Mød Filmskolens nye animationskuld

Der er filmen om kolonihaveidyllen, som spoleres, da en syrisk flygtning flytter ind. Der er dramaet om en far og en datter, hvis hoveder vokser sig store og røde, når de bliver vrede. Og der den fantasifulde rap-fortælling om en zebra, som mister sine striber.

De seks afgangsfilm fra Filmskolens seks nyudklækkede animationsinstruktører er vidt forskellige, men selv finder dimittenderne fra den nyuddannede årgang et par fællestræk i deres film.

”Vores film handler alle om individer. Enten om at have lov til at være individ eller om at skille sig ud fra flokken. Måske siger det noget om vores tid og det sted, vi er,” siger Ida Andreasen, hvis afgangsfilm er I familie – den med de røde hoveder. 

”Vi er blevet skudt i skoene, at mødrene er meget fraværende i vores film, og at det hele handler om fædre og børn. Men det tror jeg er ret tilfældigt,” mener Peter Lopes Andersson, som står bag Dagny, der blander vikingetiden med nordisk mytologi.

Grundlæggende er de enige om én ting: At lave film for et publikum.

”Vi vil alle underholde og tale til et publikum. Det er en gennemgående ting. Der er ikke nogen af os, der har lavet film for vores egen skyld. Vi har været meget bevidste om, at der sidder nogle i den ende, som vi laver det her for,” forklarer Morten Berggren Zachariassen, som har lavet kolonihavedramaet Jytte – A Danish Hero.

Flere platforme og medier
De seks afgangsfilm har også det tilfælles, at de er animerede og klassiske kortfilm af ti-femten minutters varighed.

Nogle er 3D-animerede, andre er i 2D eller stop-motion, mens eksempelvis Touraj Haji Khosravis homofabel My Plastic Menagerie er tegnet med en sort-hvid kulstift.

Men egentlig er animationsinstruktørerne i løbet af de sidste fire og ét halvt blevet uddannet i at udfolde deres fortællinger over flere platforme og i flere medier. Tiden tillod bare ikke, at deres afgangsfortællinger kunne udfolde sig over flere platforme.

”Cross-media er ret spændende, fordi der sker så meget med mediet nu. Derfor er det klart en opgave for skolen at blive ved med at favne og forholde sig til flere medier,” mener Amalie Næsby, som har signeret zebrafilmen Ztriwer.

”Der sker sindssygt meget med virtual reality og motion-capture, og det er vigtigt at tænke ind i uddannelsen, så de studerende er klar til komme ud i en virkelighed, hvor spillefilm ikke nødvendigvis er det primære,” siger Næsby.

Filmskolen bør samarbejde
Når man taler med generation 2016 af animationsinstruktører, er der ingen tvivl om, at de gerne vil samarbejde med andre fag og skoler. 

Derfor er der også bred enighed om, hvilken retning Filmskolens animationsuddannelse bør gå i fremover.

”Før i tiden har Filmskolens animationslinje haft stafetten i forhold til, hvad der skete på animationsområdet herhjemme. Men forskellige andre skoler er også begyndt at markere sig og vinde priser i udlandet,” siger Peter Lopes Andersson, der blandt andet sigter til The Animation Workshop i Viborg.

”En opgave for Filmskolen og de andre skoler er at tilrettelægge deres forløb, så de passer bedre med hinanden. Alle skolerne har gavn af at arbejde sammen, fordi det får dem til at stå stærkere. Lige nu virker det, som om det godt kan være svært at få koordineret,” vurderer han. 

Ida Andreasen mener, at den gode fortælling stadig skal være i centrum.

”Vi kan drage fordel af de andre linjer på Filmskolen, af klipperne, fotograferne og manuskriptforfatterne. Og jeg tror, at animationslinjen stadig vil have godt af at dyrke fortællingen og fortælle den gode historie,” siger Ida Andreasen, der samtidig er meget bevidst om, at grænserne flyder sammen i disse år.

”Der sker så meget med den måde, vi fortæller på og med platformene, så jeg tror, vi har med fordel kan holde os til den gode historie. Det er, som om murene er ved at falde mellem live-action og animation og mellem spil og film. Det hele flyder sammen med andre medier,” vurderer hun.

Bro mellem spil og film
Når murene er nede, kan animationsinstruktørerne netop bygge bro mellem de forskellige platforme og medier, mener Amalie Næsby.

”Jeg tror helt bestemt, at vi kan være dem, der kan være med til at bygge bro mellem filmbranchen og spilbranchen, fordi vi er nogle af de første, der er uddannede i at tænke det holistiske ind i idéudviklingen,” fortæller hun.

”Det er en stor gave, at vi ikke kommer ud og er medieforskrækkede. Måske kan vi være med til at ændre og udvikle branchen.”

Med udgangspunkt i begreber som ”storyworld” og ”cross-media” har instruktørerne lært at tænke deres fortællinger ind i flere platforme og medier samtidigt i stedet for at begrænse dem udelukkende til film eller spil.

”Det er en fordel, at fortællingen har været primær for os både i film og i spil,” siger Morten Berggren Zachariassen.

Børn eller voksne?
Ofte bliver animationsfilm associereret med børne- og familiefilm, men det betyder ikke, at animation udelukkende er for børn. De seks instruktører nævner selv instruktøren Anders Morgenthaler som en foregangsmand for voksenanimation i Danmark.

”Der er også en satirebevægelse i gang i forhold til animation for voksne med titler som Rigor Mortis, Pandaerne og South Park. Det er hård komik i en blød skal,” siger Mads Guldberg Bøge, som har lavet A Day with Dad, hvor en dreng kommer med sin far på arbejde på en våbenfabrik.

Men selv om både Wes Anderson og Charlie Kaufman for nylig har begivet sig ud i animationsfilm, er animation for voksne stadig et nicheprodukt.

”Hvis man i dag vil lave noget, der sælger billetter, skal man lave en familiefilm. Måske har animation for voksne sit eget specifikke publikum, der ikke er så stort. Animation har traditionelt været for børn og familier, og det er det jo, indtil nogen bryder med det,” siger Touraj Haji Khosravi, der har iransk baggrund.

”Vi seks er alle meget forskellige i forhold til, hvad vi vil ud og lave nu. Jeg vil for eksempel gerne lave ting til børn og har ikke den store interesse for voksenanimation,” fortæller Amalie Næsby.

Besparelser forude
I 2014 fik Den Danske Filmskole som bekendt en ny rektor, da Vinca Wiedemann erstattede Poul Nesgaard, og snart stopper også animationsuddannelsens mangeårige leder Gunnar Wille, der går på pension.

De seks animationsinstruktører mener, at det stadig er for tidligt at vurdere den nye ledelses ændringer. Til gengæld mener de, at kommende studerende vil mærke ændringer på Filmskolen.

”Der kommer til at ske noget, måske ikke på grund af den nye ledelse, men fordi skolen er tvunget til at indføre besparelser,” fortæller Amalie Næsby og fortsætter: 

”Man kan håbe, at ledelsen og den nye leder af animationslinjen kan skabe nogle stærkere samarbejder med de andre skoler. Hvis økonomien bliver mindre for de her film, der i forvejen laves på små budgetter, vil det være en kæmpestor fordel at knytte tættere bånd til andre samarbejdspartnere.”