Nicolas Wollesens vej mod stjernerne

Han har et kamera i nakken, da han kommer slentrende ned ad de gamle, regnvåde gader bag Det Kongelige Teater i København. Nicolas Wollesen er en ung skuespiller med to kortfilm på cv’et, og han er netop blevet færdig med dagens prøver som statist på en balletforestilling.

”Jeg er nærmest ikke på scenen på noget tidspunkt. Jeg er bare en vagt, der skal køre en vogn rundt i Alice i Eventyrland. Men det er nu alligevel fantastisk spændende, og jeg ser rigtigt meget frem til at få mere scenetid i fremtiden,” siger 25-årige Nicolas Wollesen med et underspillet smil, da vi i den sløve novemberregn trasker ned mod en café.

Alligevel er DR3 lige i ryggen på os. Kanalen har tydeligvis forventninger om større roller til den unge mand i fremtiden.

Og en noget større rolle har Nicolas Wollesen da også i Mørke rum, der har indbragt han en nominering i kategorien ”bedste mandlige skuespiller” ved Ekko Shortlist Awards 2016.

En teenagers søgen
I Mørke rum spiller han en usikker gut, der udforsker sin seksuelle fascination af andre mænd. Sebastian, som han hedder, lader sig friste med ind i en sexklubs mørke lokaler og forelsker sig stormende i den flirt, han har fundet på internettet og lærer at kende i erigeret tilstand i sexklubben.

”For mig handler filmen faktisk ikke om homoseksualitet,” siger Nicolas Wollesen, da vi har fået placeret os på Holberg no. 19. En vaskeægte skuespillercafé på grund af sin placering nær ved Det Kongelige Teater og Skuespilhuset.

– Hvad handler den så om?

”Om ensomhed. Mørke rum er en historie om en teenagers søgen efter sin egen identitet og en fortælling om den usikkerhed, der følger med dette. Min opgave har været at gengive det så troværdigt som muligt, og når jeg har fået tilkendegivelser fra folk, der har kunnet identificere sig med Sebastian, er jeg blevet rigtigt glad. For så er jeg lykkedes.”

Ensomheden
Mørke Rum er ikke Nicolas Wollesens første Shortlist-film. I 2013 var han med i Sammen for evigt, hvor han også spiller en ung mand, der pludselig står i en villa, mens en ældre herre byder på hvidvin og oralsex.

For mekanismerne er de samme: generte blikke, øjne, som konstant søger efter bekræftelse, ja hele kropsholdningen signalerer, at han er bange for ikke at kunne gennemføre det. En direkte frygt for, at tingene ikke lykkes.

”Sådanne følelser kan jeg helt klart genkende fra mig selv,” siger Wollesen og læner sig tilbage, mens DR’s kameraer zoomer ind på ham få meter fra os.

”Det bunder formentlig i, at jeg langt fra var den mest populære, da jeg gik i folkeskole. Jeg blev aldrig spurgt, om jeg ville med hjem til nogen, og det skabte en stor ensomhed i mig.”

Skuespillerens blik flakker for første gang under vores samtale. Men efter en lille pause ser han frem for sig og konstaterer: ”Film og teater gør, at man kan nærme sig folk med emner, der er svære at sætte ord på. Og det er egentlig også bare det, jeg gerne vil.”

Frygten for båsen
Usikkerheden er flot leveret i Nicolas Wollesens spil. Uanset om det er i Mørke rum eller i Sammen for evigt, så spiller han i lange sekvenser med blikket rettet mod jorden. Sådan er han ikke her på caféen.

”Jeg skal kunne genkende et eller andet i en rolle, men for mig skal skuespil slet ikke være noget, der handler om mig selv,” siger han og smiler.

”Tag nu de to film, jeg har på Ekko Shortlist. Der ligger ensomheden tæt op ad noget, jeg har oplevet, men homoseksualiteten gør slet ikke. Til hverdag er jeg en heteroseksuel ung mand, og derfor må jeg se ud over det aspekt, hvis jeg skal kunne levere en oprigtig historie.”

– Lige i den henseende er det et par ganske eksplicitte og grænseoverskridende roller, du har takket ja til. Kan skuespil ikke blive for intenst eller simpelthen for langt væk fra én?

”Jo, og jeg var også meget nervøs for at sige ja til rollerne. Jeg havde faktisk en længere snak med min mor om det, og vi talte om, at jeg skulle passe på ikke at blive sat i bås som skuespiller. Men historien i Mørke rum tiltalte mig på grund af dens underliggende tematikker, og jeg kunne sagtens se mig selv i den slags rolle. Andre gange har jeg måtte takke nej.”

– Hvornår?

”Jeg blev på et tidspunkt tilbudt at spille en ung mand, der voldtager en pige. Det var til en oplysningsfilm om, hvor grænsen går, når det kommer til sex. Men det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til, for der var for kort tid at fortælle historien på, og jeg følte, at rollen var alt for endimensional. Derfor takkede jeg nej.”

Spil uden omsvøb
Nicolas Wollesen læner sig frem og rører rundt i den cappuccino, der lige er blevet serveret ganske lydløst. Han virker egentlig ret upåvirket af, at DR3’s kamera konstant summer i baggrunden. Ja, måske er det ligefrem med til at udvikle hans skuespil.

”Jeg ser meget op til Tom Hardy,” siger han om skuespilleren, der er kendt for den seneste Mad Max-film, men også Nicolas Winding Refns Bronson. ”Hardy kommer med en autenticitet og en maskulinitet, som er helt unik. Han stiller sig frem og spiller sin rolle uden omsvøb.”

– Men hvor Tom Hardy spiller med en meget rå maskulinitet, så må man da i den grad sige, at du spiller med en enorm sårbar maskulinitet!

”Fuldstændigt. Og det er også derfor, at jeg gerne snart vil have andre typer roller. Roller, hvor jeg kan vise, at jeg også kan noget helt andet end spille sårbar.”

– Er du bange for at blive typecastet som homoseksuel?

”Jo, min første store rolle nogensinde var som homoseksuel tjener i et teaterstykke, og siden da er jeg ofte blevet castet i den retning. Jeg er ham den sårbare fyr.”

– Det lyder, som om du faktisk allerede føler dig typecastet …

”Vi er nok lidt havnet dér, ja, men jeg ser nu alligevel ikke helt mig selv som typecastet, for jeg går også til castings, hvor det er noget helt andet, jeg spiller. Jeg var ’call-back’ på serien Vikings, og det var der altså ikke meget følsom fyr over.”

En dag ad gangen-type
”Call-back” er et andet ord for, at man ikke fik rollen. Nicolas Wollesen kunne ellers have kommet til at spille en markant figur i den historiske serie, som kan ses på HBO Nordic.

Han var også med i opløbet til en rolle i serien Fortitude, som sendes på TV2 Play, men også her blev det i sidste ende til et nej. Og det må man jo så bare lære at leve med, som den unge skuespiller siger.

”Det handler jo om, at jeg skal kunne komme bredere ud med mit skuespil. For jeg elsker at spille skuespil, og jo flere forskellige udfordringer, jeg kan få, jo bedre. Det kan en nominering til Ekko Shortlist Awards forhåbentlig også hjælpe med til.”

– Hvordan?

”Da jeg tjekkede nomineringerne, startede jeg med at se, om Mørke rum var med, for det er en film, som jeg er rigtigt stolt af. Da jeg opdagede, at jeg også selv var nomineret, havde jeg helt ærligt svært ved at tro på det. Jeg er meget beæret, for det er en kæmpe anerkendelse.”

– Men hvad kan du bruge det til helt konkret?

”Jamen, sådan en nominering er vel en stepping stone, fordi den forhåbentlig gør, at folk lægger mærke til én. Men egentlig er jeg ikke så god til at tænke på karriere, for jeg er mere ’en dag ad gangen’-typen, og jeg tager egentlig tingene meget, som de kommer. Det tror jeg faktisk er helt afgørende, hvis man gerne vil være skuespiller.”