Melodrama fra Nordkorea

Som så meget andet fra Nordkorea er landets filmproduktion lukket for Vesten.

Vi ved derfor meget lidt om nordkoreansk film, selv om landet har produceret spillefilm siden 1948. Og stadig gør det, ikke mindst ansporet af landets kommunistiske leder Kim Jong-il, der selv er en stor filmfan og angiveligt har en personlig dvd-samling med mere end 20.000 titler.

Foreløbig er blot fire titler fra det nordkoreanske filmarkiv solgt til distribution. To af dem, The Flower Girl og A School Girl’s Diary, vises på festivalen CPH:PIX. De udkom med 34 års mellemrum, men der er alligevel tematisk lighed mellem de to film.

Mand redder kvinde
Hovedrollerne er i begge tilfælde en ung pige, som må gå så grueligt meget igennem, inden hun reddes af – tata – en mand!

Der er dog ikke tale om nogen form for romance.

I The Flower Girl er det storebroren, der kommer pigen til undsætning, og i A School Girl’s Diary er det farens længe ventede succes og hjemkomst, der redder familien og åbner pigens øjne for det kommunistiske samfunds fortræffeligheder.

Udlejere er onde
The Flower Girl blev indspillet i 1972 og er baseret på en opera skrevet af den tidligere premiereminister Kim Il-sung.

Historien foregår i Korea i 1930’erne, mens japanerne endnu brutalt regerede landet. Cot-boon er en ung nordkoreansk pige, der sælger blomster for at forsørge sin syge mor og blinde søster. Faren er død, og broren er i fængsel. Familien, som er jordløse bønder, sidder i ubetalelig gæld til deres modbydelige udlejer, der presser dem til det yderste.

Situationen bliver stadig værre, før den kan blive en smule bedre. Og til slut er budskabet til at tage og føle på: Udlejere er onde, bønder skal gøre oprør, klasseforskelle skal ophæves – kommunismen er redningen!

Det ramler uden far
A School Girl’s Diary er fra 2006 og handler om en nordkoreansk teenagepiges kvaler med at forstå, hvorfor faren, en videnskabsmand, svigter sin familie til fordel for landet.

Faren tilbringer nemlig det meste af sin tid på arbejdet som computeringeniør i en by langt fra familiens faldefærdige landlige hjem, hvor hans kone, to døtre og mor efterlades alene.

Pigen Soo-ryeon drømmer om at komme til at bo i en moderne lejlighed og stiller spørgsmålstegn ved farens værdier. Men da faren opnår banebrydende, videnskabelige resultater, går det endelig op for pigen, at hun har været egoistisk. I virkeligheden er faren en helt, der loyalt og selvopofrende har arbejdet for samfundet.

”Vor kære leder”
The Flower Girl er i dag en nordkoreansk klassiker, og A School Girls Diary har siden premieren i august 2006 opnået stor succes. Den er blevet set af over otte millioner nordkoreanere, næsten en tredjedel af befolkningen!

Både Yong-hui Hong, der i dag er over halvtreds, og Pak Mi-hyang, der spiller hovedrollerne i de to film, har opnået stjernestatus i landet.

Begge film giver et komisk, men også ganske skræmmende indblik i et land, der flirter med atombomben, og hvor det er helt normalt at omtale diktatoren Kim Jong-il som ”vor kære leder”.

Propagandaen er så bombastisk, at der jævnligt blev grinet grinet og fniset, da filmene havde dansk premiere under CPH:PIX.

Familien og fædrelandet
De nordkoreanske film byder også på melodrama i en grad, som vi slet ikke kender magen til i dansk film, men som kan sammenlignes med den amerikanske klassiker, Borte med blæsten.

I Nordkorea handler det imidlertid ikke – hvis vi skal tro filmene – om kærligheden mellem mand og kvinde (begge film er bemærkelsesværdigt renset for elskende par). Det handler om kærligheden til familien og fædrelandet.

Og til de unge generationer er der et særligt budskab: Glem ikke, hvor meget jeres forældre har måttet gennemgå for at give jer et godt liv!

The Flower Girl og A School Girls Diary vises sidste gang på filmfestivalen CPH:PIX lørdag den 25. april i Cinemateket.