Chokerende at opleve amerikansk våbenkultur

Der bliver skudt igennem i den nye serie The Long Road Home, der bliver vist søndage kl. 22 på National Geographic.

Krigsserien handler om den amerikanske invasion af Irak, hvor man ville befri landet for diktatoren Saddam Hussein i 2014. Operationen kostede både menneskeliv og utallige patroner og efterlod varige mén i den amerikanske selvforståelse.

Danske Mikael Salomon er med til at producere serien og har instrueret tre af de otte afsnit.

I 1980’erne begyndte han at arbejde i Hollywood, hvor han for alvor slog igennem i 1989 som manden bag kameraet på Steven Spielbergs Always og James Camerons Dybet, som Salomon blev Oscar-nomineret for.

Men selv om Mikael Salomon har dobbelt statsborgerskab og er gift med en amerikaner, ser han stadig på landet med outsiderens øjne.

”Jeg føler mig ikke som amerikaner, men som en dansker i USA. Det er nok et ret fornuftigt perspektiv, for der er utroligt mange modsætninger i USA,” siger han over en telefonlinje.

”Under optagelserne af The Long Road Home tilbragte jeg næsten fem måneder i Texas, som er ekstremt på en måde, der er svær at forstå som dansker. Næsten alle har jo våben på sig,” fortsætter instruktøren med et grin.

”Den første film, jeg fotograferede herovre for herrens mange år siden, var i Texas, og jeg var lige landet med flyet. Dér så jeg en pæn kiosk med aviser og seks-syv forskellige slags pistoler. ’Vil du købe én?’ spurgte ekspedienten. ’Nej, ikke i dag,’ svarede jeg. Det var et stort kulturchok!”

Andre bestemmer
The Long Road Home følger krigens rædsler. Hvert afsnit fokuserer på en ny soldat, men man er hele tiden bevidst om, at de udsendte lever som en familie samlet under ekstreme forhold.

Kontrasten forstærkes ved at klippe til flashbacks med soldaterne inden deres udsendelse, hvor de er hjemme i den rigtige families skød. Familien hjemme i USA følger man også, når de nervøst går og venter på at høre fra deres kære.

Som med de fleste af sine tv-serier er Mikael Salomon foruden instruktør også producer, hvilket giver ham mere kontrol over projektet.

”Men man har jo aldrig 100 procent kontrol, for i sidste ende er det selskabet og kanalen, der bestemmer. Men som oftest følger de, hvad man anbefaler,” siger Mikael Salomon, der har et pragmatisk forhold til arbejdsgangen i USA.

”Når de hyrer en instruktør, vil de gerne kunne sige til deres boss: ’Vi har valgt én, der er rigtigt erfaren.’ Det gør de, for at cover their own ass. Så finder man helst folk, man har arbejdet med før.”

”De sidder tre-fire mennesker med en liste og siger: ’Nej, ikke ham, han er langsom. Ham kunne det godt være, han plejer at arbejde hurtigt.’ Man er aldrig den eneste ene, selv om vi alle sammen gerne vil være det – alle kan udskiftes!”

I kølvandet på Titanic
Flere danske instruktører har i tidens løb brændt sig på den amerikanske filmindustri. Senest har Nikolaj Arcel og Niels Arden Oplev fået smæk for henholdsvis The Dark Tower og Flatliners.

”Det er svært at komme tilbage efter sådan noget. Hvis det er en god film, som af den ene eller anden grund har klaret sig dårligt, kan man godt komme tilbage. Men hvis det en dårlig film, er det virkelig svært,” siger han.

Og Mikael Salomon ved, hvad han snakker om. Hans anden amerikanske film, Hard Rain med Morgan Freeman, Christian Slater og Randy Quaid, led selv en hård skæbne.

Også her havde James Cameron en finger med i spillet.

”Hard Rain var faktisk ret succesfuld – bare ikke, da den åbnede i biografen. Vi røg lige i kølvandet på Titanic, og det var en fejl, at vores film kom nogle uger efter den. Den har haft et efterliv, men slaget var hårdt nok til, at jeg ikke blev tilbudt en spillefilm i noget tid,” siger instruktøren, der har lavet film efterfølgende, men primært holdt sig til tv-serier.

”Med spillefilm er det knald eller fald. Der er ikke helt det samme fokus på tv på den måde. Og jeg kan ikke lide at sidde i mit elfenbenstårn og vente på det rigtige projekt. Jeg vil hellere arbejde og har lavet en levevej ud af det.”

Mødet med et svin
Siden han i 2002 vandt en Emmy som del af instruktørholdet på Steven Spielberg og Tom Hanks’ miniserie Band of Brothers har Mikael Salomon været efterspurgt i tv-branchen.

Han har instrueret afsnit af serier som Rome og Falling Skies, og tilværelsen som tv-instruktør betyder, at man laver en serie i Vancouver den ene dag og en i New Mexico den næste. Den tilværelse byder på møder med forskellige mennesker, og Salomon har en enkelt gang mødt den nu hadede Harvey Weinstein, der er anklaget for voldtægt og sexchikane.

”Man vidste godt, at han var et svin, men ikke lige på den måde. Jeg skulle have lavet en film for ham med Brad Pitt og Gwyneth Paltrow for mange år siden, men der gik de fra hinanden lige inden, at den skulle starte. Og så fik jeg også en forespørgsel på at instruere afsnit af Weinstein-selskabet og danske Christian Torpes The Mist, men der var altså ikke lige tid.”

Selv om tiden er knap for Mikael Salomon, er han ikke afvisende over for tanken om en dag at lave film i Danmark igen.

”Hvis det rigtige projekt viser sig, ville det være sjovt at gøre. Det sidste jeg lavede med relation til Danmark var en reklamefilm for Toyota med Jesper Winge Leisner og Susanne Bier tilknyttet for år tilbage,” siger instruktøren med et grin, før han betænker sig ved udsigten til mere skrabede danske produktionsforhold.

”Jeg er åben over for det, men det vil nok også være svært at komme tilbage, når man har vænnet sig til systemet herovre.”