Min film er en advarsel til vores tid

Pigen med nålen er isnende.

Det danske Guldpalme-håb udlægger historien om Danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn. Dem havde hun i årene forinden adopteret mod betaling fra ofte enlige mødre, men hun dræbte formentlig langt flere.

Filmen er instrueret af svenske Magnus von Horn, der til et interview dagen efter premieren fortæller, at han gik til kostumedramaet som en gyserfilm.

”Det var ikke, fordi jeg ville fokusere på chokeffekten. Men jeg vidste, at hvis jeg sigtede efter at lave skræk, ville jeg ende med et rigtigt spændende drama,” fortæller han.

Det må man sige, er lykkedes.

Efter verdenspremieren på Cannes-filmfestivalen har både danske og internationale medier rost Pigen med nålen, som med nærgående billeder og snærende psykologisk realisme fører publikum tæt på den gruopvækkende mordsag. 

”Vi ønskede at tage historien i en anden retning end ren socialrealisme. Alt skulle føles højnet. Fattigdommen er skærende, bygningerne tårner over karaktererne, og scenografien er stærkt klaustrofobisk. Jeg ville ikke bare vise fortiden, som den så ud, men som den blev oplevet.”

Mørkt eventyr
Magnus von Horn tog ikke selv initiativ til filmen, fortæller han. Projektet startede hos producer Malene Blenkov og manuskriptforfatter Line Langebek Knudsen, der pitchede historien for instruktøren.

Hans to første film, The Here After og Sweat, havde også verdenspremiere i Cannes.

”Jeg vidste slet ikke, hvem Dagmar var. Det var en ny historie for mig, og det var vældigt provokerende at skulle forsøge at finde menneskeligheden i alle disse barnemord,” siger Magnus von Horn.

”Men det er selvfølgelig også det, der var interessant ved projektet.”

Publikums vej ind i den delvis autentiske historie er den fattige Karoline, som spilles af Vic Carmen Sonne. Hun afviser sin vansirede mand, da han vender tilbage fra Første Verdenskrigs skyttegrave. Og hun møder Dagmar, da hun forsøger at fremprovokere en abort på en badeanstalt med en stor strikkenål.

Dagmar standser Karoline og hjælper hende af med barnet, da det er født, og giver hende ro i sjælen ved at sige, at hendes datter er gået til et godt, velhavende hjem.

Både Dagmar og den fiktive figur Karoline er outsidere, som knytter sig til hinanden i en fortælling, der som et mørkt eventyr bevæger sig nærmere mod den uundgåelige sandhed.

”Vi bruger arketyper fra eventyruniverset som en måde at komme ind i historien på. Vi har en hovedperson, der er meget fattig og udsat, en heks og en mand, der ligner et monster, men som er et godt menneske,” fortæller Magnus von Horn.

Allerede under den historiske retssag blev Dagmar Overbye set som et symptom på sin samtid – en syg kvinde, hvis patologi fik frit løb i et ufølsomt samfund.

”Uden Karoline har vi ikke den kontekst, som gør, at vi kan fortælle Dagmars historie. For en ung kvinde som Karoline, der er så udsat, er verden netop noget fra en gyserfilm. Der findes godhed, men også ondskab og brutalitet.”

Farlige alternativer
Vejen til Cannes har været lang og udfordrende, beretter filmens stjerner, og under optagelserne måtte holdet arbejde hårdt og hurtigt for at få det hele med.

”Vi havde få optagedage og skyhøje ambitioner, fordi projektet var udviklet i så mange år. Det var en kæmpe udfordring at få alt det i land, vi havde brug for. Ellers havde det skabt komplikationer på alle niveauer,” siger Magnus von Horn.

”Det er på alle måder den største film, jeg nogensinde har lavet. Og jeg sigter altid så højt, at selv hvis vi lander lidt lavere, er det også godt nok. Og alle havde en aktie i filmen – fra scenografi over skuespil til kostume og makeup. Det synes jeg virkelig, man kan mærke.”

At der er noget på spil i filmen, stod også klart under optagelserne i Lódz i Polen, hvor abort er ulovligt. Det var vigtigt for Magnus von Horn, at Pigen med nålen ikke skulle fremstå som et gys fra en fjern fortid, men som en advarsel til sin samtid.

”Jeg har boet i Polen i atten år, så for mig er det et emne, der er utroligt nærværende i mit liv. I Polen kan kvinder ikke få abort, selv hvis barnet er sygt, og det giver grobund for et illegalt alternativ, som er mere farligt. For når man gør abort ulovligt, sender man kvinder ud i den underverden, som Dagmar engang var en del af.”