Sorgen koger over i arrigskab

Første gang man møder en karakter i instruktør og manuskriptforfatter Martin McDonaghs film, viser vedkommende sig fra sin værste side.

Han eller hun er selvoptaget, smålig og slynger om sig med stødende udtryk som ”faggot”. Men i selv de usleste typer bor der en menneskelig sjæl.

Det gælder også Frances McDormands kamplystne Mildred, der vil hævne sin datters mord i den biografaktuelle Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.

Filmen modtog fire priser ved årets Golden Globe-prisuddelingen og regnes lige nu for favoritten i det kommende Oscar-show.

Men 47-årige Martin McDonagh har allerede en Oscar på hylden, som han i 2006 vandt i kortfilmkategorien med Six Shooter, samt to Olivier-priser for sine bedrifter som dramatiker.

Takt og tone
Blodig vold flyder igennem alle McDonaghs værker, hvor han behandler en så overvældende vrede, frustration og afmagt, at det ikke kan beskrives med ord. Derfor er det heldigt, at hans mest poetiske værktøj er en knyttet næve og en ladt pistol.

I Three Billboards Outside Ebbing, Missouri følger vi den rasende Mildred. Hun lejer tre reklameskilte, hvor hun vredt efterlyser, at politiet involverer sig i sagen om mordet på sin datter.

Sorgen koger over i arrigskab, som blandt andet får afløb i en absurd sjov, men voldelig scene, hvor hun overfalder sin tandlæge, fordi han vil belære hende om takt og tone.

Instruktøren vender vores verden på hovedet og viser ironien i selv de mest grusomme øjeblikke.

Når Sam Rockwells karakter, politibetjent Dixon, tæver en mand på åben gade og råber ad et øjenvidne, viser vidnet sig at være hans nye chef, som øjeblikkeligt fyrer ham.

En plads i helvedet
I Seven Psychopaths fra 2012 følger vi Colin Farrell i hovedrollen som den irsk-katolske manuskriptforfatter Marty, som til forveksling minder om Martin McDonagh selv. Begge vil nemlig udfordre Hollywoods moral.

”De eneste, der er garanteret en plads i helvede, er hverken mordere eller voldtægtsmænd, men de, som tager deres eget liv,” som Marty ironisk siger i filmen.

Selvmordsmotivet optræder i alle instruktørens film, og det bliver mere detaljeret for hver gang. Men kandidaterne får sjældent lov til at dø. For eksempel overlever den fejlslagne lejemorder Ray (igen Colin Farrell) i thriller-komedien In Bruges, som er blevet sammenlignet med Quentin Tarantinos Pulp Fiction.

I den belgiske middelalderby Brugge skjuler Ray sig efter et attentat mod en præst, som også krævede en lille drengs liv.

Plaget af episoden sætter han sig i en park foran en legeplads med pistolen for tindingen. Men i sidste sekund dukker Brendan Gleesons medlejemorder Ken op og forhindrer skuddet.

Øje for øje
Martys fjogede bedste ven Billy (Sam Rockwell) i Seven Psychopaths præsenterer hovedpersonen for Christopher Walkens Hans, som er ude efter hævn for mordet på sin kone, fordi han ifølge Billy er ”gammeldags kristen”.

Martin McDonaghs univers vrimler med den slags hævngerrige, gammeldags kristne, som kræver et øje for et øje.

Stort set alle, som Marty og Billy møder på deres vej, er ude efter hævn. Ligesom den harmdirrende Mildred i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.

Instruktørens katolske ophav kommer til udtryk i flere af hans karakterer. Mildred beskriver det katolske præsteskab som en pædofil sammensværgelse, og Ken trækker i In Bruges paralleller mellem at skjule sig i Brugge og skærsilden, hvor fromme kristne venter på frelse.

Hvide kaniner
I en drømmeagtig scene ser vi en mand sidde ved et bord med en hvid kanin i den ene hånd og en pistol for tindingen i den anden.

Det er Martin McDonaghs første forsøg med selvmordsmotivet i den tragikomiske Six Shooter, som følger Donnelly (Brendan Gleeson), der lige har mistet sin kone til kræft.

Instruktøren sætter sit aftryk ved at bruge de samme skuespillere og motiver i flere af sine film. Billedet fra Six Shooter vender tilbage i Seven Psychopaths, hvor en pensioneret seriemorder (Tom Waits) har en særlig tilknytning til hvide kaniner.

Også dværge er tilbagevendende.

I In Bruges er der en komisk sidehistorie om en racistisk, alkoholiseret dværg med en hang til prostituerede, mens Peter Dinklage fra Game of Thrones spiller den dannede og hjælpsomme dværg James, der lægger an på Mildred i Three Billboards Outside Ebbing Missouri.

Nogle af de mere fjollede karakterer i begge film griner ad deres højde og kalder dem for ”gnom”, men tier igen, når de møder dværgens fornærmede stålblik.

Endelig en stærk kvinde
Martin McDonagh bruger filmenes meta-lag som en platform til at snakke med sig selv.

”Dine kvindelige karakterer er forfærdelige,” siger Hans om Martys manuskript i Seven Psychopaths. ”De kan ikke tale for sig selv, og de fleste bliver skudt eller stukket ned fem minutter inde i filmen.”

En kritik, som instruktøren for nylig har rettet mod sig selv. I et interview med Ekko siger Martin McDonagh, at han som dramatiker har skrevet flere stærke kvinderoller til teatret, men at de har været fraværende i hans film.

Men med Frances McDormands benhårde Mildred i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri viser han os en handlekraftig kvinde, der ville kunne få lejemorderne og psykopaterne i hans andre film til at ryste i bukserne – selv om de har meget til fælles.