Konflikt på Filmskolen
01. feb. 2019 | 19:49

Mette Bock: ”Jeg er blevet klogere”

Foto | Bjarke Ørsted
”Jeg er klar over, at eleverne og forskellige folk i filmbranchen betragter Filmskolen som helt uden for kategori,” udtaler kulturminister Mette Bock, der ser anderledes på den sag.

Kulturministeren har tidligere delt elevernes skepsis over for planerne på Filmskolen, men i dag mener hun ikke, at kampen giver mening.

Af Claus Christensen

Debatten om Den Danske Filmskole raser, og fronterne er trukket skarpt op.

Rektor Vinca Wiedemann vil ændre den fireårige kunstskole til en bachelor/kandidat-uddannelse, mens modstanderne – der tæller de fleste af skolens elever og en del af filmbranchen – ønsker, at Filmskolen skal bevare sin nuværende struktur.

Men ifølge kulturminister Mette Bock (LA) er det sidste slet ikke en mulighed.

”Vi kan ikke akkreditere en ikke-indplaceret skole. Og Filmskolen skal akkrediteres, så vi kan sikre kvaliteten af skolens undervisning. Det er fastlagt i lovgivningen,” skriver kulturministeren i en mail til Ekko.

”Så hvis ikke vi ændrer skolens niveau til bachelor/kandidat og dermed åbner for ny viden og ny udvikling, ja, så må vi akkreditere skolen på det niveau, den har i dag. Og det niveau er en professionsbachelor.”

Uden for kategori
Dermed trækker Mette Bock tilsyneladende tæppet væk under den vision, kritikerne af Wiedemanns plan har for skolen.

”Jeg er klar over, at eleverne og forskellige folk i filmbranchen betragter Filmskolen som helt uden for kategori,” skriver kulturministeren.

”Men realiteten er, at Filmskolen i dag er en praktisk, kunstnerisk uddannelse med et niveau, der svarer til en professionsuddannelse – som for eksempel uddannelserne til sygeplejerske, journalist og pædagog. Eller uddannelsen som glas- og keramikdesigner på Arkitekt- og Designskolen, der jo netop er en kunstnerisk professionsbachelor.”

”Derfor giver elevernes og dele af filmbranchens ønske om at være en ikke-indplaceret kunstskole ikke mening, og der er ikke andre uddannelsesinstitutioner i Danmark, der er akkrediteret som ikke-indplaceret. Så realiteten er, at vi står i et valg mellem at lade Filmskolen være en kunstnerisk professionsbachelor – eller at gøre den til en længerevarende uddannelse på bachelor/kandidatniveau.”

Mette Bock er ikke i tvivl om, hvilken af de to muligheder, Filmskolen bør vælge.

”Ambitionen med Den Danske Filmskole bør være, at de skal uddanne til højeste niveau. Det niveau har alle de andre statslige kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet som musikkonservatorierne, scenekunstskolen og billedkunstuddannelserne på Kunstakademiet i København.”

Troede det var akademisk
Mette Bock har ikke altid været tilhænger af at gøre Filmskolen til bachelor/kandidat-uddannelse. På et møde i februar 2018 med Filmskolens elever gav hun således klart udtryk for sin skeptisk over for planerne.

”Jeg har tidligere haft nogle betænkeligheder, fordi det er den struktur, der også anvendes på de akademiske uddannelser. Men jeg er blevet klogere, fordi der rent faktisk er stor forskel på en akademisk bachelor/kandidat og en kunstnerisk praksisbaseret bachelor/kandidat.”

”Det er det sidste, vi skal lave på Filmskolen, og jeg står fuldt ud ved, at en kunstnerisk bachelor/kandidatstruktur er den rigtige vej at gå, så Filmskolen kan følge samme spor som andre kunstskoler i Danmark og toneangivende filmskoler i udlandet,” siger Mette Bock, der afviser Vinca Wiedemanns ønske om mere tid til processen.

Aktindsigt taler imod
Mette Bocks kontante udmelding er dårligt nyt for den såkaldte oplysningsgruppe, der tæller nuværende og tidligere elever, som er modstandere af Wiedemanns planer.

”Vi respekterer, at Kulturministeren har en personlig holdning til, at hun mener bachelor/kandidaten er en god mulighed,” skriver gruppens talskvinde, Lin Alluna, i en mail.

”Men vi undrer os over, at hun fjerner den tredje akkrediteringsmulighed ’ikke-indplaceret’, efter Kulturministeriet selv har opstillet det som en mulighed, som vi har kunnet se af den aktindsigt, vi har fået. Det er helt reelt at komme med holdninger og anbefalinger, så længe vi holder os til fakta: Der eksisterer tre akkrediteringsmuligheder!” mener Lin Alluna.

Med andre ord er Kulturministeriet og Oplysningsgruppen lodret uenige om et helt grundlæggende punkt, hvorfor Ekko har bedt kulturministeriet dokumentere, at Den Danske Filmskole ikke kan få en ordning som for eksempel filmskolen i Rom.

Kampen fortsætter
Trods kulturministerens stålsathed fortsætter Oplysningsgruppen ufortrødent kampen.

”Vores kritik handler hovedsagelig om rektoratets visioner om indholdet af uddannelsen og er ikke kun afhængig af akkrediteringen,” skriver Lin Alluna.

”Vi ønsker at bevare faglederne og deres ansvarsområder, bevare de tre fagspecifikke instruktøruddannelser, hold på seks elever frem for tre og filmproduktion frem for klasseundervisning. Samtidig arbejder vi på, at der oprettes et fagligt panel.”

Kommentarer

Den Danske Filmskole

Filmskolen vil overgå til en femårig bachelor/kandidatuddannelse som led i at blive akkrediteret.

På grund af dimensionering vil man mindske optag af instruktørelever og lægge instruktørlinjerne sammen.

Der er ved at ske en udfasning af funktionen som uddannelsesleder, så der i fremtiden skal være faglærere.

Rektor Vinca Wiedemann står i spidsen for ændringerne, men møder modstand fra nuværende og tidligere elever samt dele af filmbranchen.

© Filmmagasinet Ekko