Top 10: Midt i en coronatid

Verden er ramt af en slem omgang influenza ved navn COVID-19.

Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til sygdommen, der tilsyneladende spreder sig med lynets hast – om man så afvikler Melodi Grand Prix i en mennesketom Royal Arena.

Heldigvis er der rigeligt med film om epidemifænomenet. De spænder over alt fra relativt realistiske skildringer til horrorfilm, hvor dødbringende influenza opgraderes til deciderede zombie-udbrud.

Genren har også vundet indpas i Danmark, hvor Bo Mikkelsen i 2016 forsøgte sig med zombiefilmen Sorgenfri. Og så har selveste Lars von Trier beskæftiget sig med en epidemi, men på en noget alternativ måde.

Er epidemigenren bare underholdning, der udnytter alvorlig sygdom til billigt gys, eller kan sygdomsfilmene faktisk hjælpe os med at forstå den situation, vi står i lige nu?

10. I Am Legend

I Francis Lawrences dystopifilm, som er løst baseret på Richard Mathesons roman, er Will Smiths videnskabsmand Robert Neville helt alene i verden.

Et forsøg på en kur mod kræft har dræbt 90 procent af befolkningen. Næsten alle mennesker er blevet til kannibalske vampyrvæsner. Først forsøger Neville at bekæmpe dem, men senere finder han sig nødsaget til at forhandle med de sørgelige væsner, der har dannet deres eget vanskabte samfund.

Der er ikke den store risiko for, at coronavirussen udvikler sig til en vampyrsygdom. Men filmen er en slags allegori over den proces, de endnu ubesmittede går igennem under en epidemi.

Den første reaktion er typisk frygt, hvor vi distancerer os fra de smittede. Men forhåbentlig går det hurtigt op for os, at det trods alt er mennesker, der fortjener vores hjælp og støtte.

9. Epidemic

På trods af titlen er Lars von Triers anden spillefilm langt fra nogen almindelig epidemifilm. Den billige og mere end almindeligt selvbevidste film fra 1987 følger Trier og manuskriptforfatteren Niels Vørsel, mens de forsøger at finde på en filmhistorie, efter at de har mistet et færdigt manuskript og glemt alt om indholdet.

Efterhånden som de udvikler filmen, begynder virkelighed og fiktion at flette sig sammen. I filmskabernes verden udbryder der en epidemi, som til forveksling ligner den, de skriver om.

Mere end en fortælling om et dødeligt sygdomsudbrud, er det en historie om grænsen mellem fakta og fiktion og en kommentar til filmskaberes blindhed over for virkeligheden.

Med andre ord er det drillesyge art house-værk ikke synderligt behjælpelig, når det kommer til corona. Men vi kan kun håbe, at Lars von Trier og Niels Vørsel ikke brygger på et manuskript, der gør virussen værre, end den allerede er.

8. Døden i Venedig

Selvfølgelig er der også de mennesker, som blot vælger at ignorere krisen.

I Luchino Viscontis drama fra 1971 bliver en komponist (Dirk Bogarde) betaget af en ung mand på Lidoen i Venedig. På trods af en truende koleraepidemi, der skræmmer de andre badegæster i området væk, vælger han at blive i sin badestol for forelsket at betragte knægten – med døden til følge.

Den beslutning virker umiddelbart uklog, men for mange er den mest naturlige reaktion på en uhåndterbar epidemi nok magtesløshed.

Hvis verden alligevel er af lave, og døden nærmer sig badehuset, er det måske ikke det værste at sætte sig behageligt til rette i badestolen og betragte den rene skønhed.

7. [REC]

Denne found footage-perle fra 2007 viser, hvordan et forsøg på inddæmning af en ukendt virus udvikler sig til et veritabelt mareridt i Barcelona.

Da et tv-hold følger en gruppe brandmænd, der reagerer på et mystisk dødsfald i et højhus, bliver bygningen pludselig forseglet af regeringen. Herfra udforsker filmen rædslerne ved at være en af de indespærrede med en sygdom så grufuld, at resten af verden for enhver pris må skånes for den.

Helt så brutale karantæneforanstaltninger er ikke dukket op i Danmark endnu. Men i øjeblikket bliver corona-smittede på det kraftigste opfordret til at holde sig indendørs i fjorten dage uden kontakt med omverdenen. Det kan nemt føles som et mareridt i sig selv, når man låst inde med netop den sygdom, som hele verden frygter.

Samtidig skildrer filmen det dilemma, verdens ledere står i. Hvor meget er nødvendigt at sige til befolkningen for at undgå mistro og rygter, og hvor meget skaber blot unødvendig panik.

6. 12 Monkeys

Terry Gilliams balstyriske science fiction-drama fra 1995 foregår i et dystopisk fremtidsunivers, hvor de få overlevende efter en global dræbervirus tvinges til at leve under jorden.

Jeffrey Goines (Bruce Willis) sendes tilbage i tiden, nemlig til kort før sygdommens udbrud. Målet er at sætte en stopper for den.

Hvis filmen har noget at sige om virkelighedens coronavirus, er den bedste løsning hurtigst muligt at grave os ned langt under jordens overflade for at isolere os fra smittebærerne.

Men selv hvis vi på længere sigt udvikler en tidsrejseteknologi, er det ifølge den pessimistiske film sandsynligt, at vi blot bliver fanget i et uundgåeligt tidsparadoks, hvis vi sender nogen tilbage til Kina anno 2019 for at forhindre det oprindelige udbrud.

5. It Comes at Night

Trey Edward Shults isnende, postapokalyptiske mareridt er en af de mest roste horrorfilm fra 2010’erne.

En ukendt virus dræber alle, der bliver smittede. For at undgå at lide den skæbne har familiefaren Paul isoleret sig dybt inde i skoven med konen Sarah og sønnen Travis. Hans svigerfar er også med dem, men bukker under for sygdommen i filmens første scene.

Med raspende vejrtrækning og kroppen fuld af bylder er det ikke nogen pæn afsked med familien. Det handler om at undgå andre mennesker, der potentielt bærer smitten.

Samtidig skal man også være på vagt over for dem, som vil plyndre én i bestræbelserne på at sikre deres egen overlevelse. Når det ser sortest ud, kan du kun stole på dem, som er dig nærmest – nok det mest skræmmende i en verden hærget af en epidemi.

4. Panic in the Streets

Elia Kazans semidokumentaristiske film noir-klassiker fra 1950 tackler – ligesom Contagion 61 år senere – myndighedernes forsøg på at forhindre en epidemi i at sprede sig.

Da sundhedsofficeren Clinton Reed (Richard Wildmark) opdager, at et formodet mordoffer er smittet med lungepest, må han i samarbejde med det lokale politi i New Orleans forsøge at bremse den dødelige sygdom, før den løber løbsk.

Hvor Contagion bruger et stort ensemble af skuespillere og videnskabelige forklaringer, fokuserer den ældre film på en lille gruppe mennesker og deres personlige kamp mod epidemien.

Filmen er en vigtig påmindelse om, at selv om en virus som corona er et globalt problem, der udstiller skrøbelighederne i vores samfund, er det lige så meget en problematik, som rammer familier, arbejdspladser og enkeltpersoner enormt hårdt.

3. Outbreak

En lille abe skaber kæmpe kaos i Wolfgang Petersens katastrofefilm fra 1995. Med inspiration fra ebola-virussen stammer filmens modbydelige sygdom fra Afrikas jungle og afspejlede aids-frygten, der hærgede kloden dengang.

Thrilleren med Morgan Freeman, Kevin Spacey og Dustin Hoffman er dog ikke mindre uhyggelig i dag.

Filmen peger på verdensledernes uansvarlighed, da det afsløres, at den amerikanske regering længe har haft planer om at gøre virussen til et våben og derfor holdt den hemmelig.

På samme måde har virkelighedens kinesiske regering først nu sat grænser for den uansvarlige vilddyrsindustri, der forårsagede corona-udbruddet til at starte med. Og det på trods af at den berygtede SARS-virus sandsynligvis blev spredt på samme måde i 2003.

2. 28 Days Later & 28 Weeks Later

De to pseudo-zombiefilm fra henholdsvis 2002 og 2007 af Oscar-vinderen Danny Boyle og Juan Carlos Fresnadillo viser, hvor galt det kan gå, når et yderst smitsomt virusudbrud rammer Storbritannien

Virussen i filmene er et menneskeskabt biologisk våben, som smitter gennem blod og spyt og gør de smittede til rasende monstre. Influenzaen, der plager verden i øjeblikket, bliver overført gennem host og nys og vækker nok kun lignende vrede, hvis man hoster nogen direkte op i ansigtet.

28 Weeks Later skildrer dog en meget vigtig og virkelig fare ved coronavirussen. Da situationen endelig virker til at være under kontrol, bliver en immun smittebærer lukket ind i de raskes isolerede samfund og bringer katastrofen videre.

På samme måde frygtes det, at mange immune smittede af corona kan være en gigantisk smittefare, fordi de ikke selv ved, hvad de bærer på.

1. Contagion

Steven Soderbergs drama fra 2011 har oplevet en regulær renæssance på streamingtjenester, da det er filmen, der mest præcist skildrer et epidemiudbrud i stil med corona.

Det hele starter med en middag i Hongkong, hvor sygdommens ”patient 0” – forretningskvinden Beth Emhoff (Gwyneth Paltrow) – bliver smittet og tager tilbage til USA. Herfra går det hurtigt.

Skildringen af et worst case scenario er blevet rost af både anmeldere og professionelle inden for virusbekæmpelse. Den meget nøgterne arbejdsmetode, som de forskellige sygdoms-agenturer bruger i filmen, er uhyre realistisk.

Når en pandemi rammer, gælder det for alt i verden om at begrænse smitten. Den eneste måde at opnå det er ved at påtvinge karantæne og isolere sygdomsramte, indtil en vaccine kan fremstilles. Den hårde ventetid skaber i filmen klaustrofobisk sved på panden og fugtige håndflader.