MIX-festival boykotter hyldet transgenderfilm

Det var årets store sensation på verdens førende festival i Cannes.

Filmen om Lara, der venter utålmodigt på en kønsskifteoperation, så hun for alvor kan leve livet som den kvinde, hun føler sig som. En hudløs og gribende præstation af femtenårige Victor Polster fik alverdens anmeldere til at falde i svime.

De professionelle juryer i Cannes med stjerneskuespillerne Cate Blanchett og Benicio Del Toro i spidsen var rørende enige.

Lukas Dhonts transgenderdrama Girl vandt prisen for årets bedste debutfilm og Victor Polster prisen for bedste skuespiller. Efter Cannes-triumfen har filmen gået sin sejrsgang på festivaler over hele verden og er blevet valgt til at repræsentere Belgien i kampen om en Oscar-statuette.

Det ville være et scoop for den lille, danske LGBTQ-filmfestival MIX Copenhagen at vise filmen hele fem måneder før biografpremieren i april næste år, skulle man mene. Men da distributøren tilbud festivalen at vise filmen, var svaret: Nej tak!

Fordi Victor Polster i det virkelige liv er en dreng, der identificerer sig med det køn, han er født som. Han spiller med andre ord en rolle. Samtidig mener festivallederen, at filmen reducerer transkønnede til deres fysiske forandring.

”Der er aspekter af Girl, som er sympatisk fortalt, men filmsproget er meget kropsfikseret, og jeg er bange for, at den vil være med til at stereotypificere og misrepræsentere transpersoner ved at portrættere en transition, de ikke kan spejle sig i,” skriver festivaldirektør Camilla Markvardsen i en mail til Ekko.

”For eksempel kan de mange klip af hovedpersonens afklædte eller nøgne krop og klippene, hvori hun betragter sig selv i spejlet, bidrage til, at man kan få den opfattelse, at transpersoner er fikseret på – og defineret af – deres kønsorganer.”

Ren falliterklæring
Girl er ikke den eneste transgenderfilm, som MIX Copenhagen har takket nej til. Faktisk har man afvist alle de film, hvor transkønnede bliver spillet af skuespillere, der ikke selv er transkønnede.

Med det resultat, at festivalen ikke kan byde på en eneste fiktionsfilm med en transkønnet i hovedrollen. Der er dog film, som har transpersoner i mindre roller.

Festivalens presseansvarlige, Iris Wenander, fortæller, at man heller ikke sidste år viste film, hvor transpersoner bliver spillet af ciskønnede skuespillere. Men i kølvandet på den heftige debat i USA, der fik ciskønnede Scarlett Johansson til at trække sig fra en transkønnet rolle, har festivalen i år valgt at lave en decideret boykot og bruge den i sin markedsføring.

Hvilket i den grad har givet bonus.

Aldrig har MIX Copenhagen – der er støttet af Det Danske Filminstitut med 210.000 kroner – fået så megen foromtale. Men initiativet har også affødt kritik. Ikke bare i det, festivalen kalder ”mainstream-medierne”, men også af sine egne gæster, der er kommet med hårde kommentarer på festivalens Facebook-side.

”Det er i mine øjne en ren falliterklæring. Hvis vi tager denne logik til ende, så betyder det, at skuespillere efterhånden ikke længere kan repræsentere andre end dem selv,” skriver Jonas Svensson.

”Lad os da for pokker være lige så inkluderende og anerkendende, som vi forventer af vores omverden. Det er en yderst politisk og ekstrem beslutning. Desværre har jeg haft mine sidste MIX-oplevelser,” lyder det fra Steen Rusborg Jensen.

Et nødvendigt skridt
Men kritikken får ikke festivalen til at ryste på hånden.

”Vi ønsker at stå sammen med dem, der tilhører vores miljø, og vi vil bringe dem de historier, som de fortjener, og som de ikke kan få andre steder,” udtaler festivalen i en pressemeddelelse på engelsk. ”Den her boykot er et af de mange skridt, MIX CPH er nødt til at tage for at forbedre transpersoners repræsentation.”

Den beslutning er Iris Wenander godt tilfreds med.

”Det her er en festival for og af LGBTQ-miljøet, og det er dem, vi har lyttet til,” siger hun til Ekko.

– Er det rigtigt forstået, at filmkunsten kommer i anden række for jeres festival?

”Boykotten er politisk, men vi er også en politisk festival. Når vi vælger film, er det ikke kun et spørgsmål, om det er en god film, men også om det er en god repræsentation. Nogle film er måske ikke teknisk så gode, men til gengæld har de noget at sige.”

– Er det ikke problematisk at ekskludere film og mennesker, når man selv er en minoritet, der kæmper imod at blive ekskluderet?

”Vi føler ikke, at vi ekskluderer nogen. Vi føler faktisk, at vi inkluderer. Der er nogle mennesker, som endelig får plads eller muligheden for at få plads. Cis-personer er ikke ekskluderet. De er repræsenteret i hele samfundet. De har masser af plads.”

– I lancerede årets program med den afrikanske film Rafiki, hvor to unge piger forelsker sig i hinanden. Men ingen af skuespillerne er vist lesbiske i virkeligheden. Hvorfor er det okay?

”Kønsidentitet og seksualitet er ikke det samme. Og vi er kommet så meget længere med bøssefilm og lesbiske film i samfundet end med transpersoner. Transpersoner er stadig de mest udsatte.”

– Frem for at kræve, at skuespillere skal være det, de spiller, ville det så ikke være bedre at slå et slag for, at transkønnede også kan spille cis-roller?

”Det vil vi også gerne, men der er ikke de muligheder i dag. Det handler om lige vilkår. De skuespillere, der er trans, skal fysisk repræsenteres på lærredet. Det er det vigtigste for os. Det er derfor, vi laver en festival. Alle vores køn og alle former for seksualitet skal blive repræsenteret på en god måde. I fremtiden, når der er bedre vilkår for transpersoner, er der ikke brug for den her boykot.”