Mesterlig Skousen-koncert foreviget

Den eneste filmdokumentation af Niels Skousens live-optrædener var indtil for nylig 40 år gammel.

Det var optagelser fra 1971, hvor den hyldede danske sanger og sangskriver – sammen med sit band Skousen & Ingemann – debuterede med rockalbummet Herfra hvor vi står.

14. maj sidste år dannede spillestedet Vega i København rammen om et gensyn med Niels Skousen i anledning af pladens jubilæum. Og nu var det på tide, at Skousens talent igen blev indfanget, mente hans hustru, filminstruktøren Linda Wendel.

”Det var underligt, at der ikke fandtes andet end den der gamle optagelse, for han er trods alt en markant sangskriver. At sætte en ordentlig koncertfilm i søen, kan tage lang tid, så jeg besluttede at tage sagen i egen hånd. Optagelserne skulle simpelthen laves – og så måtte vi se, hvad de kunne bruges til bagefter,” fortæller hun.

Kærlighed i salen
Med fire kameraer i salen optog Linda Wendel og tre fotografer den udsolgte koncert, der bød på numre fra Herfra hvor vi står og helt frem til Skousens roste album Lyt til din coach fra 2010.

Skousen, Ingemann, Claus Clement Pedersen (”TømrerClaus”) og den gamle steppeulv Stig Møller var samlet igen til lejligheden, ligesom musikere som Steen Jørgensen, Peter Sommer, Ane Trolle og Christian Hjelm lagde vejen forbi under koncerten, der fik seks stjerner i musikbladet Gaffa.

”Der var en enorm kærlighed i salen, og der var en smuk spændvidde fra det gamle til det nye. Numrene fra 70’erne stod virkelig distancen,” siger Linda Wendel.

For lidt kunstnerdokumentation
Instruktørens optagelser bliver til koncertfilmen Niels Skousen – 40 år i dansk rock, som distributionsselskabet A:larm Music udgiver 5. november på en dvd sammen med to cd’er med koncertens lydside. Senere bliver en forkortet version af filmen vist på DR K.

Filmen består udelukkende af fluen på væggen-optagelser fra selve koncerten, og der er således hverken interviews eller bag om kulisserne-scener. Og det var et helt bevidst fravalg, forklarer Linda Wendel.

”Jeg ville skabe en stemning, hvor man giver sig hen til musikken, der får lov til at træde frem som kunstart,” siger instruktøren, der også afslører, at hun har et mere generelt budskab med sin koncertfilm end at dokumentere Niels Skousens virke.

”Jeg synes, der er alt for meget reality og alt for lidt kunstnerdokumentation herhjemme. Det er synd for eftertiden, men det er et udslag af, at økonomien dikterer, hvad der bliver lavet. Der er ikke plads til meget andet end det, der sælger sig selv.”

Musikvideo fra jernbanen
Sideløbende med koncertfilmen har Linda Wendel arbejdet på sin første musikvideo, der også kommer på dvd’en.

Videoen er lavet til en kommende Niels Skousen-sang, Tidens tog, der udgives til november, og billedsiden består af optagelser, som Wendel lavede med Niels Skousen på en fælles rejse på Den Transsibiriske Jernbane.

Koncertfilmen og musikvideoen er nye genrer for den 57-årige instruktør, der slog igennem i 1986 med forstadsportrættet Ballerup Boulevard. Det seneste årti har Wendel haft svært ved at få støtte fra Det Danske Filminstitut til sine film, og i 2003 lavede hun den privatfinansierede lowbudget-film Baby på sit eget, dengang nystiftede selskab Baby Film.

Ulønnet arbejde
Her fulgte hun op med to film, der heller ikke havde penge fra staten i ryggen, ægteskabsdramaet Han, hun og Strindberg og One shot, som skilte sig ud ved at være optaget i én kameraindstilling.

Sidste år lavede Wendel så Strindberg-filmatiseringen Julie (med Birgitte Hjort Sørensen i titelrollen), der tiltrak overskrifter på grund af rekordlave 155 solgte billetter – dog med baggrund i en meget snæver distribution.

”Det er enormt svært at arbejde på så små budgetter, og man kan ikke rigtigt sammenligne det med dyrt producerede film, der har store marketingsbudgetter i ryggen. Men jeg er da glad for, at Julie alligevel har rejst rundt i rigtigt mange lande, fra Rusland til Tyskland, Sverige og Italien,” siger Linda Wendel.

”Mine film de seneste ti år har nærmest været ulønnet arbejde og båret af glæden ved, at nogle anderledes film har set dagens lys. Men mit mål er nu at kæmpe mig til nogle bedre produktionsvilkår og ikke blive lukket inde i en fortælling om, at jeg er en meget smal instruktør. Det er musikprojekterne en del af.”