Den melankolske morder

Den 14. juli skød tyveårige Thomas Matthew Crooks med sin fars AR-15-riffel fra et tag i byen Butler, Pennsylvania, mod præsidentkandidat Donald Trump, der var i gang med at holde tale ved et udendørs vælgermøde.

Første kugle strejfede Trumps højre øre, og havde han ikke i et splitsekund drejet hovedet, ville kuglen have boret sig gennem hans hjerne.

I stedet kunne han hurtigt rejse sig op og med blødende øre og en knyttet næve i vejret råbe: ”Kæmp, kæmp, kæmp!” Og der blev taget et pressefoto, som i storhed kan måle sig med Eugène Delacroix’ 1830-maleri Friheden fører folket på barrikaderne, som symboliserer folkets kamp for frihed.

En familiefar blandt publikum blev dræbt og to andre såret af Crooks kugler, inden den unge mand selv blev dræbt af en Secret Service-skytte.

Hele verden stillede spørgsmålene: Hvem er denne ukendte Thomas Matthew Crooks? Og hvad er hans motiv?

Efter snart en uge er vi ikke blevet meget klogere, i hvert fald ikke på det sidste spørgsmål. Crooks var registreret republikaner og havde konservative holdninger i modsætning til mange af sine skolekammerater.

Intet tyder på, at han nærede et had til Trump eller til hans parti. Han har heller ingen kriminel fortid. Det har sat gang i konspirationsteorierne. For når en kontroversiel politisk skikkelse bliver beskudt, så må der være en dybere årsag. En mening med galskaben.

Det er der også i Thomas Matthew Crooks’ tilfælde. Han havde en grund til at dræbe. Den er bare ikke, hvad konspirationsteoretikerne tror. Meget tyder på, at Crooks dræbte for selv at dø.

Straffet med livet
Fænomenet er ikke nyt.

Vi har set det igen og igen i skoleskyderierne, hvor et ungt menneske går amok med et skydevåben, indtil han – for det er stort set altid mænd – selv bliver skudt.

Hvis vi går tilbage i tiden, havde man et begreb om den type mordere. Man kaldte dem ”melankolske mordere”. De er karakteriseret ved, at de dræber mennesker, som de ikke kender, og drabene er en vej til selv at dø.

Under den pietistiske vækkelse i 1700-tallet fandt der otte mord sted i København, skriver litteraturhistorikeren Vagn Lyhne i essaysamlingen Som i et syn fra 1996.

Den strenge trosretning drev mennesker ud i fortvivlelse, hvor man ikke så anden løsning end at tage sit eget liv. Problemet var imidlertid, at selvmord ikke var accepteret og blev straffet med en begravelse i uindviet jord. De blev dermed forment frelsen i det hinsides.

Men hvis den selvmordstruede uden noget motiv dræbte tilfældige mennesker, betragtedes det som en sindssyg handling. Straffen var henrettelse og efterfølgende begravelse i indviet jord.

Så for at opnå frelse begik de deprimerede først et eller flere tilsyneladende meningsløse mord. Problemet blev så stort, at enevælden i Danmark i 1767 lavede en særlig forordning for at stoppe mordbølgen.

Man besluttede, at melankolske mennesker, der myrdede tilfældige, ikke længere skulle betragtes som sindssyge. I stedet for at blive henrettet – og frelst – blev de lagt i jern resten af deres dage under de mest ydmygende forhold. De blev altså straffet med det, de allerhelst ville være foruden: livet! skriver Vagn Lyhne.

Herostratisk berømt
De færreste bekymrer sig i dag om frelsen, men selvmordet er stadig forbundet med angst. Der er ensomme og fortvivlede mennesker, som inderligt ønsker at dø, men mangler modet.

Thomas Matthew Crooks har flere lighedstræk med de unge, som har begået massedrab på skoler. Han var en enspænder, stille og indadvendt. Han blev mobbet dagligt i skolen. Han følte sig næppe set og respekteret som det menneske, han var.

Vi kender typen fra Martin Scorseses Taxi Driver (1976), hvor Robert De Niro spiller den isolerede og fremmedgjorte Travis Bickle, der planlagde at dræbe en senator under en valgkamp, men ved tilfældighedernes spil i stedet gik amok på et bordel og endte som massemorder.

Ved at gå efter at skyde Donald Trump tvang Thomas Matthew Crook sig selv til selvmordet. Og han døde ikke alene. Han var pludselig centrum i en stor menneskemængde og ville, takket være de moderne medier, for altid være berømt over hele verden. Herostratisk berømt, men det var at foretrække frem for at være mr. Nobody.

Dette billede af en bøjlebærende Thomas Matthew Crooks stammer fra en årbog fra 2020 på Bethel Park High School, hvor han gik og ifølge kilder blev udsat for mobning.

Vi betragter ofte disse drab som et amerikansk fænomen, men det er ikke rigtigt, selv om de primært finder sted i USA. I 1994 dræbte en 35-årig studerende i kantinen på Aarhus Universitet to medstuderende og sårede to andre, inden han skød sig selv med sit oversavede jagtgevær.

Han ville være rig og berømt, men var endt alene i specialesumpen på et lille kollegieværelse i Silkeborg.

Han havde fortalt sin bror, at han ville være landets første massemorder, og politiet fandt på hans værelse en masse avisudklip om drab. Han havde en opsparet vrede i sig, en vrede imod sin specialevejleder, sine undervisere og medstuderende, men måske først og fremmest imod sig selv.

Hans hævn var at vise verden, at han kunne skabe historie og komme i toppen af nyhedsstrømmen. Han ville dø med et brag.

Det vil ske igen
At dræbe tilfældige mennesker for at dræbe sig selv anser vi for at være sindssygt.

Det giver ingen mening for os, men det gør det for gerningsmanden. Og hverken Thomas Matthew Crooks eller den danske universitetsmorder var efter alt at dømme sindssyge i psykiatrisk forstand.

De var dybt deprimerede og skjulte et indre kaos. Den nøje planlægning af ugerningen gav dem imidlertid en form for orden og et mål, som de kunne stræbe efter. De skjulte deres hensigt og våben, de holdt alt hemmeligt og gik først amok på det sted, de havde udset sig.

Thomas Matthew Crooks har øjensynligt både googlet Trump og Biden i månederne op til tragedien. At valget faldt på Trump, er sandsynligvis en tilfældighed, men det var vigtigt, at der var tale om et stort event med en berømthed.

Crooks kunne have ændret verdenshistoriens gang, hvis ikke Trump havde vendt sit hoved. Men han har alligevel ændret historien og gjort Trump til en helt. I det øjeblik, Trump rejser sig op og råber ”kæmp”, vinder han med al sandsynlighed præsidentvalget.

Mareridtet, som mange ville have forsvoret for blot nogle måneder siden, ser ud til at blive en realitet.

Uanset hvad, vil vi desværre også fremover opleve massedrab begået af melankolske mennesker. Især i USA, hvor 2nd Amendment i forfatningen beskytter individets ret til at eje og bære våben.

Denne rettighed giver massemordere frit spil. Der var 655 masseskyderier i USA i 2023. Men for mange amerikanere, heriblandt præsidentkandidaten, er 2nd Amendment lige så hellig som Gud, der i øvrigt tillægges æren for, at Trump mirakuløst overlevede.