Mørkt komediedrama tager fem priser
Vi nærmer os med hastige skridt Oscar-uddelingen, der 4. marts slår den endelige krølle på dette års prissæson.
I starten af året vandt Martin McDonaghs Three Billboards Outside Ebbing, Missouri foran konkurrenterne i dramakategorien ved Golden Globe-uddelingen, og det mønster gentog sig ved den britiske Bafta-uddeling i går aftes.
Her vandt det mørke komediedrama om en mors kamp mod uretfærdighed for bedste film over eventyrlige The Shape of Water.
Til gengæld vandt Guillermo del Toro prisen som bedste instruktør for sin genreblandende og fantasifulde kærlighedshistorie under Den Kolde Krig.
Dermed ligner kampen om Oscar-sejren stadig en særdeles åben affære.
Briterne mod amerikanerne
Bafta-priserne uddeles af British Academy of Film and Television Arts, som er den britiske pendant til Oscar-akademiet.
Derfor er der ofte en tendens til britisk dominans, og det kan have haft betydning for, at irske Martin McDonaghs film vandt over mexicanske Guillermo del Toros.
Som en co-produktion mellem Storbritannien og USA vandt den nemlig også i kategorien bedste britiske film.
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er dog i høj grad også en amerikansk film, og amerikanske Frances McDormand vandt da også prisen for bedste kvindelige skuespiller foran engelske Sally Hawkins, der leverer en ordløs præstation som stum kvinde i The Shape of Water.
Kategorien bedste mandlige skuespiller var en kamp mellem to britiske kæmper og unge talenter. Gary Oldman trak det længste strå for rollen som Winston Churchill i Darkest Hour foran Daniel Day-Lewis i Paul Thomas Andersons Den skjulte tråd.
Dansker i opløbet
Martin McDonagh vandt også over Guillermo del Toro i kategorien bedste originale manuskript, mens James Ivory tog prisen for bedste adapterede manuskript med Call Me by Your Name.
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri blev aftenens topscorer med fem priser.
Både Sam Rockwell og Woody Harrelson var nomineret som bedste mandlige birolle i filmen, og ligesom det var tilfældet ved Golden Globes, blev Rockwell sejrherren for sin skildring af en racistisk, men sympatisk politibetjent.
Den danske fotograf Dan Laustsen var nomineret for sit kameraarbejde i The Shape of Water, men måtte se sig slået af legenden Roger Deakins, der vandt for Blade Runner 2049.
Til gengæld vandt en anden dansker. Navnet Jonas Mortensen siger nok ikke de fleste meget, men han er en dansk filmfotograf bosat i London. Han har filmet og produceret Colin O’Tooles Cowboy Dave, der vandt for bedste britiske kortfilm.
Det gjorde den i øvrigt foran en anden film med endnu flere danske fingeraftryk. A Drowning Man er instrueret af dansk-palæstinensiske Mahdi Fleifel, hvis A World Not Ours er udgivet på Ekko-dvd.
I kategorien bedste ikke-engelsksprogede film blev det sydkoreanske Park Chan-wook, der løb med sejren for The Handmaiden foran russiske Loveless og Asghar Farhadis iranske Sælgeren.
Bafta-vindere 2018
Bedste film
VINDER: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Call Me By Your Name
Darkest Hour
Dunkirk
The Shape of Water
Bedste instruktør
VINDER: Guillermo del Toro, The Shape of Water
Denis Villeneuve, Blade Runner 2049
Luca Guadagnino, Call Me By Your Name
Christopher Nolan, Dunkirk
Martin McDonagh, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Bedste mandlige hovedrolle
VINDER: Gary Oldman, Darkest Hour
Timothée Chalamet, Call Me By Your Name
Daniel Kaluuya, Get Out
Daniel Day-Lewis, Den skjulte tråd
Jamie Bell, Film Stars Don’t Die in Liverpool
Bedste kvindelige hovedrolle
VINDER:
Frances McDormand, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Annette Bening, Film Stars Don’t Die in Liverpool
Sally Hawkins, The Shape of Water
Margot Robbie, I, Tonya
Saoirse Ronan, Lady Bird
Bedste mandlige birolle
VINDER: Sam Rockwell, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Willem Dafoe, The Florida Project
Hugh Grant, Paddington 2
Woody Harrelson, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Christopher Plummer, All the Money in the World
Bedste kvindelige birolle
VINDER: Allison Janney, I, Tonya
Laurie Metcalf, Lady Bird
Octavia Spencer, The Shape of Water
Leslie Manville, Den skjulte tråd
Kristin Scott Thomas, Darkest Hour
Bedste originale manuskript
VINDER: Martin McDonagh, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Jordan Peele, Get Out
Steven Rogers, I, Tonya
Greta Gerwig, Lady Bird
Guillermo del Toro, The Shape of Water
Bedste adapterede manuskript
VINDER: James Ivory, Call Me By Your Name
Armando Iannucci, Ian Martin, David Schneider, Stalins død
Matt Greenhalgh, Film Stars Don’t Die in Liverpool
Aaron Sorkin, Molly’s Game
Simon Farnaby, Paul King, Paddington 2
Bedste dokumentar
VINDER: I Am Not Your Negro
City of Ghosts
Icarus
An Inconvenient Sequel
Jane
Bedste britiske film
VINDER: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Darkest Hour
Stalins død
God’s Own Country
Lady Macbeth
Paddington 2
Bedste ikke-engelsksprogede film
VINDER: The Handmaiden
Elle
First They Killed My Father
Loveless
Sælgeren
Bedste animationsfilm
VINDER: Coco
Loving Vincent
Mit liv som squash
Bedste originale musik
VINDER: Alexandre Desplat, The Shape of Water
Benjamin Wallfisch, Hans Zimmer, Blade Runner 2049
Dario Marianelli, Darkest Hour
Hans Zimmer, Dunkirk
Jonny Greenwood, Den skjulte tråd
Bedste fotografering
VINDER: Roger Deakins, Blade Runner 2049
Bruno Delbonnel, Darkest Hour
Hoyte van Hoytema, Dunkirk
Dan Laustsen, The Shape of Water
Ben Davis, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Bedste klipning
VINDER: Baby Driver
Blade Runner 2049
Dunkirk
The Shape of Water
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Bedste scenografi
VINDER: The Shape of Water
Skønheden og udyret
Blade Runner 2049
Darkest Hour
Dunkirk
Bedste lyd
VINDER: Dunkirk
Baby Driver
Blade Runner 2049
The Shape of Water
Star Wars: The Last Jedi
Bedste special effects
VINDER: Blade Runner 2049
Dunkirk
The Shape of Water
Star Wars: The Last Jedi
War of the Planet of the Apes
Bedste kostumer
VINDER: Den skjulte tråd
Skønheden og udyret
Darkest Hour
I, Tonya
The Shape of Water
Bedste hår og makeup
VINDER: Darkest Hour
Blade Runner 2049
I, Tonya
Victoria og Abdul
Wonder
Bedste britiske kortfilm
VINDER: Cowboy Dave, Colin O’Toole, Jonas Mortensen
Aamir, Vika Evdokimenko, Emma Stone, Oliver Shuster
A Drowning Man, Mahdi Fleifel, Signe Byrge Sørensen, Patrick Campbell
Work, Aneil Karia, Scott O’Donnell
Wren Boys, Harry Lighton, Sorcha Bacon, John Fitzpatrick
Bedste britiske kortfilmanimation
VINDER: Poles Apart, Paloma Baeza, Ser En Low
Have Heart, Will Anderson
Mamoon, Ben Steer
Bedste britiske debut
Rungano Nyoni (manuskriptforfatter/instruktør), Emily Morgan (producer), I Am Not A Witch
Kommentarer