Mobilen i skolen

Vi kender det alle — en elev i folkeskolen forsøger at sende og modtage sms'er samtidig med, at eleven foregiver at tale med en. Som voksne har vi indgroede normer for, hvordan man "opfører sig med en mobiltelefon". De normer, som vi voksne har defineret, lægger vi ud som en fælles norm for eleverne i folkeskolen.       

Hvordan kan det være, at vi bruger og har brugt al den energi på noget så simpelt som en genstand, der gør mennesker i stand til at kommunikere med hinanden? Hvad er det, der skræmmer læreren? Måske er det, at eleverne udviser et engagement uden lige i deres kommunikation med andre via mobiltelefonen.

Elevernes engagement i deres mobiltelefon fik mig til at drage den simple konklusion, at når eleverne kunne udvise så meget entusiasme og begejstring i mobilkommunikation, så måtte det være muligt at inddrage eller projicere energierne over i danskfaget. Jeg valgte på den baggrund at planlægge et undervisningsforløb for et hold i 7.-10. klasse, som jeg var dansklærer for.
 
Mobil undervisning 
Undervisningsforløbet har sit udgangspunkt i de overvejelser, "Fælles Mål" gør sig om sprog, litteratur og kommunikation i undervisningsvejledningen. I afsnittet gøres det tydeligt, at sprog gerne må være på dagsordenen i danskfaget. Eleverne skal opmuntres til at eksperimentere og lege med sproget. Det kan gøres ved at tage udgangspunkt i elevernes eget sprog eller i tekster, som andre har produceret.
   
Spørgsmål som "kan man sige sådan?", "hvad kommer det ord/sproglige udtryk af?" og "hvordan skal det udtales?" var i begyndelsen det, der drev mig til at arbejde med og planlægge et undervisningsforløb i de sms-beskeder, som jeg ved, at eleverne skriver i millionvis til hinanden.
  
Sms'er er ligesom andre tekster sprog, som består af udtryk og indhold. Det samlede udtryk er dermed bestemmende for, hvordan indholdet opfattes. I mit og klassens arbejde med sms'er var det derfor også vigtigt at have fokus rettet mod, at sms-beskeder har to sider — en indholdsside og en udtryks-/formside. Hvilken form vælger "sms-skriveren" at benytte for at opnå et ganske bestemt indhold i sine sms-beskeder? På hvilken måde er eleverne bevidste om denne udtryks- eller formside? Det var spørgsmål, som ligeledes skulle diskuteres i undervisningen.
  
Dansklærerens rolle skal overvejes. I begyndelsen var eleverne nemlig utrygge ved at arbejde med mobilens sms-beskeder. Det bunder måske i, at de opfatter deres sms-beskeder som et privat anliggende, der nu skulle gøres til genstand for undervisning.

Målene for min undervisningsplan og forløbet indledte undervisningen. Jeg bad eleverne indsamle og gemme fem sms-beskeder, de selv sendte, og fem sms-beskeder, som de modtog. Kriterierne for udvælgelse af beskederne skulle være, at alle i klassen måtte læse dem, og at beskederne var "typiske" sms-beskeder. Med benævnelsen "typiske" mener jeg ikke en genrebestemmelse af sms'en, men derimod de mest almindelige typer af sms'er.

Eleverne skrev deres i alt ti sms-beskeder på et stykke papir, som de derefter afleverede til mig. Sms'erne skal skrives korrekt af. Linjeskift, orddeling, store og små bogstaver og smiley'er, osv. skal være præcise.
  
Derefter udvælges eksempler på sms'er, som vil være velegnede til undervisning. Mine kriterier var, at sms'erne skulle have en så stor sproglig spændvidde som muligt. Dernæst ville jeg forsøge at finde sms'er, hvor det æstetiske udtryk ville være eksemplarisk for undervisningen — et godt eksempel på hvordan form- og indholdssiden kunne supplere hinanden.
 
Sms'erne i undervisningen
De udvalgte sms ér, som jeg giver eksempler på nedenfor, blev vist på en stor skærm, selvom jeg nok i virkeligheden burde have holdt mig til mobiltelefonens "egen" størrelse for at gøre det æstetiske udtryk mere fuldendt.

Opgaven var nu, at vi i fællesskab skulle lave en sproglig karakteristik af sms'erne. Den første sms lød:
 
Kære mormor
Kan du hente mig i din bil ASAP
Hilsen Mia

Afsenderen bruger en almindelig brevtekst: Kære mormor — Hilsen Mia. Kommunikationsforholdet er overvejet, derfor bruges den kendte genre — brevet. Brevgenren i sms'er er ikke almindelig blandt unge. Eleven havde altså danskfaglige genreovervejelser med i sin sms. Mia skriver sit navn med stort begyndelsesbogstav og tegn er udeladt. Denne sms ligner ikke typiske sms'er med undtagelse af ASAP. Det er en forkortelse for det engelske udtryk "as soon as possible".

Forkortelser er meget anvendt i klassens sms'er. Alle forkortelserne skrives med stort. Hvis modtageren er udenforstående, er man nødt til at gætte sig frem. Det kræver dog, at man ved, at det er en forkortelse. Forkortelsen ASAP er så fast hos Mia, at det glippede, for kender mormor forkortelser?        Forkortelsen ASAP er ikke en ligegyldig meddelelse. Mormoren skal hente Mia så hurtigt som muligt. Mia kan være i vanskeligheder! 
   
Klassen lavede en liste over de forkortelser, som de kendte. Eleverne var ikke bevidste om, hvorfor de brugte forkortelser. Det var "bare" noget man gjorde i sms'er. I den forbindelse er det vigtigt at indskyde, at sms er en forkortelse for Short Message System, som måske forklarer forkortelserne. Short Message System forklarer muligvis også et andet særegen ved sms'en: Brugen af stort begyndelsesbogstav i stedet for mellemrum. "JaJegKommer".
  
Hvad gør det ved kommunikationen, at forkortelser bliver anvendt i sms'er? Hvad betyder det for læsbarheden, at der anvendes stort begyndelsesbogstav i stedet for mellemrum? Det er bare eksempler på spørgsmål, som blev stillet og diskuteret i klassen.
 
J ve d ik.
-: ) S
 
Sms'en fra Søren har det lydefterlignende, rebusagtige sprog, som er karakteristisk for sms'er. I eksemplet skriver Søren: "Jeg ved det ikke". Modtageren af sms'en kender Søren, siden Søren kan "nøjes" med at underskrive sig som "S". Modtageren af sms'en ved også, at Søren er glad, for der anvendes en smiley -: ).
   
I forbindelse med det lydefterlignende sprog var der også i sms'erne eksempler på tal, der lyder som bogstaver. Ord som "4 you", "2tal", etc. var ligeledes repræsenteret.   
   
Hvornår bruger man smiley'en? Hvad vil man udtrykke med den? Hvilke kender I? Det var spørgsmål, som jeg stillede i undervisningen.   
   
Er det i orden at skrive lydefterlignende sprog? Kan det tillades i andre tekster end sms'en? Som lærer må jeg af og til konstatere, at elever, som er svage i danskfaglig sammenhæng let forfalder til at bruge sms-sprog i andre tekstgenrer også.

Eleverne forklarede dog, at de anvendte smiley'er i andre tekstgenrer end sms'en. "Smiley'er er som at læse mellem linjerne", som en elev udtrykte det. Eleverne forklarer også, at man skal "læse" på en helt anden måde, når man læser sms'er, end når man skal læse litteratur, aviser eller andre genrer. "Det er af og til lidt ligesom at løse et mysterium at modtage en svær sms. Man bliver så glad, når man kan", forklarer en elev.       
   
Som lærer kan jeg kun være tilfreds med, at eleverne virkelig kan reflektere over de forskellige læseformer og anvende dem korrekt.
 
Okay fint.... Vi
ses så.... smil 
 
Anvendelsen af ordet "smil" er også et karakteristika ved sms'en. Det er ikke muligt for afsenderen at gengive kropssprog. Derfor skrives det. Disse regibemærkninger er meget anvendte. Eleverne gav udtryk for, at det var vigtig for dem at kommunikere på en ikke-sproglig måde med sms'en — derfor anvendte de regibemærkningerne. Anvendelsen af "..." henviser ligeledes til en non-verbal kommunikationsform i et skriftmedie.
  
Sms-skriveøvelser 
I klassens videre arbejde med sms-beskederne havde jeg indlagt en skriveøvelse, som eleverne skulle lave. Jeg bad eleverne om i stikordsform at besvare følgende spørgsmål (læreren læser spørgsmålene højt):
 
— Beskriv din første mobiltelefon (hvordan så den ud, mærke, farve osv)
— Hvordan føltes din mobiltelefon, når du holdt den i hånden?
— Hvordan lød den?
— Hvem fik du den af?
— Hvorfor fik du mobiltelefon?
— Hvad bruger du din mobiltelefon til?
— Kan du huske en sms-besked, som gjorde dig glad?
— Kan du huske en sms-besked, der gjorde dig ked af det?
— Hvis du skulle undvære din mobiltelefon, hvordan så din hverdag så ud?
— Hvor mange mobiltelefoner har du ejet?
— Betyder det noget får dig at få ny mobil?
— Hvad kan din nye mobil, som den gamle ikke kan, og hvad betyder det for dig?
— Hvem (hvilke personer) bruger mobiltelefon?
— Hvem (hvilke personer) bruger ikke mobiltelefon?
— Hvilken signalværdi har de forskellige mobilmærker (Eriksson, Nokia, osv.)?

Derefter bliver eleverne bedt om at ramme de stikord ind, som de synes har været vigtige, og som har sat deres tanker i gang. Eleverne skriver med udgangspunkt i de indrammede stikord et essay med overskriften: Mine oplevelser med min mobil.  Essayet skulle indeholde uddybende svar på de indrammede stikord.
   
Eleverne udarbejdede også fiktive tekster, hvor mit udgangspunkt var konstruerede sms'er, som jeg bad eleverne bruge til at sætte en fiktiv tekst i gang. Opgaven: Du skal skrive en fiktiv tekst, hvor følgende to sms'er indgår.
 
Hej.....
Keder mig....
Gaaaaaaaaaaaab
 
Q v ik gå?
#-) Peter
 
Med udgangspunkt i de to sms'er skrev eleverne meget forskellige, fiktive tekster. For at skrive tekster tilfredsstillende tekster skal eleverne først være i stand til at afkode sms'erne. Derefter skal de opstille det fiktive univers og digte med. Inden eleverne begynder at skrive, skal de fremlægge en struktur for, hvad de vil skrive — herunder persongalleri og eventuelt plotstruktur. Faren ved opgavetyper, som dem jeg har benyttet mig af er, at eleverne skriver derudad uden nogen som helst refleksioner over form og indhold i teksten. 
 
Vejret, vejene og vittighederne
I min undervisning måtte jeg afgrænse, hvad jeg ville med mobilen. En mobiltelefon har mange funktioner. Man kan finde vej med den, få oplysninger om vejret, sende vittigheder, sende billeder, video, osv. Jeg havde snævert udvalgt sms'en som det område, som jeg ville planlægge undervisningen ud fra. Jeg ønskede dog også en diskussion om mobilens muligheder, begrænsninger og de uskrevne regler for brug af mobilen.
   
Undervisningsforløbet blev afsluttet med bred vifte af diskussionsspørgsmål, som klassen skulle tage stilling til. Jeg skrev en problemstilling på et kort, som jeg udleverede til to elever. Deres opgave var at diskutere grænser, fordele og ulemper ved den problemstilling, som blev rejst på kortet.

Eksempler på problemstillinger var: Kan man sige sit job op på en sms til sin arbejdsgiver? Kan man tale frit i mobiltelefon i et tog, hvor alle kan høre en? I hvilke situationer kan man kan man ikke ringe/sende beskeder fra mobilen? Hvis man modtager et kontroversielt billede, hvilke overvejelser må man gøre sig? Eleverne diskuterede og fremlagde herefter deres overvejelser. Eleverne havde ikke uventet en noget anden forestilling om mobilens rækkevidde, end jeg havde.
  
Diskussionen og det at høre, hvordan eleverne betragter dette medie, har åbnet mine øjne for nødvendigheden af medieundervisning i skolen. Derfor er min opfordring at lade medieundervisningen gå begge veje. Læreren kan lære eleverne at analysere og forholde til reflekterende til det valgte medie.

Eleverne kan til gengæld give læreren indsigt i de etiske og æstetiske overvejelser, de gør sig. Det gjorde en elev, da han sendte mig en sms, hvor han spurgte, om han måtte få fri dagen efter. Da jeg returnerede sms'en med spørgsmålet "hvorfor?", fik jeg følgende sms:
 
Min mor begik selvmord i morges. 
 
Jeg kan kun gentage: Få mobilen op af tasken — op på bordet og lad os diskutere, reflektere og undre os over, hvad den kan. Hvad, hvis eleven aldrig havde sendt denne besked sent en søndag aften — hvad havde jeg så i virkeligheden forstået?