Mayday, mayday – det er M/S Estonia!

Den finske, femten minutter lange Emergency Calls er den mest eksperimenterende på Ekko-dvd’en Directors to Watch – og måske den bedste.

I hvert fald er kritikeren Leslie Felperin fra et af USA’s førende branchemedier, The Hollywood Reporter, særdeles positiv.

”Teknisk set er det den mest usædvanlige af dvd’ens kortfilm, en fængslende stilistisk triumf, hvor jeg for en gangs skyld gerne ville have set og hørt mere end de femten minutter, det varer,” skriver den engelske kritiker i Ekko #63.

Ubegribelig katastrofe
Felperin kalder Emergency Calls en ”kvasidokumentar”.

Den er baseret på autentiske opkald til alarmcentraler, som tilsættes en grafisk billedside, der på subtil vis illustrerer katastroferne. Joonatan Poraankorvas dystre musik er sammen med de øvrige lyde stærkt billedskabende.

Vi hører panikslagne opkald fra et skoleskyderi, en fødsel og en mand, der får tæv af sin kone. Men det er en langt mere kendt begivenhed, som får særlig opmærksomhed i filmen.

”En af hovedbegivenhederne i Emergency Calls er forliset af Estonia i 1994. Den nat mistede 852 mennesker livet til søs. Katastrofens omfang er næsten ubegribelig,” skriver det finske instruktørpar, Hannes Vartiainen og Pekka Veikkolainen, til Ekko.

”Efter mayday-opkaldet ændrede alle skibe i nærheden kurs og drog mod ulykkesstedet for at hjælpe så godt, de kunne. På grund af den indsats blev 138 mennesker reddet fra det stormende, iskolde hav.”

Som ophøjede guder
I filmens begyndelse ser kameraet som et andet Guds øje ned på vores jordklode. Og da alarmcentralens personale endelig toner frem, er det i form af iscenesatte skuespillere, der sminkede og i bar overkrop, som ophøjede guder, besvarer opkaldene med deres rolige stemme.

”Når vi starter på en film, starter vi med at udforske en verden, vi er fascinerede af. Den næste udfordring er at finde ud af, hvordan vi forvandler de her tanker og følelser til en film,” fortæller Hannes Vartiainen og Pekka Veikkolainen.

Med filmen ville de vise, at der sker alskens frygtelige ulykker på Jorden, men vi er aldrig alene. Hjælpen er altid nær.

”Emergency Calls kom af ren interesse for de folk, der arbejder med katastrofer og redningsaktioner,” fortsætter Vartiainen og Veikkolainen.

”Vi ville gerne finde ud af, hvordan professionelle mennesker kommunikerer med ofrene midt i disse livstruende situationer. Uanset hvor barsk situationen er, er der altid en masse, der passer på dig.”

Nedrivningen af smukt kraftværk
Selvom Hannes Vartiainen og Pekka Veikkolainen ikke er kendt i den brede offentlighed, er de i filmverdenen anerkendt for deres anderledes stil.

Da festivalen Nordisk Panorama løb af stablen i september i Malmö, var makkerparret inviteret til at afholde en masterclass om deres eksperimentale filmsprog. Og deres filmografi blev vist frem i en retrospektiv serie.

For at sikre sig komplet kunstnerisk kontrol over deres film har duoen skabt produktionsselskabet Pohjankonna Oy sammen med komponisten Joonatan Portaankorva.

”Vi startede vores produktionsselskab i starten af 2008. Der havde vi allerede arbejdet på vores første film, Hanasaari A, i et år. Det er en film om Helsinkis skiftende bylandskab og ødelæggelsen af historien og arkitekturen. Det er en film om et smukt kraftværk fra 1950’erne, der bliver revet ned,” fortæller de.

Kreativ kontrol
Først prøvede Vartiainen & Veikkolainen at få andre til at finansiere deres visioner. Men de måtte sande, at det med den type film, de ville lave, var svært at få udefrakommende med ombord.

”Til sidst stod det klart, at vores eget produktionsselskab var den eneste rentable løsning.”

”Vi investerede i vores eget produktionsudstyr, så vi selv kunne bestemme, hvordan og hvornår vi ville arbejde. På den måde blev vi i stand til at bevare den fulde kreative og økonomiske kontrol,” forklarer instruktørerne.

Døde insekter på et loft
Ud over Emergency Calls og Hanasaari A har Pohjankonna Oy produceret yderligere to kortfilm.

The Death of an Insect følger en døende sommerfugl i særegent animerede omgivelser. Makkerparret fandt til filmen en masse døde insekter på et loft, som de herefter tog røntgenbilleder af. Det hele er sat sammen i en kombination af klassisk stopmotion-teknik og animation.

Gates of Life er ligeledes en eksperimenterende kvasidokumentar, hvor dagligdagsoptagelser fra storbyen psykedelisk vrides til ukendelighed.

Fra skitse til færdig film
Selvom det er blevet til fire film siden 2009, ligger der en langstrakt arbejdsproces bag hvert værk. Og bortset fra musikken er Hannes Vartiainen og Pekka Veikkolainen ansvarlige for alt: instruere, filme, animere, klippe og producere.

”Det starter med, at vi laver skitser til de første visuelle udkast, og Joonatan Poraankorva begynder at komponere de første melodier. Under filmens udvikling giver vi Joonatan en ny udgave af filmen mindst én gang om ugen, og så laver han ny lyd,” fortæller finnerne.

”Den proces foregår så længe, det er nødvendigt – Emergency Calls tog to år at lave.”

”Vores films struktur bliver først endeligt fastlagt i produktionens sidste uge. Processen indbefatter en masse eksperimenter og næsten 90 procent af de optagelser og den lyd, vi laver, kommer faktisk aldrig med i filmen.”