Metropolis genopstår næsten intakt

Argentinsk museumsdirektør har fundet 25 bortkomne minutter af klassikeren 'Metropolis'.

Indtil forleden har enhver filmrestaurator med respekt for sig selv drømt om at finde de bortkomne scener fra Metropolis - Fritz Langs science fiction-milepæl fra 1927, der blandt andet har givet inspiration til nyklassikeren Blade Runner fra 1982.

I Argentina er drømmen sensationelt gået i opfyldelse, oplyser det tyske Zeit Magazin. På Museo del Cines i Buonos Aires har man nemlig fundet en kopi af Metropolis, der er 25 minutter længere end den længste af de ramponerede versioner, som filmelskere har måttet tage til takke med siden verdenspremieren for 80 år siden.

Ifølge Welt Online (og Politiken) vil 85 % af den oprindelige film kunne genskabes, mens hjemmesiden Goldensilents.com mener, at det drejer sig om hele 95 %.

Huller i handlingen
Tyske Martin Koerber, som har restaureret den hidtil længste af de kendte versioner, har set de ekstra 25 minutter.

"Uanset i hvor dårlig stand materialet er, vil den oprindelige mening med filmen, inklusive alle dens mindre karakterer og sidehistorier, nu igen være forståelig for det almindelige publikum," siger han til Zeit Magazin.

De genfundne optagelser skulle lukke åbenlyse huller i handlingen og kaste nyt lys over flere af karaktererne, blandt andet en central scene med børnenes redning fra druknedøden.

Svimlende dekorationer
Metropolis er en dyster fremtidsvision om en storby styret af en enevældig forretningsmand, Jon Fredersen, der har gjort arbejderne til slaver. Da hans søn forelsker sig i pigen Maria, som taler for arbejdernes frigørelse med fredelige midler, skaber Fredersen en kunstig Maria, der opfordrer til vold, så han kan slå hårdt ned på oprøret.

Men det er Langs fantastiske arkitektoniske vision - skabt i samarbejde med fotografen Karl Freund og arkitekten Otto Hunte - som har gjort filmen til en milepæl.

De svimlende, vertikale dekorationer udtrykker et samfund skarpt opdelt i de riges skyskraber-oververden og de fattiges maskinhal-underverden, der samtidig kan ses som en visualisering af, hvad den samtidige psykoanalytiker Sigmund Freud kalder overjeget og underbevidstheden.

Metropolis var i 1927 den suverænt mest kostbare tyske film med et budget på seks millioner rigsmark. Den var tæt på at ruinere filmselskabet UFA, da den ikke faldt i publikums smag, og Fritz Lang måtte finde sig i, at det amerikanske filmselskab Paramount kreerede en væsentligt kortere version, som også rummede nyindspillede scener.

Vandalisme
Den amerikanske version har for eftertiden stået som vandalisme af værste skuffe, men da Langs originale version forsvandt helt tilbage i 1927 og ikke siden er blevet set, havde man for længst opgivet håbet om at finde den.

Nu viser det sig imidlertid, at det dengang var lykkes en filmdistributør, Adolfo Z. Wilson, at få fat i en kopi af den ubeskårede version.

I 1928 bragte han den til Argentina. Den endte hos en privatsamler, Manuel Peña Rodriguez, som i 1960 solgte den til Den Nationale Kunstfond i Argentina. I 1992 blev den doneret den til Museo del Cine i Buenos Aires, hvor den blev glemt.

Vist i lokal filmklub
Siden 1980 havde en filmfanatiker forgæves forsøgt at få museet til at undersøge et rygte om en lang Metropolis, der blev vist af en lokal filmklub.

Men først da Paula Felix-Didier i januar tiltrådte som ny direktør for museet, kom der skred i sagerne. I april fandt hun sensationelt den lange version i deres eget arkiv og rejste straks til Berlin til Murnau Stiftelsen, der ejer rettighederne.

Her blev de nye scener godkendt, blandt andet ved at sammenligne dem med overleveret musik, tekst og billeder.

Nye drømme
De fundne scener er på tre 16 mm-ruller og er stærkt medtagede efter 80 år i skjul. Restaurationen vil foregå i et samarbejde mellem Friedrich Wilhelm Murnau Stiftelsen og museet, og den vil formentlig udkomme i 2009.

For alverdens restauratorer er der dog stadig stof til drømme. 40 minutter af Orson Welles' Familien Ambersons fra 1942 savnes stadig, og set med danske øjne er der grund til at holde udkig efter Lars von Triers filmskolefilm Den sidste detalje fra 1981. Den eneste kopi forsvandt under en visning i Rusland, og negativet har ikke kunnet lokaliseres.