Mindeord om Morten Piil

Filmkritikeren Morten Piil blev aldrig et kendt ansigt i offentligheden. Han var beskeden på grænsen til det selvudslettende og befandt sig bedst i biografens mørke eller bag computeren. Men hans indflydelse var omvendt proportional med kendthedsgraden.

Han var en anmelder og kommentator, som der i filmbranchen blev lyttet til, og han var en begavet og lydhør interviewer, som stjernene gerne ville møde.

Morten Piil døde i sidste uge, 75 år gammel. Han skrev i en menneskealder for Information og i de sidste femten år også for Filmmagasinet Ekko. Vi har samlet mindeord fra nogle af de personligheder, som blev beriget af Piils tanker og vurderinger.
 

Selv efter hårde anmeldelser ku’ vi li’ ham

Jeg møder første gang Morten Piil, da jeg som nittenårig søger ind på Den Danske Filmskole. Han sidder i optagelsesudvalget, og selv om jeg er en lille lort, så møder han mig i øjenhøjde med interesse, smil, varme og entusiasme.

Det var kendetegnende for Morten Piil. Selv om han havde en funktion i samfundet, hvor han skulle vurdere os filmfolk, var han en af de få anmeldere, der kunne være hård og alligevel møde os med respekt. Han gik altid ind på filmens præmis, samtidig med at han havde en meget stor viden og et akademisk sprog. Han kunne se vores film på et niveau, hvor vi ikke nødvendigvis selv kunne se dem.

Jeg mødte Morten ganske få gange i mit liv. Men jeg har set hans varme ansigt for mig alle de gange, jeg har læst hans anmeldelser – især i Ekko og hovedsagelig af andre folks film.

At der findes en samtale på et højere plan end, hvad en film kan sælge, og hvilke festivaler den kan erobre, er meget vigtig. Der er efterhånden mange anmeldelser, som bare er en beskrivelse af, hvad skribenten oplever, og som ikke er funderet i nogen særlig viden. Morten Piil har været med til at holde fanen højt. Selv når han ikke kunne lide filmen, kunne vi stadig lide ham.

Thomas Vinterberg, instruktør

 

En uskyldsfuld mand

Der findes ikke mange, der som Morten kunne kombinere en exceptionel viden med en barnlig begejstring. Når man talte med ham, var det som at tale med en meget klog og uskyldsfuld mand.

Det var meget særligt ved ham. Det var også enestående, at han altid – uanset om han i sine anmeldelser skældte ud eller delte roser ud – gjorde det med stor oprigtighed og varme. Det er et stort savn, at han ikke er her mere.

Susanne Bier, instruktør

 

Morten satte ord på det halverkendte

Allerede da jeg trådte mine barnesko i Århusstudenternes Filmklub, regnede vi Morten Piil for Danmarks bedste anmelder. Sandt er det, at når man havde set en ny film og ikke kunne få styr på oplevelsen, var det altid i Mortens anmeldelse, at man kunne finde en præcis formulering af det halverkendte, der rodede rundt i ens hoved.

Vores respekt var grænseløs.

Personligt kendte jeg ikke Morten Piil, men min velvilje for ham steg yderligere dengang for 50 år siden, hvor nogle anmeldere havde brugt de mest ydmygende vendinger om min første hjemmegjorte film En mærkelig kærlighed. Morten sendte mig uopfordret et opmuntrende brev, hvor han skrev, at min film gav ham mindelser om Fellinis Dagdriverne.

Siden da har jeg selvfølgelig ved diverse Bodil-fester og andre faglige lejligheder talt med Morten, og det har altid overrasket mig, at en mand med så markante holdninger kunne være så venlig. Desværre er det kun få af mine film, han har anmeldt, fordi han ofte forud havde lavet det journalistisk opklarende interview og en enkelt gang som filmkonsulent havde givet mig en ekstrabevilling til Drenge.

Men når det skete, blev også jeg klogere på mine egne film.

Nils Malmros, instruktør

 

Gylden indsigt uden snobberi

Morten Piil var en mand uden svig, med en alvorlig og som regel ganske uberettiget beskedenhed. Men den kunne ikke skygge for hans gyldne indsigt, udvundet i de felter, han uden ethvert snobberi dyrkede, hvad enten det var volleyball for damer og væddeløb for heste, eller det var film og litteratur.

Morten læste med samme talent, som han skrev: omhyggeligt, skarptseende og overskuende. Efter 40 års kollegialt bekendtskab, i min udlændighed afløst af et langsomt voksende venskab, kom han mig i de sidste år helt nær som engageret manuskriptlæser af en Pontoppidan-biografi.

De to, Pontoppidan og Morten, lignede hinanden i deres foragt for artisteri og evnen til uskrømtet og præcist at formulere deres tanker og observationer – med et gran af overbærenhed.

At komme videre uden Morten er ikke nemt.

Flemming Behrendt, forfatter

 

Altid mere end en meningstilkendelse

”Efter at filmen nu også omsider har vundet indpas på universitetet, omend foreløbig kun i beskeden målestok, og efter at der er tegn på, at der snart vil komme gang i en professionel uddannelse af filmfolk herhjemme, turde det være indlysende, at der vil opstå et behov for at stifte bekendtskab med det væsentligste af, hvad der er skrevet om filmkunstens udvikling.”

Sådan står der i Ib Monty og 21-årige Morten Piils 700 siders antologi med artikler og essays af de betydeligste teoretikere, filmskribenter og instruktører. Se, det er film lå parat, da Filmskolen startede i 1966. Der findes mig bekendt ingen anden udgivelse på dansk, der giver en så omfattende kvalitativ ballast af viden om filmens og filmsprogets udvikling.

Det er karakteristisk for Morten Piils virke som kritiker og skribent, at hans udsagn altid hvilede på den samme dybe indsigt, som han gerne ville dele med andre i Se, det er film. Morten Piil var filmkritikeren, man måtte respektere, hvad enten man var enig med ham eller ej. For ham var kritikken ikke blot en meningstilkendegivelse, men også en kritisk refleksion over værket, som også skulle bidrage til filmskaberens selvkritik.

Det er egenskaber, man godt kan savne hos mange af tidens meningsmagere, som ofte er mere forelskede i deres egne ekvilibristiske formuleringer end i filmen og filmkunsten.

Nu har vi ikke forbilledet blandt os mere, men vi har hans skrifter, og jeg kan anbefale spirende filmkritikere at starte med at læse Film på hjernen – Piils kærlighedsaffære med filmen.

Henning Camre, tidl. filmskolerektor og direktør for Filminstituttet