Mere kvalitet og bedre arbejdsforhold

Det er ikke gået ubemærket hen, at der efter 148 dages historisk strejke endelig er fred i Hollywood. Når det buldrer og brager i USA, kan den danske tv- og filmbranche sagtens måle efterskælvet. 

Sådan lyder det fra forperson for Danske Dramatikere, Nikolaj Scherfig, der næste år har fornøjelsen af at skulle gøre amerikanerne kunsten efter. I 2024 skal Netflix og de danske filmfolks fagforbund nemlig genforhandle en aftale, og så vil man mere end skele til Hollywood. 

Her har den amerikanske manuskriptforfatterforening Writers Guild of America (WGA) indgået en aftale med den amerikanske producentforening Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP). 

Det har kostet blod, sved og tårer. 

”Du kan se strejker som en sjælden tsunami eller et vulkanudbrud. I lang tid er frustrationen vokset, indtil det hele kammer over,” lyder det fra Nikolaj Scherfig, som ikke tror på, at der kommer en strejke herhjemme. 

Et produktionsstop har simpelthen for store og langvarige konsekvenser. 

En undersøgelse fra California State University-Northridge viser eksempelvis, at delstatens økonomi led et tab på over 21 milliarder danske kroner alene i løbet af forfatterstrejkens første 100 dage.

Popularitetsbonus
Forfatterne har dog fået noget ud af at sætte hælene i. 

Et afgørende krav fra forfatterne var, at de i løbet af de seneste år har mistet mange af deres løbende rettighedsbetalinger. Det er på mange måder en spejling af det ønske, som startede den danske konflikt med streamingtjenesterne i 2022. 

Streaming har omskrevet tv-branchens regler. 

Havde man før i tiden fået en rigtigt god idé til flow-tv, fik forfatterne såkaldte royalties for hver gang, den blev genudsendt. I dag er det anderledes. Selv om du skriver en hitserie som Bridgerton, hvis sixpack-hungrende publikum genser dine episoder i ét væk, får du ikke mange penge ud af abonnenternes genbesøg. 

I den nye amerikanske aftale får forfatterne ifølge Variety nu en popularitetsbonus på mellem 63.000-115.000 kroner, når de laver et hit. Der er bingo, hvis tyve producent af amerikanske Netflix-abonnenter ser en ny serie inden for 90 dage. 

Det samme gælder, hvis serien ses af tyve procent de første 90 dage af ethvert efterfølgende år, hvor titlen er på platformen. 

Aftalen gælder kun for titler lavet specifikt til streaming. Ældre serier såsom Greys hvide verden, der oprindelig blev produceret til flow-tv, men som nu binges på Disney+, kvalificerer sig ikke til en bonus. 

Begrænsninger for AI
Der er også indført regler for, hvor mange forfattere der som minimum skal være tilknyttet en serie. Den slags kvoter sætter en stopper for, at producenter kan skære ned på produktionsomkostninger ved at spare på antallet folk i forfatterrummet. 

En serie på seks afsnit skal eksempelvis have mindst tre medarbejdere, som kun er forfattere (uden en sideløbende producerfunktion). Har seriens sæson syv-tolv afsnit, kræver det fem forfattere, mens tretten afsnit og alt derover forudsætter mindst seks forfattere. 

Er man et omvandrende geni, kan man dog få lov at slippe for kollegaer. Forfatteren bag White Lotus, Mike White, må eksempelvis gerne bakse med de kreative hovedbrud i fred. Han er, hvad aftalen beskriver som en ”solo-writer”.

Endelig er det fremover ikke tilladt at fodre ChatGPT med for eksempel hemmelig Disney+-data og se AI-programmet spytte en ny episode The Bear ud. 

På den måde ville man omgå den oprindelige forfatters rettigheder. 

En forfatter og et AI-program må dog godt skabe en historie sammen, hvis selskabet bag er indforstået med det. Det er så sent som i den seneste sæson af Black Mirror blevet forsøgt, dog uden synderligt held. 

Skal levere data
I 2022 havde man i Danmark en brutal konflikt, der lugtede lidt af Hollywood-drama. Create Denmark, som repræsenterer syv fagforbund inden for film- og tv-produktion, gik til forhandlingsbordet med producentforeningen. 

Det endte i et produktionsstop, som ifølge landets førende producenter kostede den danske filmbranche et milliardbeløb. 

Spørgsmålet er, om Nikolaj Scherfig fra Danske Dramatikere ikke bare skal sende den amerikanske aftale gennem Google Translate og bruge det som manuskript, når der forhandles med Netflix i 2024. 

”Amerikanerne har jo i grove træk ville have mere af den model for succesbaseretrettighedsbetaling, vi har i Europa. Og det har de til dels også fået,” siger Nikolaj Scherfig. 

”Det er rimeligt, at man får en bonus, når ens serie eller film er med til at skabe succes hos en streamingtjeneste og styrke deres forretning.”

”Problemet er streamingtjenesternes hemmelighedskræmmeri om afspilningsdata, og det har også været et af de emner, man har forhandlet om, og hvor manuskriptforfatterne faktisk har vundet. Tjenesterne skal fremover levere data om, hvor mange timer deres produktioner bliver set både i USA og i andre lande.”

”I Danmark må vi stadig ikke fortælle vores medlemmer, hvor mange der har set deres serier og dermed, hvad deres garanterede rettighedsbetaling udgør. Det er hårdt at indgå en aftale, uden at man som forfatter får at vide, hvad man kan regne med af royalties. Så den gennemsigtighed kæmper vi videre for næste år. 

– Er I klar til at strejke, hvis I ikke får det ønske opfyldt? 

”Der skal nok lidt mere til. Den lockout, vi havde sidste år, var meget voldsom. Sådan nogle konflikter kan hverken vi i fagforbundene eller de store streamingtjenester klare flere af. Så bryder det hele sammen.”

”Resultatet af strejken kan allerede ses i USA. Bare tænd for Netflix. Tjenesten er tvunget til at relancere gammelt indhold og købe titler fra andre platforme – som HBO Max – for at fastholde seere. De har ikke andet at byde på, men det gennemskuer forbrugerne snart.”

Færre serier i fremtiden
Fremover kommer vi dog til at se færre serier fra streamingtjenesterne, og det er måske meget godt, mener Nikolaj Scherfig. 

”Vi har jo haft nogle år, hvor eksempelvis Netflix har haft en helt enorm volumen i antallet af serier. I fremtiden vil man satse mere på kvalitet end volumen. Der kommer flere must see-serier, som der virkelig er kælet for.” 

– Fordi det koster dyrt at give ordentlige royalties og have et bestemt antal forfattere i lokalet? 

”Ja, men er nødt til at tænke sig om og lave færre koncepter for at få en mere organisk økonomi og skabe et sundere arbejdsmiljø en sundere behandling af dem, som skaber serierne.”

”Forfatterne har hidtil betalt prisen,” fortsætter forpersonen for Danske Dramatikere. 

”Streamingtjenesterne har presset os for at kunne konkurrere på antallet af serier. For eksempel har TV 2 i en årrække sagt, at man gerne vil lave et bestemt antal serier, men betale så lidt som muligt i faktuelle produktionsudgifter og efterfølgende også holde omkostninger nede gennem lav rettighedsbetaling.” 

Stress og jag
I den amerikanske aftale er der indført minimumsregler for varigheden af en forfatters ansættelse. Det kan være hårdt at skrive på et afsnit til en serie, som man ikke engang med sikkerhed får lov at følge til dørs. 

”Det er meget spændende at se, hvad amerikanerne er kommet frem til. Vi har i Danmark ikke den samme tradition for kampen for antallet af forfattere i forfatterrummet, og vi har ikke behov for at regulere så konkret. Men hvis vi taler om længden på kontrakten, kan vi sikre os mod at blive spist og spyttet ud. Her ser vi i Danmark en stressramt branche.” 

– Ved at lave længere, mere stabile aftale sikrer man, at manuskriptforfatter ikke brænder ud? 

”Ja, vi siger ofte ja til arbejdsbetingelser, som ikke er i orden. Vi skal måske arbejde om natten og i weekenden for at nå en deadline. Og det er svært ikke at slide sig selv ned og rent faktisk få en god, lang karriere, hvis man arbejder på den måde.” 

”Det er jo ikke kun, hvis man arbejder inde på Christiansborg og hedder Ellemann til efternavn, at man får stress.” 

”Vi lever i en enormt dramatisk tid, som man kan sammenligne med starten af det 20. århundrede. Her slog flyvemaskinen, bilen, radioen og filmen igennem. Nu har vi internettet, som AI er en del af. Det er for vildt. Og de store omvæltninger stresser også folk.” 

Vigtigt arbejdsredskab
Programmer som Chat GPT er en stor fare for forfattere verden over. WGA har derfor fået fastslået, at materiale udviklet med programmet som redskab ikke må bruges til at dygtiggøre og træne AI-programmer. 

”Her følger vi naturligvis kampen i USA meget tæt. Vi ser amerikanerne som en spydspids for regulering, og vi er enormt interesseret i deres resultater.” 

”For vi er sådan set grundlæggende enige med amerikanerne i, at AI er et meget vigtigt redskab, som er kommet for at blive.” 

”Det er samtidig et kreativt værktøj, som kan skubbe mennesker ud af deres job. Men sådan nogle er der kommet en del af gennem historien. Som da fotografiet erstattede det malede portræt, eller da typografer blev overflødige i avisproduktion, fordi det hele kunne klares af en grafiker med en computer.” 

”Det, vi kæmper for, er, at der er et menneske bag processen i brugen af AI, og at forfatteren stadig har rettigheden til produktet.” 

”Amerikanernes aftale på dette punkt vil ikke bare smitte af på Danmark, men hele Europa.”