”Fordommene lever i bedste velgående”

Til tv-serien Puls, som har premiere søndag den 19. juli på TV 2 Play, har instruktør Mette Føns især trukket på sin egne teenagerminder fra starten af 90’erne.

Hun kalder ungdomsårene for den vildeste, smukkeste, mest sårbare og ensomme tid – en tid, som er blevet tatoveret ind i hendes identitet.

Det hele startede den første uge i gymnasiet.

”Da jeg trådte ind i gymnasiets sal, kiggede jeg op og fik øje på hende. Hun kiggede tilbage på mig, og dér besvimede jeg indeni,” husker 44-årige Mette Føns.

Hun var på daværende tidspunkt seksten år, havde kun været forelsket i drenge og kendte ikke til de forvirrende følelser, som nu brusede i hende.

”Jeg måtte som så ung pludselig kæmpe med erkendelsen af, at jeg ikke var som de andre, og at verden var større, end jeg troede,” siger Mette Føns.

”Hun og jeg blev hemmelige kærester i fem år – frem og tilbage. Jeg stod med den smukkeste kærlighed, jeg nogensinde havde oplevet, og samtidig måtte jeg holde den hemmelig. Det var dybt ensomt og forbundet med frygt og angst.”

Hun fortsætter efter en tænkepause.

”Det gav også ydre konflikter, for min omgangskreds kunne mærke det på mig. Jeg vil ikke gå ind på nogle af de reaktioner, jeg fik, men det var svært, for teenageårene er en tid, hvor man har brug for at høre til et sted.”

”Som mennesker er vi ikke entydige, og det er derfor, jeg har haft lyst til at fortælle denne historie med Puls. Den er inspireret af min egen kærlighedshistorie, men det grundlæggende er det at have hemmeligheder og kunne relatere sig til andre menneskers følelser.”

Holdninger går i arv
Mette Føns er født i Kolding i 1975 og uddannet fra Den Danske Scenekunstskole. Hun var glad for at være skuespiller, men vidste hele tiden, at hun ville være instruktør.

”Jeg besluttede mig for at tage nogle år som skuespiller og få erfaring. Men så snart jeg skiftede til jobbet som instruktør, kunne jeg mærke forløsningen. Følelsen af at komme hjem i branchen,” forklarer hun.

Kortfilmen Bjørnen sover fra 2011 kan ses på Ekko Shortlist. Puls har Mette Føns skabt for TV 2 på selskabet Toolbox Film.

”Jeg har ikke studeret på Filmskolen, men gået min egen vej, og det at jeg i dag kan stå med Puls, er jeg dybt taknemmelig for.”

For Mette Føns har det vigtigste været, at serien oprigtigt viser de problemer med for eksempel mobning, som nutidens unge kæmper med.

”Inden vi skrev manuskriptet, satte vi os for at undersøge, om de fordomme, jeg dengang blev udsat for, stadig eksisterer blandt unge. For vi er vel blevet mere åbne, ikke?”

Svaret er ifølge Mette Føns foruroligende.

”I forhold til den research, vi lavede, lever fordomme blandt unge i bedste velgående. Der kom holdninger frem, som virkelig fik mig til at spørge, om vi overhovedet er kommet videre.”

”Der var for eksempel én, der sagde: ’Det er fint nok, at han er bøsse, så længe han har sex med det rigtige køn!’”

”Jeg ønsker ikke at pege fingre af ungdommen. Ansvaret ligger også hos mine forældres og min egen generation. Det er et fælles ansvar at sørge for, at sådan en retorik og sådanne fordomme ikke bliver nedarvet.”

Råt for usødet
Puls er en tv-serie om en gruppe af syv unge mennesker, hvis samliv forstyrres af en række hemmeligheder og ensidige magtkampe.

De slås med emner som skilsmisse, ugengældt kærlighed og seksuel orientering, og Puls viser ifølge instruktøren noget, som er relevant og genkendeligt.

Mette Føns og hendes tv-hold sendte spørgeskemaer ud til et hav af institutioner. Instruktøren tog også selv ud til skoler og gymnasier og snakkede med eleverne.

”Jeg ville have deres meninger råt for usødet. De blev opdelt i forskellige grupper, men de sad også alene hjemme med et kamera. Det gav os et indblik i, hvordan unge opfører sig i grupper sammenlignet med, når de er alene. Der er stor forskel på, hvor ærlig man tør være i en gruppe,” fortæller Mette Føns.

”De unges rungende ensomhed har gjort mest indtryk på mig. Mange har et enormt ønske om at tale med andre om deres problemer, men de tør ikke.”

Udslettet ved et klik
Særligt én historie er blevet siddende i instruktøren.

”Der var en gruppe i et gymnasium, som altid sad sammen hver eneste dag i kantinen. De havde deres egen gruppe på Facebook. Pludselig kom en af drengene i konfrontation med en anden af gruppens medlemmer, og det endte med, at han blev slettet fra den fælles gruppe.”

”Et klik på de sociale medier og du er ekskluderet. Slettet. Henrettet. Han sad ikke mere sammen med de andre og talte ikke med dem igen. Og ingen af de andre turde sige noget af frygt for selv at ryge ud af gruppen. Det viser, hvilket magtspil de er fanget i.”

Puls gør derfor stærkt brug af de sociale medier.

”Det er en kæmpe magt, en kunstig magt, som er en del af at være social i dag. Jeg har selv tvillinger på fem år og spekuleret over, hvordan jeg mon skal hjælpe dem igennem de sociale medier, der er ubarmhjertige og ikke giver de unge noget frirum.”

Der er ni afsnit af første sæson af Puls. Hvor sæson 1 handler om hemmeligheder, vil hemmelighederne i sæson 2 bryde ud i lys lue.

”Det bliver regnskabets time, og de syv karakterer kommer ud på en både smuk og ubarmhjertig rejse,” siger Mette Føns.

”Hemmeligheder er noget, vi alle har. Det kan være spændende. Spørgsmålet er, hvad begrundelsen er for hemmeligheden. Er den sund at bære rundt på? Får den os til at gå til grunde, eller vil andre gå til grunde?”