Øjenåbnende hashtur blev til politiserie

Milad Avaz vandt hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards 2016 for kortfilmen Et lift.

Sammen med sine brødre Mehdi og Misam Avaz slog han igennem med debutspillefilmen Mens vi lever, og efterfølgende lavede de det stjernespækkede drama Kollision.

Nu er Avaz-brødrene klar med TV 2 Zulu-serien Alfa. Den skulle have haft premiere i april og blev udskudt til 2021 på grund af coronakrisen, men blev så fremrykket til en premieredato den 16. august.

Milad Avaz skal dog se Alfa løbe over skærmen, før han tør tro på det.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, blev jeg faktisk lidt kynisk i forhold til serien. Det går så meget op og ned, at man er nødt til at beskytte sig selv og trække følelserne lidt ud af projektet, hvis man skal fungere mentalt,” siger serieskaberen, der både har skrevet og instrueret Alfa, som hans brødre har produceret.

”Da jeg fik at vide, at den kom i august, tænkte jeg: ’Nåh ja, fedt nok, men lad os se, om det sker!’”

Plads til følelsesporno
Store følelser er ellers et af kendetegnene for Avaz-brødrene og deres film. Milad skrev manuskriptet til Mens vi lever og Kollision, mens Mehdi instruerede og Misam producerede.

I forbindelse med begge film blev det både i anmeldelser og interviews med brødrene bemærket, at deres iranske baggrund kom til udtryk i drivende patos og for dansk film sjældent følelsesladede replikudvekslinger.

Dem finder man også i Alfa om to brødre, der er opvokset i et kriminelt rockermiljø, men som er gået hver deres vej i livet. Lillebror Adam (Andreas Jessen) kaster sig fra sit vellønnede job i en investeringsfond ud i handel med stoffer, mens storebror Jakob (Sebastian Jessen) er blevet politimand.

”Vi ses igen, når du ligger ved siden af ham,” siger Jakob til sin mor, mens hans far bliver stedt til hvile i graven. Det kunne virke som en noget overdramatisk måde at tale til sine familiemedlemmer på, men det opponerer Milad Avaz mod.

”Jeg ved ikke, om folk taler lige så godt, som jeg skriver,” griner serieskaberen, før han slår over i en mere seriøs tone.

”Men der er helt klart den intensitet og de følelser! Danmark er ikke en kold nation. Der er utroligt mange følelser uden på tøjet, vi er bare ikke gode til at repræsentere det i vores kunst. Vi ser nok os selv i forlængelse af den tyske Bauhaus-bevægelse. Minimalistiske og industrielle holder vi os til business og lader det private blive derhjemme,” fortsætter Milad Avaz.

”Men den opfattelse i vores kunst er så forkert. Vi er et superpassioneret folkefærd, der er interesseret i vores omgivelser og hele tiden prøver at forbedre os. Hvis der er en Black Lives Matter-bevægelse i USA, rykker danskerne med det samme på sig for at se, hvordan vi gør herhjemme. Jeg nægter at bukke under for kunstnerisk coolness, hvor tingene ulmer under overfladen. Der skal også være plads til følelsesporno.”

Usikkert eksperiment
Milad Avaz arbejdede ligesom Adam i en investeringsfond, inden han kastede sig over den usikre filmbranche som karrierevej. Instruktøren og manuskriptforfatteren har i figuren undersøgt sin eksistentielle angst.

”Jeg har mest brugt følelsen af pludselig at sidde fast i en struktur, som er blevet lagt for én, men som egentlig ikke har noget formål,” fortæller den 32-årige serieskaber.

”Det er skildringen af at komme ud fra CBS og have truffet alle de rigtige valg, selv om jeg egentlig ikke havde forudsætningerne til at gennemføre det, og så kan man se hele vejen til sin grav. Der er ikke rigtigt nogen overraskelser, du har gjort dig fortjent til at dø i fred. Det skræmte mig fra vid og sans, så jeg sagde op i investeringsfonden. Min filmbranche er Adams stoffer.”

Men handlingens hovedspor – salget af illegal narkotika – opstod under ganske andre omstændigheder, mens Milad Avaz stadig gik på CBS og studerede økonomi og erhvervsstrategi.

”Grundpillen i serien opstod i de unge, sjove år i 2010, hvor en studiekammerat og jeg er på vej ud og købe joints. Vi diskuterede i metroen på vej hjem, hvor sygt dårlig service, der er hos drug dealers. Det er utroligt, at en branche så afhængig af kunderne og med så mange udbydere har så dårlig service,” siger Milad Avaz med et grin.

Nogle vil føle sig snydt
Blandingen af angst og et dyk ned i den kriminelle underverden var TV 2 klar til at investere i.

Også selv om Milad Avaz har spillet højt spil ved at udtænke Alfa som en serie i fire sæsoner, hvor alt kommer til at ændre sig undervejs, hvis serien vel at mærke får lov til at køre så længe.

”Jeg forklarede folkene fra TV 2, at der ville være mange ubesvarede spørgsmål mellem hver sæson. Nogle seere vil føle, at de er blevet snydt, og andre vil gennemskue, at de skal gå tilbage og se den igen,” siger serieskaberen.

”TV 2 syntes det var et spændende eksperiment, at nogle ting tager længe at få svar på. Jeg sagde også til dem, at nogle nok ville falde fra i afsnit et og to, men så ser deres venner forhåbentlig videre og siger: ’Hey, kom lige med igen!’”

Jagten på det perfekte
Milad Avaz har ikke det store kendskab til narkomarkedet i Nordsjælland omkring Helsinge og Gribskov, hvor han kommer fra, og hvor Alfa udspiller sig.

Men han har mødt den type, som seriens skurk Lenny Marskal (Johannes Lassen) inkarnerer. Det var fyre som ham, der ville tæve Milad og hans venner, når de som sekstenårige sneg sig i byen for at drikke en øl.

Og serieformatet giver Milad Avaz mulighed for at undersøge figuren nærmere, når et afsnit bliver fortalt fra Lennys perspektiv.

Det er netop den forlængede spilletid og muligheden for at grave sig ned i nuancerne, der gør det spændende for filmskabere at arbejde med serieformatet, fortæller Milad Avaz.

Men der var også udfordringer. Med et budget på 28 millioner kroner har der kun været otte millioner mere at gøre godt med i forhold til Kollision, mens spilletiden på tv-serien er cirka tre gange længere.

”Jeg har aldrig arbejdet så hurtigt før. Med Mens vi lever og Kollision var tesen, at filmen ikke var klar, før den var klar. Med Alfa nægtede jeg at levere noget, der ikke var perfekt, men alle andre sagde, at det er noget andet at lave serier end film,” fortæller Milad Avaz.

”Jeg forstod det ikke helt, fordi det for mig er fuldstændigt det samme. Det er kunst, og vores navn står på det. Publikum tænker jo ikke: ’Nu ser jeg en serie, så jeg forventer noget dårligere.’”

Race rager mig
Alfa er blevet færdiggjort, mens der har været en debat om, at danskere med anden etnisk baggrund ofte spiller kriminelle i dansk film.

Serieskaberen spiller på den lange bane og har allerede planer for yderligere nuancer i sin serie, hvis anden sæson skulle blive sat i gang. Men dybest set er han ikke ude i et mangfoldighedsærinde.

”Der kommer to-tre fyre med min etniske baggrund i anden sæson, og deres rejse bliver meget interessant. Men det er ikke afgørende, om de er brune eller hvide, for serien handler mere end noget andet om angst og depression, som vi alle går igennem,” siger Milad Avaz.

”Racediskussionen rager mig røv og nøgler sammenlignet med snakken om, hvordan vi trives og finder det gode liv. Raceproblematikken skal nok løse sig med tiden, når passionerede mennesker fortsætter med at tale for det gode.”

Kærligheden
Milad Avaz venter sit første barn med kæresten og skriver på en stor film, der følger modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og er finansieret af danske og britiske penge.

Men selv om livet øjensynligt kører på skinner for filmskaberen, er han ikke med sikkerhed på sin rette hylde til tid og evighed.

”Jeg har fundet mit sted i livet lige nu, men jeg skal ikke nødvendigvis være filmskaber for evigt. Jeg gør det kun, indtil det giver mig angst og stress. Lykken ligger i omskiftelighed og at værdsætte både det gode og det onde,” fortæller Milad Avaz.

”Med et barn skal der jo være en vis stabilitet, men intet binder mig til noget – bortset fra kærligheden til dem, jeg elsker. Ellers er intet skrevet i sten.”