansigt udadtil, der frekventerede kongresser, holdt foredrag og talte sin sag i tidens største talkshows. 

Den tegneserieglade ungdom tilbad ham som en gud – en rolle han fandt sig godt til rette i. Da superheltefilm begyndte at blive fast inventar i Hollywoods sommerudbud, var Stan Lee med i små cameo-optrædener, en metahilsen til manden, der startede det hele. 

Stan Lee fik ikke ligefrem et fredfyldt otium. 

Den gamle seriepusher nød sin berømmelse, samtidig med at han skrev løs på nye titler for sit selvstartede forlag POW! Hans sidste år var plaget af en sag om ældremishandling, hvor hans tidligere manager angiveligt både snød seriemogulen for millioner og holdt ham adskilt fra familien. 

Der blev dog sat punktum for den sag i juli i år, hvor manageren fik forbud mod at nærme sig Stan Lee. 

Den bebrillede serienørd med det ikoniske 70’er-overskæg efterlader sig et monumentalt eftermæle som en af industriens store giganter, en sprudlende idémand, der med samme barnlige begejstring som sine fans gjorde en niche til en grundpille af amerikansk populærkultur.