Medspilleren

Man kan gøre meget med ord, mener Mads Mikkelsen. Man kan vise folks styrker og svagheder. Men film er billeder, ikke snak, og han føler, at der indimellem er for mange ord og for få billeder i dansk film. "Nogle gange bliver ordene brugt af instruktøren og manuskriptforfatteren til at forklare noget for publikum‚" siger han. "Det er ikke meningen. Ordene skal bruges til at gøre en scene troværdig, men det er billederne, der skal fortælle historien, for eksempel hvis man i en scene siger, at man har det godt, mens billederne viser, at man faktisk har det ad helvede til. Jeg kunne godt tænke mig, at vi herhjemme begyndte at løse den slags lidt mere filmisk."

Mads Mikkelsen er ellers ikke selv en mand af få ord. Han elsker at fortælle historier, og han er god til det. Han er i besiddelse af en misundelsesværdig energi og livsappetit, og munden står ikke stille på ham i lang tid ad gangen. Med til billedet af den 40-årige skuespiller hører også, at hans slanke krop sjældent er i ro, og man begynder at forstå, hvorfra hans meget fysiske spillestil kommer — evnen til, med især gestik, at antyde, at der gemmer sig artige sager under overfladen.

Han er meget præcis i sit kropssprog og ynder at bruge sin fysik til at skabe sine roller. "Når man fra helt lille dreng har spillet håndbold og lavet redskabsgymnastik, så tænker man ikke mere over, hvor man sætter sine fødder," siger han. "Jeg kan godt lide at løse en rolle i kropssproget.  Der er en spidshed over min fysik i De grønne slagtere, i Bleeder er der en ladhed og en ro, og det er jeg meget bevidst om. Jeg tager ikke udgangspunkt i det fysiske. Jeg tager udgangspunkt i det indre — Lenny i Bleeder er et drømmende menneske - og så forstærker jeg det fysisk."

Udfordrer instruktøren
Vi mødes i Københavns Lufthavn, Mads Mikkelsen og jeg, en søndag aften i slutningen af november. Vi skal til Prag, hvor han er ved at indspille en film, der deler navn med Tjekkiets hovedstad, og som instrueres af Ole Christian Madsen. 

24 timer senere sidder vi i lobbyen på Hotel InterContinental, der ligger midt i det gamle Prag, lige ved floden, og hvor den danske del af Ole Christian Madsens filmhold holder til. Prag skal optages på kun 24 dage, hvilket betyder, at der bliver arbejdet i op mod tolv timer om dagen, fra tidlig morgen til sen aften. Mads Mikkelsen burde være helt færdig - det er han efter eget udsagn også - men han lader sig ikke mærke med det. Han er i højt humør og sjov at være sammen med.

Den egentlige grund til, at jeg gerne vil tale med Mads Mikkelsen, er dog ikke Ole Christian Madsens nye film, men Susanne Biers Efter brylluppet, der lige straks har dansk premiere og hvor Mads Mikkelsen spiller en hovedrolle. 

"Der blev hevet lidt frem og tilbage i manuskriptet," siger Mads Mikkelsen om arbejdet med manuskriptet til Efter brylluppet. "Jeg var ikke helt tilfreds med det, som Susanne og Anders Thomas Jensen havde lavet, og jeg holdt dem til ilden. Jeg er ikke sikker på, at jeg har haft så meget at skulle have sagt i sidste ende, men jeg var en pain in the ass, fordi jeg blev ved med at spørge dem, hvad de ville. Til sidst råbte de et eller andet, og jeg tænkte så: 'Okay, lad os komme i gang.'"

Fed energi, rygende uenige
Efter brylluppet er den anden film, som Mads Mikkelsen har lavet sammen med Susanne Bier — den første var Elsker dig for evigt - og det er et samarbejde, han sætter meget stor pris på. Også selv om de to ikke altid taler det samme sprog og derfor kan blive rygende uenige. "Susanne siger rød og mener blå i mine øjne, og sådan har hun det også med mig," siger han. "Ofte, når vi har skændtes om et eller andet, finder vi ud af, at vi faktisk synes det samme."

"Hun har en rigtig fed energi. Hun er meget, meget entusiastisk, når hun er i gang. Man kan godt spørge om noget, men hun bliver irriteret over for megen snak. Jeg er heller ikke interesseret i at snakke tingene ihjel, men hos Susanne ligger svarene ofte i, at nu gør vi bare nogle ting, og så ser vi, hvad der sker."

Mads Mikkelsen forklarer, at han har brug for, at en instruktør kan sætte ord på sin historie, er i stand til at definere et mål. Men, som han siger, et mål kan være mange ting.

"Det kan være, at vedkommende siger en farve, eller 'jeg har den her følelse, som jeg gerne vil udleve'. Så kan jeg sige, at det ikke er nok for mig, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal sætte mine kræfter ind på en eller anden følelse. Jang (Nicolas Winding Refn, red.) er nogle gange ikke så god til at formulere, hvad han vil med en scene, men han kan sige, at 'når jeg ser den her scene, så vil jeg have det sådan her som publikum. Gør det for mig'. Det er på en måde meget ukonkret, men også sindssygt konkret for mig, fordi jeg lige med det samme får billeder på, hvad jeg kan lave, hvad jeg har lyst til at lave og inden for hvilke rammer."

Mads Mikkelsen er en af de mest populære skuespillere i Danmark, hvilket blandt andet skyldes hans rolle i tv-serien Rejseholdet, som med mere end én million seere om ugen gjorde de medvirkende til stjerner.

Han er også en af de dygtigste skuespillere, og han har i løbet af sin snart ti år lange karriere medvirket i en række meget forskellige film, som viser hans store spændvidde. Han behersker det naturalistisk underspillede (Bleeder, Elsker dig for evigt, Efter brylluppet), det mere intense, latent eksplosive (Pusher og Pusher 2) og det skævt parodiske — i et frugtbart samarbejde med Anders Thomas Jensen — i Blinkende lygter, De grønne slagtere og Adams æbler.

Han kan, som Morten Piil skriver i sit skuespillerleksikon, "uden et øjeblik at forsage en strengt naturalistisk spillestil, der satser hundrede procent på ægthedsvirkningen, nå ud i ekstremerne og med lige stor troværdighed fremstille både meget primitive og meget sensitive personer".

Hellere troværdig end tydelig
Mads Mikkelsen (f. 1965) voksede op i et middelklassehjem på Nørrebro sammen med sin et år ældre bror, Lars Mikkelsen, der også er skuespiller. Allerede som dreng begyndte Mads at danse og dyrke gymnastik og boldsport. Dansen gjorde han efter skolen og gymnasiet til sin profes-sion, og i starten af 1990'erne kom han ind på Aarhus Teaters skuespiller-skole.

"Jeg var egentlig ligeglad med teatret. Min eneste ambition var, at jeg ville have, at de danske film skulle være anderledes. Mit brændstof har altid været, at 'det kan jeg gøre bedre'. Det kan lyde meget selvhøjtideligt og blærerøvsagtigt, men jeg kan mærke, at hele min generation har haft den drivkraft."

Han understreger, at ønsket om fornyelse ikke skal forveksles med foragt for det gamle, for der er bestemt blevet lavet mange fremragende film før hans tid.

"Men da jeg kom ud fra skolen, stod der instruktører, producere, fotografer etc. og sagde det samme som mig. Man blev instrueret af en instruktør fra ens egen generation, der ville det samme. Generationskløften var der ikke længere. Jeg var meget forelsket i film, og jeg vidste, at hvis ikke jeg kom i gang med det i løbet af halvandet år, ville jeg finde på noget andet at lave."

Det blev ikke nødvendigt. Mads Mikkelsen fik rollen som Tonny i Pusher, og siden da har både han og dansk film gennemgået en utrolig udvikling. Især i begyndelsen blev Mads Mikkelsen kritiseret for at tale så utydeligt, at man ikke kunne forstå ham. Noget han ikke benægter, men heller ikke vil undskylde. "Jeg mener ikke, at det skal være uforståeligt, men jeg forstår det hele selv — jeg forstår min egen generation," siger han.

"Hvis jeg skulle tale mere forståeligt, ville det være af hensyn til et publikum på 60 år, som ikke har fulgt med, og så ville en karakter som Tonny blive en idiot, som talte tydeligt, fordi alle skulle kunne forstå det. Det vil jeg sgu ikke gå på kompromis med. Jeg tilhørte en ny generation og lavede noget, som folk gerne ville se. Det betød åbenbart ikke så meget, at de ikke kunne forstå det hele, fordi de kunne identificere sig med det, man lavede. De troede på det. Men det var tveægget, og jeg var glad for, at vi var nogle stykker, der brugte troværdigheden som vores joker og gav køb på forståeligheden."

Ændrer sit udseende
Mads Mikkelsen foretrækker at have god tid mellem to film, hvor han kan lægge den ene rolle fra sig, forberede sig lidt på den anden og tilbringe tid sammen med instruktøren. Og det er altafgørende for ham, at han får lov til at byde ind med sine ideer. "Det er enormt vigtigt for mig at være medspiller. Jeg synes, det er kedeligt blot at være skuespiller. Jeg er ikke særlig god til at gøre, hvad der bliver sagt. På den måde er jeg ikke en klassisk skuespiller."                         

"Men jeg vil sige, at min generation af skuespillere (Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Sidse Babett Knudsen, Trine Dyrholm m.fl., red.) nok ikke er en klassisk skuespiller-generation. Vi føler os som medspillere og vil meget gerne forstå, hvad instruktørens drøm er, så vi kan udleve den, hjælpe dem med at realisere den — frem for bare at gå på arbejde og gå hjem igen."

Mads Mikkelsen opfatter ikke umiddelbart sig selv som en metode-skuespiller. Han siger, lidt polemisk, at han slet ikke ved, hvad method acting er. "Der er method actors, der er helt vildt gode skuespillere, og der er method actors, der er helt vildt dårlige skuespillere. Det er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det dér med at tabe sig eller tage på til en rolle har ikke noget med method acting at gøre. Det er bare forberedelse."

I stedet har han gennem årene udviklet sin egen metode, sin egen teknik. "Jeg spiller en scene, hvor det føles rigtigt, at jeg gør nogle ting på et bestemt tidspunkt. Jeg prøver så at finde ud af, hvorfor det føltes rigtigt, og så prøver jeg at reproducere den følelse ved at gøre de samme ting igen. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg bruger det som et redskab. Fysikken betyder også meget. Det har at gøre med tempo i en figur — er han langsom, hurtig, lytter han meget efter? Hvor stor energi er der i denne her person?"

Hvis det hjælper psykologien på vej, ændrer Mads Mikkelsen gerne sit udseende: "Jeg var helt hysterisk med, hvordan Arne skulle se ud i Blinkende lygter. Han skulle have de sko og de bukser, ikke nogle andre sko og bukser. Billedet skal være rigtigt. Først skal det føles rigtigt mentalt og psykologisk, og derefter handler det om udseendet. Hvorfor skal Svend Sved have hår til midt på hovedet? Hvorfor rager han det ikke af? Det ser irri-terende ud, og jeg får bare lyst til at blive endnu mere irriterende."

Han forklarer, at det især handler om fravalg, når en karakter skal defineres. "Man skal for eksempel fravælge nogle af sine egne ord. Når jeg spiller læge i Elsker dig for evigt, er der ord, jeg ikke kan bruge, mine bandeord. Når jeg spiller Tonny i Pusher, skal der tilvælges en del ord. Jeg kan ikke lave om på min måde at tale på. Jeg kan sætte tempoet ned, så det bliver lidt anderledes."

Rammer for improvisation
Samtidig skelner han mellem det, han kalder "figurer" og "figur-figurer", det vil sige personer, der ikke er helt almindelige. "Jeg kunne godt have været sådan en fyr, der rejste rundt i Indien," siger han med henvisning til sin rolle, nødhjælpsarbejderen Jacob, i Efter brylluppet, der er en "figur".

"Men Svend Sved fra De grønne slagtere kunne jeg ikke selv have været. Han er en 'figur-figur'. Han græder over en marinade, der mislykkes. Det ville jeg ikke gøre, men jeg skal være lige så ked af det, som hvis det havde været min læge i Elsker dig for evigt. Jeg kan godt græde over nogle andre ting i mit liv, og så bruger jeg det billede i stedet for."

Mads Mikkelsen kan godt lide at improvisere, men har også et forbehold. "Det er ikke interessant, at alt kan ske i alle scener," siger han. "Så bliver det altid ham, der råber højest, der bliver filmet. Eller den, der tuder. Det er ikke dramatisk, det er bare de hysteriske fra teater-skolen, der står og råber. Jeg kan ikke have sådan noget."

"Improvisationen skal have nogle rammer. Det klassiske eksempel er fra begyndelsen af Dommedag nu, hvor Martin Sheen har drukket sig hjernestiv og står foran et spejl. Der har ikke været tvivl om, hvad den scene skulle. Den skulle vise en mand i opløsning. Inden for det kunne skuespilleren gøre, hvad han ville. Det er en bred ramme, men det er en ramme."

Retfærdighedsrytter
Da Mads Mikkelsen og jeg går gennem Københavns Lufthavn inden afgangen til Prag, bliver han ofte genkendt, og på et tidspunkt bliver han bedt om at skrive en autograf. Hvilket han gør med det samme. Han fortæller, at han tit får særbehandling — for eksempel ved at komme foran i en kø, når han er i byen med vennerne — og det er han en smule flov over. Men berømmelsen har en bagside.

Indimellem optræder Mads Mikkelsen på forsiden af tabloidaviserne og de kulørte ugeblade, og ikke mindst chefredaktøren på SE og HØR, Henrik Qvortrup, har formået at gøre ham sur. "Han er et forfærdeligt menneske," siger Mikkelsen. "Dét, der pisser mig af er, at han forsvarer sig selv hele tiden i stedet for at indrømme, at han har begået en fejl. Han har flere gange trykt løgne om mig — 'Mads Mikkelsen i pornofilm' — som har gjort mine børn kede af det, fordi de er blevet drillet i skolen."

"Jeg kan kun ramme ham på pengepungen, og jeg har sagsøgt ham to gange for at overtræde copyright-loven ved uden tilladelse at bringe billeder fra film, jeg har været med i. Hvis jeg vinder, vil jeg bruge pengene til at oprette en fond, hvor folk kan få juridisk bistand til at sagsøge SE og HØR. Sådan et blad skal lukkes. Jeg er en retfærdighedsrytter i forhold til den slags, og hvis jeg møder ham, så banker jeg ham. Jeg vil hellere tage to måneder i fængsel. Vågner han hver morgen og siger til sin kone, at 'nu vil jeg lave noget fedt for verden'? Det tror jeg ikke, at han gør. Han hader kendte mennesker, fordi han tror, at vi får alting gratis. Sådan er hans verdensbillede."

Efter brylluppet har premiere 10. februar.