Nekrolog
14. apr. 2018 | 12:35

Milos Forman er død

Foto | Festival de Cannes
Milos Forman havde en mørk forhistorie præget af nazismens forbrydelser, men lavede film, der begejstrede publikum og kritikere med stort opsat drama og højt humør.

Den tjekkiske instruktør bag mesterværket Gøgereden er gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 86 år.

Af Nicki Bruun

Milos Forman er en af de instruktører, der brød kunstnerisk igennem i Europa og siden opnåede enorm succes i USA.

Han døde fredag i sit adopterede hjemland efter kort tids sygdom, skriver nyhedsmediet Reuters. Forman blev 86 år gammel.

Instruktøren vil især blive husket for det antiautoritære mesterværk Gøgereden, der må betragtes som en af filmhistoriens vigtige værker. Den vandt i 1976 fem Oscars for blandt andet bedste film og bedste instruktør.

Det virkede måske ikke oplagt, at en europæisk filmskaber skulle fortælle en historie om amerikansk modkultur, hvor McMurphy (Jack Nicholson) bliver indlagt på et psykiatrisk hospital og møder den onde sygeplejerske Ratched og den blide indianer Chief.

Men Forman havde en skepsis over for autoriteter og myndighederne med sig i bagagen fra fædrelandet, der led under den sovjetiske besættelse. Samtidig havde instruktøren en enestående evne til at blande det komiske og det tragiske, og derfor faldt valget på Milos Forman, der inden Gøgereden blot havde instrueret en enkelt amerikansk film.

Dyster nazi-fortid
Milos Forman blev født i 1932 i det daværende Tjekkoslovakiet som Jan Tomas Forman.

Hans forældre blev taget af nazisterne og døde i hver deres koncentrationslejr. Senere fandt Forman dog ud af, at hans biologiske far var en jødisk arkitekt, der havde overlevet holocaust.

Trods den dystre fortid blev Milos Forman efter studier i manuskriptskrivning på filmskolen i Prag kendt for komedier som Blondinens kærlighed og Brandmænd i fyr og flamme, der begge blev nomineret til Oscars for bedste ikke-engelsksprogede film.

Forman var en af de vigtigste instruktører i 60’ernes tjekkoslovakiske nybølge, der også talte filmskabere som Věra Chytilová, Jiří Menzel og Jan Němec.

Modsat de fleste af sine fæller rejste han i 70’erne til USA og oplevede stor succes.

Populær Oscar-vinder
Efter at have brudt igennem med Gøgereden fortsatte Milos Forman med Hair og Ragtime, der dog fik en blandet modtagelse.

Instruktørens næste kæmpehit kom med Amadeus i 1984. Filmen om den verdensberømte komponist Wolfgang Amadeus Mozart er endnu et eksempel på instruktørens sans for det stort anlagte drama tilsat en let komik, der taler til både det brede publikum og kritikere.

Filmen indbragte Forman hans anden instruktør-Oscar, og filmen vandt desuden syv andre gyldne statuetter, deriblandt for bedste film.

Knap så godt gik det med hans næste, det romantiske drama Valmont fra 1989, hvis historie drukner i tunge kostumer fra det barokke Frankrig.

Porno og standup
Milos Forman var ikke den mest produktive instruktør og nåede kun at lave tretten spillefilm i sin 50-årige karriere.

Til gengæld lod han til at få ny luft i 90’erne, hvor det blev til to markante film: Folket mod Larry Flynt og Man on the Moon.

Den første er et veloplagt biografisk komediedrama om den kontroversielle udgiver af pornobladet Hustler, Larry Flynt.

Den anden er Man on the Moon, som må betegnes som Formans noget oversete perle. Filmen er endnu et biografisk komediedrama, men denne gang er emnet den legendariske komiker Andy Kaufman.

Den huskes især for Jim Carreys rolle som Kaufman, der med sin mærkelige humor arbejder sig op fra små optrædener på standup-klubber til at ende på tv-showet Saturday Night Live, hvor han fortsætter med at være komplet utilregnelig.

Efter den forglemmelige Goya’s Ghosts blev Milos Formans sidste film den tjekkiske musical Dobre placená procházka (2009), som han instruerede med sønnen Petr.

Han efterlader sig en kone og fire børn.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko