”Min generation er hæmmet af stolthed”

Da Sofie Torp gik på Den Danske Scenekunstskole, var hun den eneste, der ikke havde sikret sig et job hen mod slutningen af uddannelsen. Det var ikke så fedt at være den karismatisk ligefremme og glade jyske pige, der manglede lige netop dét. 

På en måde følte hun sig lidt udenfor. 

En dag opdagede Sofie Torp, at Folketeatret i København snart skulle spille Hodja fra Pjort. 

”Jeg gik rundt med sådan en ’nej-nej-nej’-følelse, fordi jeg ikke havde et job. Så jeg ringede til Folketeatret og bad om en audition. Jeg kunne synge, og jeg elskede at spille store, karikerede roller, men de sagde, at der ikke var plads.”

Men det stoppede ikke skuespilleren.

”Jeg blev ved og ved og ved. Til sidst bad jeg om bare fem minutters audition. Det gik de med til, og jeg fik rollen. Du må selv kæmpe dig ind i branchen, hvis folk ikke ved, hvem du er,” siger den i dag 30-årige skuespiller på en knitrende telefonlinje fra det jyske.

For tiden er hun på turné med Det Kongelige Teater, som spiller Et dukkehjem. Det er både dramatisk og nærværende, og det passer hende godt.

Lever stadig som studenter
I 2020 er Sofie Torp blevet skudt frem i den danske filmbranche.

Hun modtog både en Bodil- og en Robert-statuette for sin birolle i Ser du månen, Daniel. Nu er hun nomineret som bedste kvindelige skuespiller ved Ekko Shortlist Awards for sin hovedrolle i Dronning Ingrid.

”Først og fremmest handler det om at spille en hel masse forskelligt. Hvis du er arbejdsløs som skuespiller, bliver du jo ikke bedre. Men når du får en rolle som Dronning Ingrid, hvor du kan mærke dig selv i den, er det noget helt specielt,” siger hun.

Dronning Ingrid blev til, mens hun gik på skuespilskolen.

Her lavede hun midtvejsfilmen Det der med Bo med de samme folk, der står bag Dronning Ingrid. Ud over bedste kvindelige hovedrolle er kortfilmen også nomineret til bedste fiktion og bedste klipning ved Ekko Shortlist Awards, hvor tilskuerne kan stemme frem til tirsdag den 17. november.

Men det er så afgjort Sofie Torp, som stjæler billedet. Hun spiller Ingrid, der fylder 34 og må se sig selv i øjnene. Hendes tilbagelænede stil hæmmer hende mere, end den gavner.

”Min generation er meget dramatisk. Vi vil gerne definere os selv, men vi tør måske ikke rigtigt, når det kommer til stykket,” siger Sofie Torp og forklarer, at Ingrid er meget stolt.

”Den stolthed undersøger vi, fordi den så tit står i vejen for, at folk fra min generation kan hengive sig og være sårbare. Vi bliver ældre og ældre, men vi lever stadig som nogen, der lige er blevet studenter.”

”Jeg er lige blevet 30 år, og over alt kan jeg se folk på min egen alder, der ikke er så begejstret for at skulle træffe alt for store valg.”

Mor forstår ikke
Da Sofie Torp viste filmen for sin mor – sangerinden Jette Torp – vakte den derimod ikke synderlig genklang.

”Min mor kunne ikke se, hvad problemet var. Men det er bare så komplekst at være single og 30 år i dag, fordi du skal nå at have en prangende karriere, selv om det biologiske ur ikke har ændret sig. Dét ligger der et stort drama i.”

Skuespilleren mener dog, at hun er bedre til at tage teten, end Ingrid er i kortfilmen.

”Jeg valgte for eksempel at få et barn med min homoseksuelle ven i en alder af 28 år, fordi jeg kunne mærke, at jeg ikke gad sidde i en venteposition. Jeg er mere til action, end Ingrid er, men samtidig er mange af hendes træk én til én af mig, fordi jeg også kan mærke tvivl og drama.”

Fødsel og karrierespring
Sidste gang, Sofie Torp virkelig tvivlede på noget, var, da hun gerne ville være skuespiller. Kunne hun overhovedet blive det?

”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg passede ind. Lidt karikeret sagt anså jeg skuespiluddannelsen for at være et sted for psykisk ustabile kunstnertyper, og det er jeg slet ikke. Jeg er en grundglad pige fra Jylland, og jeg troede ikke, at jeg passede ind på skolen.”

Derfor overvejede hun også at søge ind på seminariet og blive lærer. Men drømmen om skuespil trak alligevel for meget i hende.

”Jeg søgte ind tre gange, og det lykkedes så tredje gang,” siger hun og tilføjer, at underdog-følelsen så småt er ved at fordufte.

”Jeg blev færdig på skuespillerskolen i 2016, og det var som at svømme ud i et hav af skuespillere. Jeg blev rimelig hurtigt anerkendt, men nomineringerne har også fået mig til at tænke: ’Shit, nu er jeg på landkortet.’ Det er dejligt, men også lidt skræmmende. Nu er jeg ikke længere hende den nye, der lige er blevet uddannet.”

Der bliver stille på linjen et øjeblik. En babyalarm giver små tunge vejrtrækninger fra sig. Datteren Olga er snart halvandet år, og hun er med mor på turné.

”Jeg har mit barn sammen med min ven, men derfor er det stadig rent impro at være mor. I øjeblikket spiller jeg hver aften, og det er ikke så nemt, for min karriere gik amok to uger efter, at jeg fødte min datter. Der er knald på,” siger Sofie Torp og slår pludselig en latter op.

”Men jeg brokker mig altså ikke! Det er drømmeagtigt fedt at starte sin karriere sådan her. Det hæver bare også forventningerne.”

Ros fra Dyrholm
Ved Bodil-uddelingen i februar i år nævnte Trine Dyrholm, at Sofie Torp er en kommende stor skuespiller. En kronprinsesse til dansk films dronning, kunne man måske sige.

Den ros er Torp stolt af, ja, den betyder næsten mere end de priser, hun er nomineret til. Det samme gør arbejdet med rollerne.

”Jeg gad godt lave et periodedrama. Noget, der ligger langt fra mit eget sprog og min egen tid. Indtil nu har jeg ofte brugt mine egne erfaringer og små finurligheder. Derfor vil jeg gerne udfordres og for eksempel spille en dronning i 1800-tallet. Det ville være fedt i forhold til research og sprog,” siger hun.

Dronning Ingrid var oprindeligt en afrundet tv-pilot, der blev til en kortfilm, og nu skal den også laves som serie på otte afsnit!

Kortfilmen er blevet vist på DR, men skuespilleren kan ikke afsløre, hvilken tv-station serien bliver lavet til. Hun løfter dog gerne en flig af handlingen.

”Du kan sagtens se Dronning Ingrid som en afsluttet kortfilm, men der er masser i den, som kan undersøges yderligere. Ekskæresten og moren til Ingrid har tydeligvis dybereliggende historier, og måske ender Ingrid med at få et barn alene. Hvem ved?”